I dag er min mand ude med en kammerat, de skal i BIO og ud og spise...noget jeg selvfølgelig rigtig gerne vil sammen med min mand, men det kan vi altså bare ikke lige nu, hvor Jakob er i en dårlig periode. Lige nu er jeg komplet låst og vi er låst som familie med hensyn til de ting vi kan...med andre ord: Vi kan ingenting.
Det bliver bedre, det kan jeg mærke, for jeg skal ikke synge hele vejen på gåturen mere...han nyder at sidde i klapvognen og bare kigge. Så det er dejligt. Hører han en høj lyd skal jeg stadig være OBS og da jeg gik tur med ham i forgårs sammen med Emma og vi hørte en høj lyd...en eller anden maskine i en have, så løb vi i den modsatte retning og nåede at afværge det. Så vi kunne forsætte vores tur hen til rideskolen og kigge på hestene. Jubiii...
I går havde Jakob en cykelprøvning og ganske mod min forventning er han vild med den. Han var ked af det da den skulle passes til, men fys spurgte om vi måtte beholde den lidt for hun ved Jakob højst sandsynlig vil reagere anderledes på den når konsultenten og hun ikke er her! Jeg troede faktisk ikke han ville varme op til den med det samme, jeg troede der ville gå nogle dage ELLER at han helt ville nægte at kendes ved den...Men da tog jeg fejl for allerede om aftenen samme dag gik han hen til cyklen og rakte ud efter den, han ville op på den og sidde og allerede i dag har vi cyklet flere gange! Super cool! :)
På lørdag holder farmor fødselsdag...vi har allerede meldt ud at Jakob og mig ikke kommer med. Hun var her i mandags for at hygge og både hun og jeg kan se han ikke rigtig vil hende, han vil ikke rigtig kigge hende i øjnene eller have kontakt med hende. Det er ret trist både for hende og ham, de to der ellers er pot og pande, men han stoler simpelthen ikke på hende lige nu...alt sammen fordi hun for halvanden måned siden eller 2 hentede ham herhjemme sammen med Emma til hyggedag nede hos dem. Så Jesper og jeg kunne få nogle timer for os selv, han elsker normalt at være dernede, når vi kommer som familie og han er altid tryg ved farmor når hun passer ham her, hun er den eneste der kan tage ham flere timer i træk...men nu er det ødelagt...så for ikke at presse ham ydereligere inden han er helt tryg ved hende igen, så vælger vi at han og jeg skal blive hjemme. I dag skrev jeg en sms til hende og sagde at vi har valgt vi ikke tager med, men i stedet vil vi fejre hende Jakob og jeg her hos os en formiddag hvor hun kommer på besøg, så vil jeg købe noget lækker kage og pynte den med flag og så kan vi hygge her på Jakobs måde.
Men hvor er det svært det hele. Al den logistik og al den smerte, for det smerter, når man skal indse alt det man ikke kan og alle de ting man må sige nej til. Men det kan ikke være anderledes og det håber vi folk forstår, vi gør alt hvad vi kan men ved kun alt for godt hvad, der sker hvis vi presser Jakob, så er regningen der skal betales bare endnu dyrere og løber over længere tid!
I dag har vi købt take away, det gør jeg altid når min mand er ude, for at forkæle Emma og gøre det lettere for mig. Jeg troede jeg kunne nå at bade Jakob inden det kom, men det kunne jeg ikke. Så jeg sad på gulvet foran badeværelset og spiste min mad da han lige pludselig blev voldsomt ked af det! Og så måtte jeg tage ham op og han hev mig i håret og slog mig i hovedet. Normalt siger jeg fra og tager hans hånd væk for det er jo ikke en acceptabel måde at rase ud på. Det skal man lære...handicappet eller ej! Men jeg ved jo han ikke gør det for at være slem ved mig han gør det fordi det er den eneste måde han kan udtrykke vrede eller frustration på. Men idag blev jeg lidt ked af det. Når man bare tager imod og lader ham bruge en som boksebold. Det føles underligt nedværdigende at blive slået på selvom det er et barn. Et barn som ikke vil skade en med vilje jo.
Men han kommer sig hurtigt og resten af aftenen var han glad...men mens han hev mig i håret og slog mig så var min eneste tanke: kjolerne hjælper ikke!!! Jeg køber nok lidt for mange kjoler...fordi jeg elsker kjoler. Men lige der tænkte jeg: Det hjælper ikke en skid....
Men så så vi den store bagedyst og Emma skubbede Jakob frem og tilbage på cyklen og bagefter fik han grineflip og løb fra stuen til gangen og tilbage igen og han grinede så meget at Emma og mig smeltede. De her forbandede følelser der går fra tårer til latter på ingen tid er en mærkelig zone at være i. Et slags ingenmandsland. Dantes inferno af himmel og helved!
Og nu ligger vi sammen i sengen...og jeg kyssede ham godnat og han lagde sin lille hånd på mit hoved og aede mig. Holdt mig blidt. Den lille hånd der både kan slå og ae...
Jeg elsker den hånd...
Og jeg elsker altså kjoler! 😀
