Svært

Vi har været på OUH i den her uge, min mor tog med fordi min mand ikke kunne komme med, det er altid rart at være to, og så kan man hjælpes lidt med Jakob, han er ikkesuper glad for sygehuse jo og allerede i venteværelset, hvor man jo kan høre børn, der skriger fordi de er inde og få taget blodprøve, så er han ligesom på vagt, vi forsøgte at trække lidt væk med ham, men det er svært...

Lægen er super sød og selvom jeg ikke har været vild med den garvede sygeplejerske, der følger hende, så gik det rigtig fint...Vi fik snakket om maven og det går rigtig godt nu siden vi har talt med hende tarmspecialisten, der er kommet gangi maven, men ingen tvivl om at Jakob ikke har de store kræfter/muskler i sin krop, for selvom afføringen nu er normalt tager det ham en hel dag at lave fordi han ikke kan presse det hele ud på en gang, de kommer 4-6 gange i løbet af dagen, men hovedsagen er han kommer af med det.

Da vi var på sygehuset var det 3 dage siden han havde lavet og hun synes også det er for meget, så jeg fik kateter med hjem og en kæmpe sprøjte, så jeg selv kan skylle ham...men heldigvis kom det af sig selv dagen efter og nu har vi så det kit liggende til nødstilfælde.

Hun synes han så fin ud, han trives, ser glad og sund og rask ud...Det var dejligt at høre...Man kan se de synes han ser fin ud...Det var godt for min mor at være med tror jeg...bedsteforældrene bekymrer sig jo også og det er rart for dem at se det jo ikke er noget forfærdeligt, der sker...

De har indstillet ham til en avanceret gentest, men nu må vi se om bevillingen kommer igennem...De kan nu endelig bryde ned i de specifikke gener, og det kan være praktisk i Jakobs tilfælde fordi han jo ikke ligger lige til højrebenet...Også denne gang siger lægen - ligesom behandlerne - at de ikke har set nogen helt som Jakob endnu.

Da vi var færdige, sagde vi pænt farvel og riggede den medbragte trækvogn til igen, så sad han der med sin lille "russerhue" på og nød at komme ud i det friske vejr igen...P pladsen var et godt stykke derfra og han nød gåturen...og bagefter kørte vi på mac og hentede burgere for det er fast belønning efter et sygehusbesøg, det får han hver gang! og det skal han have...

Igår kom der så brev fra sygehuset, eftersom vi bruger langt over 500 kr på movicol om mdr. så foreslog lægen at vi ansøger om tilskud, så det gør vi...rart hvis vi kunne få noget af det dækket eftersom han har brugt det to et halvt år nu og ikke kan undvære det...

Men i den forbindelse skal kommunen jo have nogle info fra sygehuset, bl.a spurgte de til om han bruger ble...

Og igår kom så en skrivelse til orientering fra sygehuset til kommunen, som vi jo får indsigt i og da jeg læste det sank mit hjerte lige en gang...

Der stod..."Jakob er svært mentalt retarderet"...."Og det er sandsyneligt at han aldrig bliver renlig"

Da kom jeg til at græde...i hverdagen tænker vi jo overhovedet ik på faglige termer...vi tænker ikke at Jakob er "langsom" eller retarderet...Han er jo bare Jakob...Han gør små fremskridt hver dag...Nu strækker han selv sin pegefinger frem klar til at pege når vi leger med vores kommunikations-apps. Han kaldte på mig igår mens talepædagogen var her, med en særlig lyd...og da jeg kom ind på værelset til ham smilede han...Han kaldte på mig...det var middagstid og jeg sagde: "Er Jakob sulten?" og så kravlede han ned og tændte for sin ipad, for så slappede han af, jeg havde forstået ham...og når jeg går ud og smører mad ved han det snart kommer og så venter han så fint...

Svært mentalt retarderet??? Hvad betyder det?

For os er Jakob jo bare en bette fyr, han er kærlig og sjov, han har temperament, han ved hvad han vil og ikke vil og vi der kan læse ham forstår det udemærket...

For os er han som en på 1 år...uden tale med men tegn og vilje og lyst og glæde og vrede...han griner og fjoller, han siger fra...Han krammer os og smiler og ser på os. Han skubber os væk når han ikke gider...

Jeg kan ikke bruge deres termer til noget, deres sort på hvidt er en gråzone for mig...en intethed. Noget ingenting.

Vi lever i hverdagen, og her har vi det godt...så kan de tage deres fremtidsudsigter og gemme dem langt væk, ingen kan spå om fremtiden. Nogen havde spået han ville ende i en rullestol...det har han modbevist...

Min mand går ikke så meget op i sko til Jakob, lidt som om det er spild af penge...han tænker praktisk, for Jakob går mest indenfor, farmor havde købt et par vinterstøvler i Føtex til ham, men de er så stive at han ikke vil gå i dem, han står bare og rækker armene op mod én...Det er sødt af farmor...uden tvivl, og havde han været en helt alm. dreng havde han nok sponset rundt i dem...men jeg VIL have han skal have nogle fine, ordentlige kvalitetsko sko, nogen han kan gå ordentligt i...og han skal have muligheden, for han kan jo gå! Det skal ikke være skoens udformning og stivhed, der hindrer ham i at gå...I at ville gå...når nu han kan.

Så jeg har bestilt et par Kavat til ham her til morgen...et par lækre sko i økologisk læder i den fineste cognacfarve. Dem kender han for sådan nogle havde han sidste år og han elskede de sko og gik gladeligt både inde og ude med dem...men det er en begyndersko og i år makser han str. som er en 26...men heldigvis fortalte den søde dame, hvor jeg har købt skoene, at Kavat BARE er dejlige at gå i...også de som ikke er begyndersko. Så det bliver nok bare Jakobs mærke fra nu af :)

De kommer med posten på mandag og jeg glæder mig til jeg skal give ham dem på, og så håber jeg han bliver ligeså glad for dem i år, som han var sidste år.

For selvfølgelig skal han have det...........Nogle fine sko! :) Jeg ved farmand vil være den første til at tage hans hånd til en gåtur, og være stolt, når han ser Jakob stavre rundt i sine fine sko...Det ved jeg, for sådan var det sidste år :)

Damebesøg

Igår havde Jakob og jeg besøg af min onkels yngste datter og hans kæreste...Hun er på Jakobs alder, et par mdr. yngre så vidt jeg husker og moren og jeg har længe snakket om at de to burde møde hinanden :)

Og det var et ret stort hit. Jakob smilede til dem fra første færd og den lille pige er rigtig stille og sød, hun tullede lidt rundt og de var både på hans værelse sammen og de sad i sofaen sammen. Jakob spiste med uden problemer, han sad og smilede både til pigen og moren og det er rigtig dejligt når hans "anstrengelser" bliver besvaret...både pigen og moren var super gode til at få øjnkontakt med ham og tale til ham, han hyggede sig virkelig! På et tidspunkt kan vi høre pigen går ind på værelset..."Vil du se mine negle?" spørger hun ham..."jeg har nemlig neglelak på idag"og Jakobs små lyde tydede på, at det ville han gerne :)

Det er simpelthen så fedt at se...Jeg bliver så glad, jeg ønsker mig han kan få en god "veninde" :) Vi snakkede og grinede og Jakob tolererede det hele. De var her 3-4 timer og bagefter var han selvfølgelig træt, men glad og det viser mig jo at det var en rigtig god oplevelse for ham...Det skal vi bestemt gøre igen.

Igår kom det nye familiemdlem...Pelle Kanin :) Emma og hendes far hentede ham hos damen, hun havde taget ham med ovre fra jylland af tidligere på dagen og den lille fyr var godt træt...Emma er overhovedet ikke bange, hun løfter ham og sad med ham i bilen og nussede ham...Det ser så sødt ud, når hun kysser ham..."Han r bare helt perfekt" siger hun.

Og vi fik allesammen lov til at nusse ham, og af en eller anden årsag så fik jeg tårer i øjnene, da jeg fik lov at holde ham...Han er virkelig sød...og så smuk. Hans blå øjne ser nærmest helt mennesklige ud...og hans hoved er delt på midten af en sort og hvid farve og så har han en tilsvarende sort og hvis forpote...:)

Her til morgen måtte hun ind på værelset 3 gange for at sige godmorgen til Pelle og kysse ham farvel.

Jeg må indrømme jeg også har været inde og kæle med ham 3 gange her til morgen allerede :) man kan næsten ikke lade være...Vores gamle Albert har ikke opdaget at buret er blevet beboet endnu, men han skal heller ikke møde ham endnu, Pelle skal være helt tryg først...og det bliver altid kun gennem buret de to skal snakke sammen, vi tør simpelthen ikke tage chancen...

Om lidt får Jakob damebesøg igen :) farmor skal passe ham idag for jeg skal ud og købe kalendergaver til børnene fra julemanden, for lige om lidt er det jo dec. Og Emma tror stadig fuldt og fast på ham...

Jeg skal også have købt gaver til min mor og far, for hvert år laver min søster og jeg en gavekalender til dem, jeg ved de synes det er rigtig hyggeligt og jeg synes det er hyggeligt at finde på små sjove gaver, det er ikke dyre ting, det er mere tanken...Jeg ved de lægger nogle gaver på køkkenbordet og så går de og glæder sig til de skal åbne dem, de får en gave hveranden dag her i dec.

Pelle

Her går alt stille og roligt...Jakob er lidt sart for tiden, vi er ved at få styr på maven, men han er ikke til det helt store...og med en forkølelese oveni, så er der ikke så meget go i ham.

Men han er ved at komme sig...

I weekenden var vi på besøg hos min mor og far, vi hyggede os med dejlig mad og mor havde købt masser julestads, så Emma og mor og jeg lavede julepynt...julekort osv. rigtig hyggeligt. Og den store slikskål var heller ikke helt af vejen :)

Jakob sad i stuen hos os og mor havde selvfølgelig sørget for der også var slik som Jakob kunne lide, han fik sin egen lille skål med over i loungestolen...

Efter middagsmad og kaffe var han ved at være fyldt op så vi måtte sige nej til aftensmad og istedet komme hjem...så snart han kom ud i bilen slappede han af.

Søndag gik vi en lang tur...hele familien og bagefter tog vi ud for at se på dyr...Jakob havde ikke rigtig lyst, men den varme røde pølse med håndtag hjalp på det.

Emma trives, hun klarer sig godt i skolen og har fået en lille kæreste...det er simpekthen for cute...så laver de små gaver til hinanden :) det er så uskyldigt og fint og man kan mærke det giver hende et boost...så er det lidt sjovere at komme i skole.

Hun er startet til dans, vi har længe "plaget" hende for hun skulle finde en eller anden sportsgren hun ville dyrke, både min mand og jeg er vokset op med sport og det skal Emma også...det giver både noget fysisk, men også noget socialt. Sidste mandag var vi med hendes veninde, som går til det, for at se om det var noget for Emma og mens jeg synes det så vanvittig kaotisk ud med en 15 årig træner, der knapt kunne råbe børnene op, et forstyrrende element, der nærmest ødelagde det for alle de andre, så synes Emma det så skidesjovt ud, så selvfølgelig får hun lov til det :)

Og der er noget andet hun får lov til...hun har flere gange spurgt forsigtigt om hun måtte få en kanin, men eftersom vi har Albert, så havde min mand og jeg lukket af og hun er ikke typen, der plager, hun skaber sig ikke eller brokker sig og forsøger igen og igen...og det skal egentlig belønnes.

Så nu har vi selv bragt det på bane...hvis det skal være, så skal det være nu, mens hun er lille...:) så hun rigtig kan nyde det...

Og det skulle vi ikke spørge om to gange!

Så på tirsdag flytter den lille baby dværgvædder Pelle ind hos os, han er så fin...Sort og hvid...Han skal bo på Emmas værelse hele vinteren...I et stort bur, ikke bare et af de små plastikgitterbure....og vi har gjort det klart for Emma, at når man inviterer sådan et lille væsen indenfor skal man holde af ham og passe på ham. Selvfølgelig bliver han en familiekanin, men han er først og fremmest hendes! :) Han er hendes...Noget hun har...

Jeg vil gerne dele ham med Jakob, siger hun :) han vil garanteret synes det er sjovt når Pelle hopper rundt...:)

De har det så godt sammen igen, efter hans lange sygeperiode, hvor hun fjernede sig fra ham, så er de igen ved at mødes på fælles grund, hun tager fat i ham og krammer ham, løfter ham og snakker med ham. De fjoller sammen...og han vil hende så gerne, hun kan få ham til at grine på den allermest ægte måde og så ser hun så inderligt på ham...

Det gør mig så glad...

Så kom dog

Jakob har haft to rigtigt dårlige dage...Det er næsten to uger siden han har lavet og nu begynder han at stoppe til. Det sætter en mærkelig dæmper på alting her hos os, som om der driver en sort sky ind over huset og den først letter, når det hele er overstået.

Sygeplejersken ringede igår...3 uger for sent...bedre sent end aldrig??

Hun var under alle omstændigheder vældig sød og vældig kompetent omend fortravlet...

Men summasummarum...der skal laves en slagplan for Jakobs mave...Alle børn er forsk. og det drejer sig om at finde den rette opskrift til ham...Hun fortalte at det er normalt, at børn med neurologiske problemer har problemer med at lave, det går ofte hånd i hånd så derfor oplever de ofte at børnene ikke trykker puhaen ud...Den er der, men den kommer ikke ud...De har ikke den impuls åbenbart.

Men nu har vi fået en måde vi kan gribe det an på og hun holder sig i kontakt med os...

Jakob er igen lang tid om at vågne, han vil ikke ud af sengen og pylrer og idag har han spist 6-7 teskefulde grød...Han vil ikke have sin movicol og det er lidt skidt...igår kunne jeg ikke komme rigtigt til ham før over middag.

Emma har været snottet, så måske der også ulmer noget i ham...selvom jeg tænker maven er hovedproblemet til hans måde at reagere på pt.

Igår var Emma med en veninde til gymnastik...Jeg tog med for at se hvad det var for noget. for Emma overvejer om hun skal starte på det samme hold. De kom herhjem efter skole og hyggede sig og da farmor kom, gik vi op til hallen...

Det var et stort kaos! Der var kun en ung pige til at "undervise" og hun kunne på ingen måder styre børnene! De ville ikke høre efter og kun en håndfuld af dem lavede de øvelser hun viste...

Emmas veninde trak sig lidt, og da hun på et tidspunkt siger nej til at være med i legen og stiller sig over til døren kalder jeg på hende...Så kom hun og sad lidt hos mig og Emma og da hun gik igen, sagde Emma: "Mor hun ser ikke rigtig glad ud...så får hun sådan et specielt blik, det får hun også nogle gange oppe i skolen"...

Emma kender hende jo bedre end jeg gør, men jeg synes hun havde ret og da vi kommer hjem skriver jeg til moren...

Og jeg synes egentlig det er ret fantastisk...da man var lille og havde sine veninder og venner, så havde man også den her evne til at se på hinanden og aflæse hinanden...det er en evne man udvikler jo tættere man kommer på et menneske...og det fortæller mig at de to er blevet rigtigt tætte...det var jeg nu ikke i tvivl om, men hvor er det egentligt sødt at opleve ens barn lave de her bånd til et andet menneske, en som ikke er familie...Det er noget særligt...

"Hun bliver lidt betuttet..." sagde Emma. Da jeg puttede hende..."Hvis hun ikke har en af sine bedste venner hun kan være sammen med...Hun har brug for en, der elsker hende ligeså meget som hun elsker en...hun skal have en til at bakke sig op"...

Og det var indforstået at den person er Emma...:) og så sker det ganske automatisk, at når ens barn bliver så glad for en, så bliver man også eksstra glad for pigen...Hun er sådan en sød pige...og jeg tænkte gad vide om det er at blande sig? Hvis man skriver til moren at hun så trist ud, da hun var til gymnastik...at Emma havde set det...det er jo ikke sikkert der er noget dybere i det. Men det virkede også forkert IKKE at sige noget...

Hendes forældre er lige så søde som hun er :) det hænger vel ofte sammen...

Hvor er det godt at der findes sådan nogle mennesker...

I sidste uge fik vi en mail fra skolen...en pige fra 5. kl. var blevet antastet af en mand, han trak hende med, men hun kom fri...

Fredag kom der en ny mail...det var løgn, det var noget pigen havde opdigtet...og i mailen stod selvfølgelig at man ikke skal pege fingre, men skulle glæde sig over det var falsk alarm og se det som en chance for at finde gode måder at lytte til sine børn på...

Stakkels pige tænker jeg, at hun har brug for at finde på sådan noget for at få opmærksomhed...

Mere er der vist ikke at sige til det...Emma kom godt nok hjem fra skole fredag og fortalte der gik rygter på skolen om, at det var løgn...hvor er det egentlig sørgeligt. Dejligt at det ikke er sket, men sørgeligt man skal opdigte det er...

Det eneste jeg tænker er..."Forældre...så kom dog ind i kampen"...

Offdag...

Jakob har en offdag idag...

Han plejer gerne at ville spise morgenmad i stuen, men ikke idag,han pjevser og spiser først da jeg tager ham med ind på værelset.Han putter sig bare i sengen nu hvor han har fået morgenmad og virker bare træt.

Mine forældre var på besøg igår til legedag...Så er der selvfølgelig altid mere gang i den og masser af snak...

Jeg skulle handle lidt og min far insisterede på at komme med, så vi tog på en lille tur, mens mor og Emma så efter Jakob...Da vi kommer hjem sidder de i sofaen og spiser kage...Min mor bager næsten altid kage og har med, så har jeg lidt at putte i fryseren, det er rigtigt dejligt og sjovt nok tror jeg Jakob er begyndt at forbinde mormor med kage :) Ikke den væreste ting at blive sat i forbindelse med, men så vil han IKKE have sin rugbrød, han vil have kage :) og den ene gang om ugen, så lader jeg middagsmaden være kage :) Han spiser sin morgengrød og spiser masser aftensmad, så skidt pyt med at middagsmaden er kage...( og 4 bidder rugbrød )

Vi har en ordning med at mor og far har mad med hver anden gang, det er rart...Igår havde mor lavet forloren hare med kartofler og brune kartofler og rødkål og hjemmelavet surt...Jakob spiste og spiste :)

Men det bekymrer mig at der stadig ikke er kommet puha og jeg ved at han skal have lavement igen idag...

Lægen fra OUH ringede igår for med mit samtykke havde behandlerne forfattet en mail om Jakob, hvor stor en forskel der er i hans trivsel og velvære, når hans mave er iorden, så de understreger at ALT skal gøres, for at Jakob ikke "stopper" til igen...

Så hun ville høre hvordan det gik og blev også bekymret over at der nu er gået en uge,så nu skal han have 5 breve movicol fremfor 4! Det er altså en ret stor mængde vand vi taler om...men jeg sprøjter det ind med en sprøjte og det går ok, men det er MANGE sprøjter og jeg har gjort det til en vane han får et brev efter hvert måltid...Morgen, middag, aftensmad og natmad...

Det er også en ordentlig udskrivning, så nu vil hun søge tilskud til os...Der er ingen tvivl om at Jakob ikke ville have dette behov, hvis han ikke var handicappet...der er ingen tvivl om at det knytter sig til det han "fejler" så det føles rart at hun hjælper os kontra kommunen...Jeg skrev en mail da vi havde fået at vide vi igen havde fået ny socialrådgiver og fik et autosvar fordi hun var på kursus i 3 uger...Da hun kom tilbage kontaktede hun mig og jeg svarede igen på mail...3 dage senere da jeg skrev igen fikjeg igen autosvar at hun var på kursus igen...Så er det dælme en langsommelig proces at få gang i noget...Når man søger tilskud kan det tage op til to mdr. førde godkender, og der er ingen tilbagevirkende kraft...det er lidt som om de tænker: "Lad os besværeliggøre processen så meget at de kære forældre ikkeorker at søge støtte!"

Men nu hjælper lægen os, og det letter...

Jeg tror ikkesystemet fungerer...vi skal også have ny fys, det er nogle mdr. siden vi har fået det at vide, i mellemtiden ser vi ikke den "gamle" fys og jeg aner ikke hvornår den nye starter op...

Vi må se efterhånden har jeg lært bare at være ligeglad - mere eller mindre - og så træner vi som vi plejer, kører det skema og den rutine vi plejer og så sker det, som sker...

At vi er ved nr. 7 socialrådgiver nu, at vi har skiftet fys en 4 gange betyder ikke så meget...de er selvfølgelig også mennesker, der har et liv og de er del af et arbejdssystem de ikke selv kan styre...Jeg ville bare ønske der var mere styr på systemet engang i mellem, for behandlernes intentioner er gode nok...de skal bare have lov at udføre dem...

Jeg tror Jakob skal have en rolig dag idag...Emma har haft flere legedates denne uge og så er der selvfølgelig også mere gang i den, så det er helt forudsigeligt at han lige pludselig hiver i nødbremsen og skal have lidt fred...

Vores store golden Albert mærker også der er noget med Jakob for han har lagt sig ind for enden af jakobs seng, noget han ikke gør ret ofte, kun når det tordner eller hvis Jakob spiser på værelset og Albert tror der falder noget af :)....eller når Jakob har brug for det...og det har han vist idag...

Et svært valg

I sidste uge havde jeg besøg af en veninde til frokost, Jakob var totalt i hopla og sad med ved bordet, super dejligt...Mine forældre kom dagen efter og vi gik en lang tur op til købmanden efter godter sammen med Emma...Hun kørte ham rundt i joggeren og var tourguide, vi kunne høre dem rundt i hele butikken :) "her er grønsagerne Jakob...det her er frugt..."

Og i weekenden havde vi besøg af olderne, også her var Jakob i hopla, men til aftensmaden var han blevet mæt af indtryk og måtte spise på værelset...det er super dejligt...Oldemor er endelig begyndt at købe ting som de begge to kan spise...Chips, kiks osv. i starten havde de kun noget med til Emma...det skar mig lidt i hjertet, men der er sket noget...for de sidste gange har der været tanke bag det de har med af godter...de har også mere fokus på Jakob, men det hænger måske også sammen med at han inviterer mere til kontakt nu.

I denne uge har Emma haft to legedates, det er rigtig godt for hende...Hun har nogle tætte veninder, og jeg ved det er rigtige veninder, for de kan skændes og være oppe og køre, men samtidig holder de sammen :)

Hendes læsning går heldigvis rigtig godt og matematik er heller ikke længere et problem, hun skulle simpelthen bare lige knække koden :)

Og jeg skal også knække en kode...Kommunevalget...hvad dælen skal man stemme??

Det er faktisk svært at finde ud af hvor politikkerne står på handicapområdet, det er ikke lige noget de skilter med faktisk...Man er nødt til at grave lidt dybere og jeg blev egentlig overrasket over det jeg fandt...

Jeg har altid været SFer, det er ikke nogen hemmelighed. Og da vi tidligere på året blev indbudt til at tale foran rådmand Brian Dyrbro blev jeg super stolt, men mindre stolt af at finde ud af at politisk spil nogle gange er et spil...Da han i efteråret skabte ramaskrig fordi han opgjorde besparelserne i antal fyringer på dagpleje/skole/pædagogområdet, så var der demontration på Flakhaven...Og jeg tror ikke længere jeg er SFer, jeg læste en artikel lige nu om at Anker Boye har skrabt 100 mio sammen for at få lavet en anbefaling omkring vækstmuligheder for Odense...hvilket betyder de har skulle spare på andre områder, bl.a. velfærden...Jeg ved en af specialinstitutionerne er lukkede, jeg ved de fyrer dagplejere og pædagoger...og det er jeg IKKE tilhænger af...Det er ved at gå op for mig at selvom S og SF har et godt menneskesyn, så betyder det ikke at jeg er enig i den måde de ønsker at udføre det på...Den her centraliseren af alting også botilbud...men hvad hvis det ikke er den bedste løsning...især hvis man ikke kan gøre det godt nok...det er fint hvis det skal holdes nært osv. men hvad hvis man bor i KBH, men det bedste tilbud for ens barn er i Odense? Om de stiler efter at specialisere og gøre tilbuddene i nærmiljøet lige så godt ved jeg ikke, men jeg tror ikke umiddelbart det hjælper at lukke insitutioner, før det er opnået, før man har suget alt ekspertisen ud af det man havde,hvis man bare lukker det og slukker for ressourcerne, så sker der jo ikke en "skid"...hurtige løsninger er halvfærdige løsninger...

Jeg læste Venstres 16 sider lange ideologi på handicapområdet...valgfri botilbud ( det har vi ikke længere efter Helle T kom til nu skal man bo indenfor sin kommune / region det betyder bl.a. at en dreng vi kender skal jages på plejehjemm...Han er 18!! Forældrene har fundet et botilbud for unge op til 24 år, men det må han ikke komme på fordi det ikke hører under deres hjemmekommune??... )

I sidste ende tror jeg alle partierne er super gode til at komme med tomme floskler og for os alm. dødelige er det simpelthen SÅ svært at finde ud af hvor det forbistrerede kryds skal sættes...jeg overvejer også Kristendemokraterne, men igen, hvad indflydelse vil det få??

Jeg talte med Jakobs ergo om det, hun er lige så meget i vildrede...

Hvordan får man udredt hvad det er de virkelig står for politikkerne og når de først begynder at lave aftaler med hinanden og små handlern, så kan man alligevel bare se til og intet gøre...

Jeg aner det ikke...jeg ved bare at jeg skal vælge...For som ergo sagde...ellers mister vi "brokkeretten"...

Hvor er det bare træls at der er så meget at brokke sig over!

Tilbage til Jakob...men han er faktisk den største faktor når det gælder om at sætte sit kryds...selvfølgelig vil vi ikke stemme på en som bare vil skære i hjælpen eller som er ligeglad med de handicappede...Man er nødt til at forsøge at hitte rede i det hele...det er Emmas fremtid

Han har det rigtig godt for tiden, men der er igen gået en uge uden puha og jeg er ved at få nervøse trækninger...Jeg pumper ham ned movicol og igår fik han klysme, men der kom ingenting...Den sygeplejerske fra OUH som er specialist i tarmene, hun ringede 3 uger efter lægen havde lovet det...og da havde vi løst problemet...

Og hvad gør vi så nu? Både med hensyn til pøllen og valget? :)

Et svært valg...