mandag den 20. februar 2017

ØV dag

Jakob har stortset ligget vandret to uger nu. Hele ugen før vinterferien lå han vandret med influnza og feber og altså også i vinterferien med undtagelse af et par dage. Det samme gjorde storesøster Emma og jeg så det var en pænt kedelig ferie der mest forgik i sengen.
Og her mandag morgen lidt i 6 brækkede han sig og putter igen i sengen nu efter en omgang bræk mere og jeg ligger altså så ved siden af og skriver lidt!

Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til foråret!
Og sommeren...vi er så småt begyndt at overveje de samme ting som vi gør hvert år...hvad er realistisk? Hvor meget kan Jakob holde til i år og hvad tør vi "prøve"...min mand overvejer den korteste flyvetur til Italien, men jeg tør ikke...jeg får koldsved bare ved tanken. Da han var lille turde vi ikke pga hans hjerte det var en smule forstørret..
Nu har det udlignet sig siger de kloge læger og der bør ingen risiko være men der erstadig hans sarthed...høje konstante lyde og for megen stress...jeg tør ikke! Hvad hvis der er spædbørn der skriger i flyet og Jakob ikke kan magte det...vi kan jo ikke bare stige af. Hvad med al virakken i lufthavnen...hvad hvis der er ventetid? Man må gøre op med sig selv hvem man gør det for...er det for Jakobs skyld eller ens egen? Og er det OK han skal udsættes for noget for flertallets skyld??

Hm...

Det er de samme overvejelser hvert år. De sidste to år har Jesper og Emma været på charter jeg har skubbet dem afsted mest for hendes skyld men i år synes jeg vi skal være sammen og det er alle enige i så er spørgsmålet bare hvad vi dog kan hitte på som er fedt for os allesammen...Vi har været i Mosel to år og den køredistance er okay...så vi har snakket lidt om Alsace. Så det ikke "bare" er Tyskland igen selvom det nu også er rigtig dejligt men vi vil jo også gerne se noget nyt og det skal børnene også.
Men det er virkelig svært...nogle gange ville man ønske man havde lidt flere valg men sådan er det altså ikke!

Og så må man tænke at det trods alt er vigtigst at vi er sammen og at vi heldigvis er gode til at hygge med små ting. Noget Jakob har lært os og det er da en god ting at kunne!

Vi må se hvad det bliver til...

Det kan jeg jo ligge og gruble lidt over mens jeg ligger og putter sammen med min søde lille Jakob der hviler ved siden af mig...