Hvor er det skønt vejr idag....så jeg spurgte Emma om hun ville med på den sjove legeplads tæt på skoven, det ville hun gerne. Sammen med lille Jakob selvfølgelig og Albert...:)
Vi kom forbi børnehaven hvor hun gik som lille, og der må man gerne gå ind og lege når der ikke er børn, så det besluttede vi os for at gøre, for de har en super sjov rutschebane og Jakob ELSKER at rutsche og det gør Emma også, så der er noget de er enige om!
Den ligger på en stor jordvold, så når man har ham i hånden kan han gå op selv, det er sådan en løsning jeg gerne vil have lavet i vores have...dér hvor vores håbløse staude bed alligevel giver os kvaler! :)
Vi nåede at rutsche 10-12 gange, så kom der nogle store lastbiler og en scooter, så lægger han hovedet mod sin ene skulder og så ved jeg det er ved at være for meget for ham, så vi måtte gå hen på skolens legeplads hvor han også elsker at være, men så var humøret ligesom ødelagt...så vi gik hjem i haven og lagde et tæppe ud og hentede 3 is og han hyggede sig gevaldtigt, indtil en af naboerne begyndte at slå græs, så nu er vi gået ind og udenfor skinner solen og himlen er blå og jeg kan ikke lade være med at blive lidt trist....
Det er ikke altid nemt. Øv sagde Emma....nu var det lige så hyggeligt.
Jeg håber han snart kommer over den periode hvor han er bange for bilernes lyde og græsslåning, ellers bliver det en trist sommer er jeg bange for. Os der nyder vores have, vi elsker at spise uden for...både picnic i haven og grill om aftenen...Jakob er en rigtig udedreng og de sommerdage og aftener hvor vi har lavet noget så simpelt som at hygge i haven, det er noget af det, der gør mig mest glad...Fordi det er så simpelt. Det behøver ikke være gourmetmad, koncerter og rejser, der trigger noget for os....tværtimod, vi kan lide de nære ting, naturen, familielivet, men selv det kan være en udfordring.
Man må tage hvad man kan få...10 rutscheture er bedre end ingenting og 10 min i haven med en is og grin er bedre end ingenting....
Men jeg ville nu ønske det havde varet lidt længere....
Min mand har lige været i Berlin med en kammerat i 4 dage, han kom hjem søndag....børnene og mig har virkelig hygget os og Emma sov på værelset sammen med mig og Jakob...og aftenen faldt han faktisk først i søvn og så lå Emma og mig og holdte i hånd og fnisede lidt af den søde snorkelyd han lavede...:)
Vi fik købemad og mormor og bedste kom til hyggedag...
Det er rart at føle man kan klare tingene selv, men jeg var glad for at få min mand hjem...:)
Man skal være på forkant på en anden måde, endnu mere oppe på mærkerne...være forud med madlavning osv og tilgodese begge børn...Albert skulle ud og gå flere ganbge om dagen og også en aftentur og så måtte ungerne jo med...
Men igen, det er rart at vide kan KAN klare det...
Men det er nu bedst at være to.
Især når der er de her ekstra udfordringer....for det er der altså nu engang.
Og det er okay.
tirsdag den 15. april 2014
mandag den 7. april 2014
I hopla
I weekenden skulle Emma lave opvisning ovre i hallen, det gymnastikhold hun har gået på det sidste halve år var en del af den store opvisning i den lokale idrætsforening og selvfølgelig skulle vi med allesammen...dog ikke bedstefar, der lige har fået lavet hofteoperation nummer to, det var synd han skulle gå glip af det, men min mor mødte op og farfar og farmor.
Der var indmarch kl 11, men vi besluttede at Jakob først skulle over og se Emma 12:30, det var trods alt det vigtigste, HVIS nu han ikke kunne have alt postyren...Mor havde sagt hun ville gå hjem med ham hvis han blev ked af det, for jeg skulle selvfølgelig se Emma danse.
Mor gik derover kl 11 for at se indmarch og da var min mand også derovre, han fulgte Emma over i hallen lidt i 10 fordi de havde fået tid til at øve.
Jeg gik afsted med Jakob ved middagstid og mor tog imod os ved indgangen, han sad lige så sød i klapvognen og kiggede mens vi gik derover og selvom jeg hørte en skæremaskine i det fjerne, skruede jeg bare lidt ekstra op for min mobil, så han fokuserede på musikken, så det gik helt fint, han lod sig ikke mærke med noget...
Da vi kom ind var der selvfølgelig masser mennesker...voksne og børn, der styrtede rundt og høj musik...Mor gik ud og købte en bolle til ham og noget chokolade...og imens kom min mand og tog Jakob op og gik rundt med ham på armen, så han kunne vænne sig til larmen. Når det blev for meget så lægger han hovedet på skrå ligesom for at beskytte sig selv og på et tidspunkt puttede han den ene finger i øret...:)
Vi gik ind i den hal hvor Emma og hendes hold rendte og legede, der var masser der øvede og der var musik...men der er jo rigtig højt til loftet og masser "luft" og det var en fryd at se lille Jakob, han vandrede simpelthen rundt, gik over mod menneskerne og var nysgerrig! Wauw, det havde vi slet ikke forventet, men det var SÅ fantastisk at se! Og det betød noget særligt for mormor kunne vi også fornemme...bedsteforældrene glæder sig jo også når de kan se Jakob er glad og har det sjovt, i en situation som man frygtede kunne gå galt...
De var lidt forsinkede ifølge programmet, men han sad mellem mine ben og så linedance :) og de små hoppelopper, når musikken blev for høj gik vi lidt væk med ham, men han smilede og sad og fik små bidder chokolade.
Og det vigtigste af alt, han fik set sin storesøster lave gymnastik!
Det føles så dejligt at kunne gøre noget som en hel familie og endda se at alle får noget ud af det! Emma var så fri, hun drønede rundt og legede med sine venner og havde knap nok tid til at vinke :) men hun så os...For bagefter sagde hun: "Det føltes dejligt mor, at ens lillebror også kommer med, at han også så mig".
Og at Jakob synes det var spændende gør kun det hele endnu bedre!
Man må faktisk godt gå over og lege i hallen når den ikke er i brug, så det vil jeg til at gøre...
Hvor fantastisk.
Efter halvanden time havde Jakob fået nok så vi gik hjemad i højt humør og fik lidt frokost, alle grinede og hyggede sig, det kunne ikke have været bedre. Det var mere end jeg havde turdet håbe på!
Om natten sov Jakob dårligt, han vågnede og trak mig tæt ind til sig 10 gange vil jeg tro! Men det var det værd...næste dag tilbragte han det meste af dagen i sengen, men han var glad...det var det hele værd.
Og om aftenen, hvor alt ånder fred og ro gik vi en tur allesammen, og Emma løb rundt på stien med Jakob i klapvognen, der hvinede og vippede med benene, han elsker fart :) fuglene pippede og gadelygterne blev tændt lige da vi nåede hjem og han og Emma sluttede turen af i sansegyngen, hvor de gyngede og Emma sang: "Flyv, ja flyv afsted, Emma og Jakob ta´r afsted!" Og så klappede hun og jeg imens hun sang, og Jakob var ét stort smil!
Fantastisk weekend!!!!
Der var indmarch kl 11, men vi besluttede at Jakob først skulle over og se Emma 12:30, det var trods alt det vigtigste, HVIS nu han ikke kunne have alt postyren...Mor havde sagt hun ville gå hjem med ham hvis han blev ked af det, for jeg skulle selvfølgelig se Emma danse.
Mor gik derover kl 11 for at se indmarch og da var min mand også derovre, han fulgte Emma over i hallen lidt i 10 fordi de havde fået tid til at øve.
Jeg gik afsted med Jakob ved middagstid og mor tog imod os ved indgangen, han sad lige så sød i klapvognen og kiggede mens vi gik derover og selvom jeg hørte en skæremaskine i det fjerne, skruede jeg bare lidt ekstra op for min mobil, så han fokuserede på musikken, så det gik helt fint, han lod sig ikke mærke med noget...
Da vi kom ind var der selvfølgelig masser mennesker...voksne og børn, der styrtede rundt og høj musik...Mor gik ud og købte en bolle til ham og noget chokolade...og imens kom min mand og tog Jakob op og gik rundt med ham på armen, så han kunne vænne sig til larmen. Når det blev for meget så lægger han hovedet på skrå ligesom for at beskytte sig selv og på et tidspunkt puttede han den ene finger i øret...:)
Vi gik ind i den hal hvor Emma og hendes hold rendte og legede, der var masser der øvede og der var musik...men der er jo rigtig højt til loftet og masser "luft" og det var en fryd at se lille Jakob, han vandrede simpelthen rundt, gik over mod menneskerne og var nysgerrig! Wauw, det havde vi slet ikke forventet, men det var SÅ fantastisk at se! Og det betød noget særligt for mormor kunne vi også fornemme...bedsteforældrene glæder sig jo også når de kan se Jakob er glad og har det sjovt, i en situation som man frygtede kunne gå galt...
De var lidt forsinkede ifølge programmet, men han sad mellem mine ben og så linedance :) og de små hoppelopper, når musikken blev for høj gik vi lidt væk med ham, men han smilede og sad og fik små bidder chokolade.
Og det vigtigste af alt, han fik set sin storesøster lave gymnastik!
Det føles så dejligt at kunne gøre noget som en hel familie og endda se at alle får noget ud af det! Emma var så fri, hun drønede rundt og legede med sine venner og havde knap nok tid til at vinke :) men hun så os...For bagefter sagde hun: "Det føltes dejligt mor, at ens lillebror også kommer med, at han også så mig".
Og at Jakob synes det var spændende gør kun det hele endnu bedre!
Man må faktisk godt gå over og lege i hallen når den ikke er i brug, så det vil jeg til at gøre...
Hvor fantastisk.
Efter halvanden time havde Jakob fået nok så vi gik hjemad i højt humør og fik lidt frokost, alle grinede og hyggede sig, det kunne ikke have været bedre. Det var mere end jeg havde turdet håbe på!
Om natten sov Jakob dårligt, han vågnede og trak mig tæt ind til sig 10 gange vil jeg tro! Men det var det værd...næste dag tilbragte han det meste af dagen i sengen, men han var glad...det var det hele værd.
Og om aftenen, hvor alt ånder fred og ro gik vi en tur allesammen, og Emma løb rundt på stien med Jakob i klapvognen, der hvinede og vippede med benene, han elsker fart :) fuglene pippede og gadelygterne blev tændt lige da vi nåede hjem og han og Emma sluttede turen af i sansegyngen, hvor de gyngede og Emma sang: "Flyv, ja flyv afsted, Emma og Jakob ta´r afsted!" Og så klappede hun og jeg imens hun sang, og Jakob var ét stort smil!
Fantastisk weekend!!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)