Kan jeg være det bekendt?

Vi har lige været en uge i sommerhus...For første gang i lang tid koblede jeg fuldstændig af med det samme!

Vi havde den hyggeligste dag søndag, hvor vi kom... Jakob sad i den lille sofa, der står under trappen op til førstesalen og kiggede lidt ipad mens vi fik båret ind og pakket ud, trappen er i stuen og placeret henne ved endevæggen i stuen, så der kan han sidde uforstyrret og holde øje med hvad der foregår i stuen OG i køkkenet :) Så "afklimatiserer" han og hvor det førhen varede dage før end han turde betræde gulvet selv, så går der nu maks en time!

Fedt.

Vi fik frokost og så gik vi en tur, der var loppemarked i byen så det ville vi op og kigge på. Jakob sad i klapvognen og Emma gik med sin lille dametaske på skuldren...Det var så sødt at se hende gå rundt og kigge på tingene...vi er ligeglade med ting er brugt, bare det kan vaskes og er fine, så kan vi sagtens købe loppefund og det gælder også Emma som fandt en sød bamse.

Vi gik videre og ud i naturen, der er bakket og dejligt grønt og frit og åbent på Rømø og lille Jakobs fysik er godt udfordret i det grove terræn og han elskede at gå op og ned at bakkerne og lod sig ikke stoppe af ujævnheder og huller. :)

Om aftenen fik vi købemad, en kæmpe portion spare ribs! Mums...så slapper alle bare af.

Mandagen gik med svømmehal og også bare afslapning, men så begyndte Jakobs mave at drille og de næste 3 dage gik med mavepine både dag og nat, det sætter altså en dæmper på det sjove, men gudskelov at der er svømmehal i gåafstand, for det elsker Emma, så på den måde kunne vi forkæle hende. Torsdag ville vi ud og spise Jakob havde det bedre så vi tog chancen, men det endte med at jeg måtte få vores mad med hjem og så kørte Jakob og jeg hjem. Men der varede ikke længe før Emma og min mand kom retur, de synes ikke det var hyggeligt uden os...Emma havde sådan glædet sig til at skulle på restaurant, da hende og Jesper hentede pizza dagen før, sagde hun dette: "Far jeg glæder mig til vi skal ind og have jakken af!" Hold op mand den trak tænder ud, da han fortalte det kom jeg til at græde...Vi henter jo ofte maden og tager det med hjem, når vi skal købe mad, vi er ikke ret tit på restaurant, for det er bare IKKE Jakob.

Så det er stort for Emma når vi gør det, men det viser også hvor low maintenance hun er!!!!

Så vi ville så gerne det skulle lykkes, men det gjorde det ikke og vi må indse, at hver ting til sin tid...Restaurant, så må Jakob passes af farmor og så må vi tage Emma med, for det er heller ikke godt at skulle afbryde og først glæde sig og så blive ked af det ikke lykkes...Det er svært. Men jeg synes vi gør hvad vi kan for at få det hele til at gå op, men det kræver noget logistik og styr på følelserne og hensyn, der skal tages må man sige.

Mine forældre besøgte os tirsdag til stor glæde for Emma, men Jakob var ikke meget for det, han ville ikke rigtig i kontakt med dem, men sådan er det når han har maveproblemer.

Mens vi var på Rømø ringede OUH. Til sidste konsultation havde jeg igen spurgt om de ville se på hans tarme om det ikke var relevant??? Hvorfor skal det være så smertefuldt for ham at lave? Men nej, de mente det var sådan det måtte være pt.

Sådan det måtte være? Hvorfor? Hvad hvis deres eget barn havde så ondt eller hvis de selv havde, ville de acceptere det? Min mand ringer derud i næste uge ellers tror jeg vi må gå en anden vej.

Mens vi stadig var på Rømø kom der en sms fra mor, de spurgte om de måtte låne Emma lørdag...så ville de invitere hende ud og spise og i BIO. Og jeg ved godt hvorfor, jeg ved det er fordi jeg fortalte om vores restaurantbesøg torsdag...Og jeg ved det gør ondt på dem. Så de ville gøre noget særligt for Emma...

Og vi gør faktisk meget ud af at fortælle Emma at det er en "stor" ting at man skal ud og spise og i BIO for jeg vil gerne have hun glæder sig over relativt små ting...Man kan ikke altid få gourmetmad og 5 stjernede oplevelser. Ting er hvad man gør dem til.

Og lørdag er så idag...:) og de har været på Jensens og i BIO, hun fik alt det hun ville have af mad og drikke og de sad på VIP sæderne i biografen :) og når Emma har fået noget, så får lillebror også så min mor og Emma gik i BR og købte en bamse til Jakob og så sagde min mor: "Du må også få en Emma" og så sagde Emma noget ret vildt: "Jamen mormor jeg ved ikke om jeg kan være bekendt at tage imod det, jeg har jo fået så meget...både mad og biografbillet og slik"

Se så er det man kommer til at hyle og det varmet helt ind i min sjæl...noget må vi have gjort rigtigt...Emma sætter pris på de små ting og hun er beskeden omkring det hun ønsker sig og får. Så selvfølgelig fik hun også en flot bamse! Og det skal hun have, måske endnu mere fordi hun har den indstilling.

Hvor mange børn ville sige sådan?

Hun er ved at sætte ting op i stuen, min mands arbejdslampe skal fungere som spotlys på hendes scene, hun har lavet små "knæk cancer" armbånd man kan købe ved indgangen og vi har fået billetter. Hun vil lave cirkus for os og med resterne fra biografslikket, har hun lavet små poser vi kan købe for rigtige penge :) og I kan tro jeg vil klappe, jeg vil klappe SÅ højt af min fantastiske fantasifulde lille smukke søde beskedne datter, der nyder og lever af de små fine ting i livet. Se det kan man lære af. Og måske har hun netop lært lidt af at se på os...Det håber jeg, jeg vil gerne tage kredit for den fantastiske pige hun er :)

Jeg elsker mit liv og jeg elsker lyden fra Jakobs værelse, jeg kan høre man siger dejlige glade lyde for han er mæt, han har lige spist to deller, en kartoffel og et lille stykke blomkål.

Så er jeg glad.

Jeg er ikke glad for det brev der lå til os da vi kom fra ferie igår. Nu skal Jakob have ny socialrådgiver IGEN...nr. 10 eller 11 er det på 4 år!!!!! Seriøst. Den sidste "nye" vi havde nåede lige atr give sit tlf. nr og sin mail og aftale at deltage i statusmøde med behandlerne den 23. oktober, hun hed vist Karina...nu hedder den nye Linett! Og hun kan ikke den 23. kl. 12...

SERIØST?????????????????????

Måske de bare skulle indrømme at de hyrer vikarer fordi det er billigere, ligesom man gør i skolesystemet omtrent hver anden mdr. kommer Emma og fortæller at nu er der startet en ny vikar i klassen som "lærer".

Javel. Familier og børn som har brug for stabilitet, hvorfor kommer der nye folk hele tiden??? Jeg vil ikke have endnu et nyt menneske ind i mit hjem, hun skal ikke møde Jakob før jeg ved om det er noget fast. Det giver NUL mening.

Men det vil jeg sætte på standby og tænke på på mandag. Nu vil jeg i cirkus!!!!!!!!

Mor

Tirsdag i sidste uge var mine forældre på besøg, Jakob havde det fint da han vågnede om morgenen, men han blev lidt spøjs op på formiddagen og jeg overvejede at aflyse. Han faldt i søvn et par timer inden de kom og jeg aftalte med mor at far bare blev i bilen for så kunne jeg løbe ud til ham, så kunne vi lige nå ud at handle inden Jakob vågnede. Regnede jeg med.

Emma var med for vi skulle også over på skolen og købe biletter til den musical hun spillede med i :) Både Jesper og jeg ville med, det betød helt klart noget for Emma at vi begge to skulle med. Så vi havde fået farmor til at komme om torsdagen hvor forestillingen var.

Jeg havde ikke hørt der tikkede en sms ind, men så den senere, det var mor der skrev hvornår vi kom for Jakob var ked af det.

Da vi kører ned ad vejen kan jeg se dem stå ude i regnen. Jakob har fleecedragt på, men bare tæer og han er ked af det. Jeg fik ham med det samme, han var blevet meget ked af det da han vågnede og opdagede jeg ikke var der...

Det tog mig over en time at få ham til at slappe af og han pylrede faktisk resten af dagen. Om aftenen var jeg nødt til at sige, at nu måtte vi hellere sige tak for idag for jakob havde brug for ro. Det skulle vi have gjort noget før...det ved jeg til næste gang. For så snart der blev stille slappede han af...Og søde, søde Emma fik ham endda til at grine ved at hente hendes pink paraply og tænde alle de børnelamper og lys hun kunne finde og blæse sæbebobler. Vi sad der i sengen Jakob og Emma og jeg, mens min mand gik med Albert og sagde farvel til mor og far. Og så begyndte Emma at græde..."Det er så synd for ham mor...prøv at se hvor glad han ser ud på billedet ( hun pegede på det store billede af jakob som vi havde med ud på specialrådgivningen til vores oplæg, hvor han kigger ind i kameraet og smiler ) og nu har han været så ked af det!"

Og så græd hun.

Man glemmer nogle gange at hun også hører gråden, hun sidder ikke bare og hygger med mormor og bedste og ser TV og leger, hun hører det også i baggrunden og det skærer også i hendes hjerte ligesom det gør i vores. Så jeg krammede begge mine børn og kyssede dem...og sagde til Emma at det er svært, at det kan være rigtig hårdt nogle gange, men at vi har verdens bedste familie, så vi KAN klare det.

Jakob er ikke frisk, han havde småfeber et par dage og har været lidt sløj,han hoster lidt om natten og har ikke rigtig ville ud. men igår skinnede solen og vi fik ham lokket med ud da Jesper skulle slå græs :) først stod han i sengen og kiggede og så blev fristelsen for stor og han måtte med ud og pludselig båede rutchede han og Emma og legede på trampolinen og så sad de der og spiste M&Ms og chips og drak cola. Jakob ville gerne smage colaen for det bruser så sjovt.

Efter halvanden time ville han ind, det synes Emma var lidt øv. "Men det var dejligt" sagde hun.

Hun føler alt det vi gør...nogle gange i stilhed tror jeg. Hun har altid været god til at komme og fortælle hvad hun føler og sige det med ord, men jeg tror der gemmer sig mere. Det overraskede mig nemlig at hun græd over det. men igen jo fantastisk at hun viser det. men jeg tror jeg vil til at spørge hende lidt mere, om hun er okay...når Jakob har en skidt periode, har mavevrøvl osv. For hun hører det...og ser det.

Og så er det vores opgave at hjælpe hende igennem det. Ligesom vi gør med ham.

Når Jakob har oplevet noget som har gjort ham utryg eller han er lidt sløj, så vil han ikke have sin far skal putte ham. Da det blev fredag og Emma og jeg skulle sove sammen gik det helt galt...Jeg kunne godt høre han græd da min mand lagde ham ind, og så har jeg det svært. Skal jeg blande mig? og overtrumfe far? Det har jeg ikke lyst til fordi jeg ikke vil give min mand følelsen af at han "ikke" kan. Men så kom Jesper ind til os. "Det går ikke!" Sagde han og det vidste jeg måske godt lidt...

Jeg gik ind til Jakob mens min mand så Vild med dans sammen med Emma, vi skulle have set en film på Animal Planet, men det nåede vi så ikke...Jeg fik beroliget Jakob og han blev hurtigt glad, han omslyngede mig nærmest og fladt i søvn med armene og benene om mig, da han sov fast nok listede jeg op til min mand. Vi fik os en god snak...han vidste også godt det ikke gik...pludselig er der flere ting ind over. Han ventede på jeg skulle komme og stoppe det, mens jeg ikke ville overtrumfe ham. og så var der jo også lige Emma...Så skulle vi sløjfe vores hyggeaften?

Men vi blev enige om at det går ikke, for man kan ikke tvinge Jakob. I de situationer er man nødt til at forklare Emma at far og Jakob ikke lige kan sove sammen, så må vi nøjes med at se TV sammen og så sove sammen igen når Jakob er frisk, for det nytter ikke. Man kan gøre mere skade end gavn for så kan det være Jakob bliver utryg ved jesper en periode, så hellere lytte til ham. Min mand sagde at Jakob egentlig sagde fra...så skubber han far væk..."banker" ham let på panden med baghånden...

Det er hans måde at sige nej på...

Så er det kun MOR der duer. Heldigvis er de perioder ikke så lange mere, nu er det hvis han har været utryg eller er sløj, nu er det ikke bare sådan generelt. Heldigvis for det svier...siger min mand. det gør da lidt ondt. At det er sådan med en baby, en lille...at de foretrækker mor, det VED faren. Men Jakob er jo 5 nu, så det gør lidt ondt at min mand ikke kan give ham den form for tryghed. Men igen, større børn kan jo også vælge deres mor...måske især hvis de er sløje...

Det vigtigste er at vi taler om det hele, og at vi også taler med Emma om det, min mand sagde at hun var helt okay med det og faldt glad i søvn, hun var for træt til at holde sig vågen...Og så må man tilgodese hende på andre måder.

Som vi snakkede om, så passer vi på begge børnene, der er ikke meget tid til hinanden eller en selv. Men vi er heldigvis gode til at finde næring i de små ting...når min mand ser en fodboldkamp på TV eller på stadion eller tager et spil golf...jeg har ikke de store krav. Nogle gange letter det mig hvis vi får købemad...eller hvis jeg kan få lov at se hele afsnittet af den store bagedyst :) der skal ikke så meget til.

Heldigvis.

Og netop fordi vi kan finde energi i relativt små ting, så ved jeg vi kommer helskindet igennem det og´vores søde datter er ligesådan. En tur op og handle ind til brunch lørdag morgen, hente rundstykker ved bageren og nyde maden. Det er nok for Emma...Hun tog fint tøj på...det er så sjovt. Jeg sagde: "Du behøver da ikke ligne en mio for at hente bagerbrød skat!" Men jo det skal Emma, for hun nyder de små ting!!!!!!!

Og hvor er det fantastisk...som idag hvor vi skal fejre at vores hund Albert fylder 10 år. Emma har brugt 50 kr af hendes egne penge på hundekiks og ben og dem skal hun pakke ind når hun kommer fra skole. Hun skal lave en rugbrødspålægskage til Albert og hun hygger sig med det.

hendes værelse har set frygtelig ud de sidste to uger, hun lover at rydde op, men hun gør det ikke. Vi siger det med dages mellemrum, men idag har jeg ryddet det op, for Jakob er ik til det store...så han hører børnemusik og ser Ipad eller tusser lidt rundt og så har jeg givet hendes værelse den helt store omgang, jeg gider ikke skælde ud over det. Det er småting...

Småting. Og dem tager vi os ikke så meget af.