lørdag den 18. oktober 2014

Kan jeg være det bekendt?


Vi har lige været en uge i sommerhus...For første gang i lang tid koblede jeg fuldstændig af med det samme!

Vi havde den hyggeligste dag søndag, hvor vi kom... Jakob sad i den lille sofa, der står under trappen op til førstesalen og kiggede lidt ipad mens vi fik båret ind og pakket ud, trappen er i stuen og placeret henne ved endevæggen i stuen, så der kan han sidde uforstyrret og holde øje med hvad der foregår i stuen OG i køkkenet :) Så "afklimatiserer" han og hvor det førhen varede dage før end han turde betræde gulvet selv, så går der nu maks en time!

Fedt.

Vi fik frokost og så gik vi en tur, der var loppemarked i byen så det ville vi op og kigge på. Jakob sad i klapvognen og Emma gik med sin lille dametaske på skuldren...Det var så sødt at se hende gå rundt og kigge på tingene...vi er ligeglade med ting er brugt, bare det kan vaskes og er fine, så kan vi sagtens købe loppefund og det gælder også Emma som fandt en sød bamse.

Vi gik videre og ud i naturen, der er bakket og dejligt grønt og frit og åbent på Rømø og lille Jakobs fysik er godt udfordret i det grove terræn og han elskede at gå op og ned at bakkerne og lod sig ikke stoppe af ujævnheder og huller. :)

Om aftenen fik vi købemad, en kæmpe portion spare ribs! Mums...så slapper alle bare af.

Mandagen gik med svømmehal og også bare afslapning, men så begyndte Jakobs mave at drille og de næste 3 dage gik med mavepine både dag og nat, det sætter altså en dæmper på det sjove, men gudskelov at der er svømmehal i gåafstand, for det elsker Emma, så på den måde kunne vi forkæle hende. Torsdag ville vi ud og spise Jakob havde det bedre så vi tog chancen, men det endte med at jeg måtte få vores mad med hjem og så kørte Jakob og jeg hjem. Men der varede ikke længe før Emma og min mand kom retur, de synes ikke det var hyggeligt uden os...Emma havde sådan glædet sig til at skulle på restaurant, da hende og Jesper hentede pizza dagen før, sagde hun dette: "Far jeg glæder mig til vi skal ind og have jakken af!" Hold op mand den trak tænder ud, da han fortalte det kom jeg til at græde...Vi henter jo ofte maden og tager det med hjem, når vi skal købe mad, vi er ikke ret tit på restaurant, for det er bare IKKE Jakob.

Så det er stort for Emma når vi gør det, men det viser også hvor low maintenance hun er!!!!

Så vi ville så gerne det skulle lykkes, men det gjorde det ikke og vi må indse, at hver ting til sin tid...Restaurant, så må Jakob passes af farmor og så må vi tage Emma med, for det er heller ikke godt at skulle afbryde og først glæde sig og så blive ked af det ikke lykkes...Det er svært. Men jeg synes vi gør hvad vi kan for at få det hele til at gå op, men det kræver noget logistik og styr på følelserne og hensyn, der skal tages må man sige.

Mine forældre besøgte os tirsdag til stor glæde for Emma, men Jakob var ikke meget for det, han ville ikke rigtig i kontakt med dem, men sådan er det når han har maveproblemer.

Mens vi var på Rømø ringede OUH. Til sidste konsultation havde jeg igen spurgt om de ville se på hans tarme om det ikke var relevant??? Hvorfor skal det være så smertefuldt for ham at lave? Men nej, de mente det var sådan det måtte være pt.

Sådan det måtte være? Hvorfor? Hvad hvis deres eget barn havde så ondt eller hvis de selv havde, ville de acceptere det? Min mand ringer derud i næste uge ellers tror jeg vi må gå en anden vej.

Mens vi stadig var på Rømø kom der en sms fra mor, de spurgte om de måtte låne Emma lørdag...så ville de invitere hende ud og spise og i BIO. Og jeg ved godt hvorfor, jeg ved det er fordi jeg fortalte om vores restaurantbesøg torsdag...Og jeg ved det gør ondt på dem. Så de ville gøre noget særligt for Emma...

Og vi gør faktisk meget ud af at fortælle Emma at det er en "stor" ting at man skal ud og spise og i BIO for jeg vil gerne have hun glæder sig over relativt små ting...Man kan ikke altid få gourmetmad og 5 stjernede oplevelser. Ting er hvad man gør dem til.

Og lørdag er så idag...:) og de har været på Jensens og i BIO, hun fik alt det hun ville have af mad og drikke og de sad på VIP sæderne i biografen :) og når Emma har fået noget, så får lillebror også så min mor og Emma gik i BR og købte en bamse til Jakob og så sagde min mor: "Du må også få en Emma" og så sagde Emma noget ret vildt: "Jamen mormor jeg ved ikke om jeg kan være bekendt at tage imod det, jeg har jo fået så meget...både mad og biografbillet og slik"

Se så er det man kommer til at hyle og det varmet helt ind i min sjæl...noget må vi have gjort rigtigt...Emma sætter pris på de små ting og hun er beskeden omkring det hun ønsker sig og får. Så selvfølgelig fik hun også en flot bamse! Og det skal hun have, måske endnu mere fordi hun har den indstilling.

Hvor mange børn ville sige sådan?

Hun er ved at sætte ting op i stuen, min mands arbejdslampe skal fungere som spotlys på hendes scene, hun har lavet små "knæk cancer" armbånd man kan købe ved indgangen og vi har fået billetter. Hun vil lave cirkus for os og med resterne fra biografslikket, har hun lavet små poser vi kan købe for rigtige penge :) og I kan tro jeg vil klappe, jeg vil klappe SÅ højt af min fantastiske fantasifulde lille smukke søde beskedne datter, der nyder og lever af de små fine ting i livet. Se det kan man lære af. Og måske har hun netop lært lidt af at se på os...Det håber jeg, jeg vil gerne tage kredit for den fantastiske pige hun er :)

Jeg elsker mit liv og jeg elsker lyden fra Jakobs værelse, jeg kan høre man siger dejlige glade lyde for han er mæt, han har lige spist to deller, en kartoffel og et lille stykke blomkål.

Så er jeg glad.

Jeg er ikke glad for det brev der lå til os da vi kom fra ferie igår. Nu skal Jakob have ny socialrådgiver IGEN...nr. 10 eller 11 er det på 4 år!!!!! Seriøst. Den sidste "nye" vi havde nåede lige atr give sit tlf. nr og sin mail og aftale at deltage i statusmøde med behandlerne den 23. oktober, hun hed vist Karina...nu hedder den nye Linett! Og hun kan ikke den 23. kl. 12...

SERIØST?????????????????????

Måske de bare skulle indrømme at de hyrer vikarer fordi det er billigere, ligesom man gør i skolesystemet omtrent hver anden mdr. kommer Emma og fortæller at nu er der startet en ny vikar i klassen som "lærer".

Javel. Familier og børn som har brug for stabilitet, hvorfor kommer der nye folk hele tiden??? Jeg vil ikke have endnu et nyt menneske ind i mit hjem, hun skal ikke møde Jakob før jeg ved om det er noget fast. Det giver NUL mening.

Men det vil jeg sætte på standby og tænke på på mandag. Nu vil jeg i cirkus!!!!!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar