Et magisk øjeblik

Så er det dagen derpå...Dagen efter en veloverstået juleaften...

Vi havde indbudt bedsteforældrene til kl 17, de andre år er mine forældre kommet om eftermiddagen fordi de havde ænderne med, men i år købte vi frostænder ( eftersom de vandt i en smagstest over landænderne, så skulle det prøves )...så vi så ingen grund til at de behøvede at komme kl. 14...Men tiden var lidt lang for Emma...Men Jakob vågnede og var i et dårligt humør, så vi tænkte at det var fint med ro inden de gik løs...Men han var ikke i hopla...Vi prøvede at sætte ham ved bordet om aftenen, men han havde det skidt og vendte kroppen væk, så det endte med jeg spiste på Emmas værelse med Jakob, Emma sad lettere anspændt ved siden af Jakob og sagde: "Mor vil du ikke nok gå med ham, han kan ikke lide det" jeg forklarede at han lige skulle have en chance jo..., men efter et minut eller to kan man sagtens afvejre om det bliver en succes og om man kan vende ham, men det kunne vi ikke...Vi fik vores mad derind, så så han Dirty Dancing, der igen er kommet ind i billedet...Og så spiste han gldeligt 3 stykker medisterpølse og kartofler og brunkartofler toppet med bearnaise sauce, han kan IKKE lide den fede tætte andesmag, og eftersom saucen ville bære præg af det så bad jeg mor tage et brev Knorr med :)

Han havde det godt i roen, og både Emma og min mand kiggede ind til os...

Da vi skulle danse om juletræet tog jeg ham også med ind, men så snart skønsangen gik igang skreg han, så måtte jeg gå med ham igen...

Så snart vi kom på værelset var han glad...

Da vi skulle pakke gaver op skiftens vi til at være hos Jakob, mig, min mand og farmor.

Jeg kunne mærke på min mor at det pinte hende at Jakob og jeg ikke var "med"...At han sad der på værelset.

Efter gaveoppakningen ville Jakob skiftes og så bedte han om at komme i bad...og det fik han lov til...Og imens var de andre gået igang med ris a la manden, min mand kom ud med en nisseøl til mig og min ris a la mande, så kiggede vi på hinanden og smilte...et indforstået smil...Flere gange i løbet af aftenens mens Jakob skulle beroliges og var ked af det, så min mand lettere opgivende ud..."Glædelig jul" sagde han ironisk til mig på et tidspunkt...

Men lige i det øjeblik vi så på hinanden, så forsvandt al den frustration...

Og da vi accepterede det, da vi accepterede at han skulle være på værelset, at han hyggede sig i badet osv. så gav man slip på alle de forventninger om hvordan en GOD juleaften skal være...Jeg tænkte hele tiden: Det er trods alt børnenes fest...så hvis Jakob vil være på værelset...så er det jo sådan det er...

Jeg føler ikke jeg misser ud ved ikke at sidde med til bords eller at jeg ikke fik danset om juletræ.

Da Jakob har badet kommer han ind på sit værelse og kl. nærmer sig 22 og til trods for han stod op 8:30 er han rigtig glad nu, nu er det hele stilnet af...Emma er gået glad i seng, hun blev glad for ALLE sine gaver i år, ALLE ligemeget om det var tøj eller ting og sagde pænt tak for det hele!

Så kunne vi voksne sidde ved bordet et øjeblik og snakke henover slikfadet...Og min mand sagde..."Sådan holder vi altså jul her!" Her er det okay at man gør forsk. ting, at man tilpasser sig ud over traditionerne og pludselig kom der en ro over alle, også min mor...

Da gæsterne tog hjem, sad min mand og jeg i den mørke stue og snakkede...først var han blevet ked af at vi manglede ved middagsbordet, at vi ikke dansede rundt om træet...Men da han så hvordan Emma hyggede sig med at synge og danse rundt om træet, så fladt han til ro...hun havde det SJOVT! Hun mangler ikke mor og Jakob rundt om træet, her gør vi ikke altid som alle andre, men det betyder ikke at vi IKKE har det godt!

Han fortæller da han sad med Jakob på værelset og jeg kom ind og puttede dynen om han og han kunne mærke at Jakob synes det var fantastisk, så tænkte han...Hvorfor så ikke? Hvorfor er det så ikke i orden at Jakob ikke bryder sig om at danse om juletræ eller sidde i sofaen og pakke gaver op ligesom os andre...Han kan ikke lide det, så hvorfor skal han, når man har en chance for at gøre det på en måde, der gør ham glad...i stilhed på værelset, så kiggede de ind til ham en og en, farfar, mormor, bedste...Emma og så er det hygge for Jakob!

Og så længe Emma ikke mangler noget, savner noget, så må det være iorden, hun havde en fest igår og jeg bemærkede hvor stiv hun sad ved siden af lille Jakob ved aftensmadsbordet og så hvordan han vred sig...hun hader når han er ked af det! Hun bedte mig gå med ham fordi HUN også ved hvordan han bliver glad! og hun tænker, så hvorfor skal man ikke gøre det! Helt fra om eftermiddagen havde hun sagt at vi måtte låne hendes værelse, hvis Jakob ikke ville være med...hun var forberedt på det!

Og der sad vi i mørket og blev enige om, at trditioner, det kan vi ikke bruge til noget, vi er nødt til at gøre det på vores måde og det må folk acceptere, her er ikke nogen, der mangler noget...Vi tilpasser os og ommøbelerer på traditionerne så det passer til os...om Jakob vil bade juleaften kl 20, så gør han det, hvis Emma vil se lidt TV i soveværelset og geare ned midt i festen, så gør hun det!

Her er en mandel i ris a la manden og en mandel til hver af børnene, sådan gør vi her.

Alt hvad der hedder forventninger er pakket væk, for har man ikke dem, bliver man ikke skuffet!

Jeg ville så gerne have igår skulle være en dejlig dag, først på den traditionelle måde, men det måtte jeg lave om på, og det var befriende, det var magisk, at finde ud af at julehygge er mange ting, det er ikke kun anden og gåsen, julemiddagen sammen, at danse om træet, det drejer sig om noget helt andet...Bare at være sammen, på hver vores præmisser, ikke efter en skabelon af forventninger om hvad JUL bør være...det kan sagtens være et karbad :) ro på værelset og æbleskiver i stedet for ris a la mande...Jakob spiste 4! Han elsker æbleskiver og så får han det! Det var hans juledessert...

Glædelig jul til jer, der læser med på min blog, min familie og jeg har haft en fantastisk jul sammen med vores elskede forældre og vores dejlige børn.

På vores måde.

Nu er det jul igen...

Det er overhovedet ikke til at fatte at det snart er jul igen...

I søndags havde vi julehyggedag med et vennepar og deres to børn, vi fik risengrød lavet på den gammeldags måde, hvor man lige koger grøden op og så stiller det under den lune dyne :)

Det var meningen vi skulle lave julepynt, jeg fik lavet én stjerne! Men lidt er vel bedre end ingenting, det var rigtig hyggeligt, men hvor er det vildt hvor meget larm, der kan være...Det står i en kæmpe kontrast til når vi er her selv...Her er jo altid stille pga Jakob...Jakob tog det egentlig rigtig fint, han sad i soafen og kiggede meget af tiden, men efter 4 timer havde han fået nok og det havde vi egentligt også, så sidder man tilbage med en spøjs følelse af at vi er ment til at have det som vi har det! Jeg tror simpelthen jeg ville løbe skrigende hjemmefra :)...Jeg trives i roen...men det er selvfølgelig fordi det er det vi er vant til. Så kan jeg bedre leve med at man af og til skal gå på listefødder, jeg vil hellere dét, end leve i skrig og skrål...

"Så kan I se hvordan vi har det!" sagde faren og moren med et skævt smil, da børnene for 20. gang løb skrigende rundt fra køkkenet til stuen...Til sidst spurgte Emma drengen om han ville med udenfor...

Reaktionen fra Jakob kom selvfølgelig dagen efter, mere pyler og hurtig til at blive ked...

Mine forældre var her i onsdags, Jakob var totalt i hopla og hyggede sig gevaldigt...og mens min far og jeg handlede ind så passede mor ham og det var gået super godt...Det er godt for dem at opleve Jakob når han har det så godt, så slapper alle mere af og de blev til om aftenen og så håndbold her...Til trods for Jakob havde været oppe kl 8, så kom han først i seng kl 22 og faldt i søvn glad og veltilpas...

I går var mine svigerforældre her, Emma fik farmor lokket med over i hallen efter en is i silende regnvejr, de gik også en lang tur med Albert...Og imens hyggede farfar og jeg os med Jakob...Lige inden de kom havde han et "anfald" han kan nærmest blive så ked af det at hans vejrtrækning bliver mærkelig, det kan jeg IKKE lide, jeg prøver simpelthen alt hvad jeg kan finde på af ting, der gør ham glad igen, jeg aner ikke hvad, der triggede det for han havde lige fået frokost og en tør mås...Men sådan er det nogen gange...men jeg kan stadig ikke lide det. Jeg bliver ked af det, nogle gange er der bare ikke nogen forklaring tror jeg...

Jeg glæder mig rigtig meget til juleferien i år...Jeg glæder mig til at man bare kan være sammen, at man ikke skal stille vækkeuret og der skal IKKE smøres madpakker, en tjans jeg hader...:)

Vi har ikke lagt nogle planer ud over nytåret, som vi holder med et vennepar, jeg tror faktisk vi har holdt nytår sammen de sidste 8-10 år og så skiftens vi til at være værtspar :) Det er helt fantastisk hyggeligt fordi vi har nogle børn, der harmonerer godt sammen, de er afslappede og vi har nogenlunde den samme tilgang til konceptet hygge :) Lækker mad, uformelt og afslappet, ingen er bange for stilhed i samtalen og der er ikke nogen forventninger, vi hygger os bare sammen, jeg ville ønske vi så dem lidt oftere faktisk...Der er nogle mennesker som bare er sunde for en...

De har været så søde at tilbyde, at nytåret holdes her, selvom det var deres tur til at lægge hus til...så kom der en sms først i dec. de havde et forslag om at vi kunne holde det her hos os, hvis det var bedre for Jakob, så han har en chance for at trække sig tilbage, og så kommer de med al maden til om aftenen. Hvor er det fantastisk...Smukt faktisk...

Vi havde egentlig sløjfet julegaverne til de voksne men min mand har alligevel foreslået at vi bare skal give hinanden en lille ting...:) så det gør vi...for hyggens skyld.

Mine forældre og svigerforældre kommer her og holder jul...mor og far sørger for ænderne og medisterpølsen og vi har flæskestegen, så der er ingen, der kommer til at sulte...:) træet er pyntet, det må være det skæveste træ i hele Danmark, jeg fatter ik lige hvad, der sker for det træ...:) og at min mand og Emma ikke opdagede det da de fældede det! Vi havde fundet et sted i Morud, når du kber et stort træ, så må børnene vælge et lille træ, super fint. Jakob var absolut ikke i humør til at fælde juletræ, så jeg måtte blive i bilen med ham mens de gik i skoven, og først kom det slæbende med det store træ og så det lille bagefter og så åbnede Emma min dør og spurgte om vi skulle ind i den lille hytte og havde noget varmt at drikke...og udenfor kunne man lave pandekager over åben ild...smadder hyggeligt, men igen...når Jakob ik er i humør, så måtte vi sige nej, og det er træls...som min mand sagde...Men istedet foreslog jeg vi tog hjem og lavede varm kakao med flødeskum og så håber jeg virkelig inderligt at hun IKKE føler sig snydt, men jo nogle gange kunne det være fedt hvis man bare kunne sige ja, tage Jakob ud af bilen og stille sig hen blandt alle de andre juletræshentende glde mennesker oog drikke gløgg og lave pandekager...eller hvad?

Min mand og jeg er på ingen måde traditionalister eller normen hvad angår "det som alle de andre gør", men Emma skal selvfølgelig ikke mangle noget...Men det kan være svært, fordi det alle de andre gør, ofte er i en forsamling agtigt...

Hun er lige kommet hjem fra skole og hendes søde kæreste fra klassen har givet hende en fin julegave :) en lille ring i en æske...det er bare så sødt...Ak den uskyldige kærlighed :)

Så nu har hun fundet en ting til ham der skal pakkes ind, hun har skrevet et lille kort og i weekenden aflverer vi den i hans postkasse :)

Jeg glæder mig til julen, til ferien...til nytåret...til det nye år. Jeg glæder mig til alting...

3 valg

Jakob er stadig en smule sart og lydfølsom, igen igår måtte vi spise i stilhed...Da Emma kommer fra skole foreslår jeg at vi cykler en tur med Jakob i cykelvognen for det plejer han jo at elske, men han er ked af det på det meste af turen og vi må cykle hjem...

Jeg aflyste ergo idag, hun kunne komme kl. 10 men Jakob sov stadig da klokken nærmede sig halv...

Vi gik ellers tidligt i seng i aftes og han nød bare stilheden, der i mørket sammen med mig og vi lå og fjollede og grinede, jeg lavede pruttelyde på hans håndflade og så rakte han den frem igen og igen :)

Men idag, idag er der sket noget stort, rigtig stort faktisk.

Jeg træner med ham hver dag med de kommuniationsapps vi har fået anbefalet af talepædagogen, lige nu er det særligt en app, der hedder Hippi2 vi koncentrerer os om.

Der er flere disipliner man kan vælge, men idag arbejdede vi med den, hvor man ser et stort billede af en halv ting...f eks en halv burger...og nedenunder er der 3 halve valgmuligheder....Vælger man det rette, så kommer der en sjov glad lyd, vælger man forkert kommer der en lidt mindre glad lyd :)

Jeg plejer at gøre det, så kigger Jakob på, indtil han selv er klar til at blive guidet....jeg fortæller ham hvad det er og kan se han kigger af og til...

Og idag...Idag havde vi leget en halv times tid, på hans værelse, så lægger jeg mig ved siden af ham et øjeblik, vi skal have en pause...:) jeg lukker øjnene et øjeblik og ipaden står stadig tændt, og pludselig kan jeg høre den gode lyd!!!!! Han har selv valgt det rigtige billede!!!!

Wauw, det er dælme da for vildt....så det hjælper virkelig alt det her, hvor man "viser" ham ting, han registrerer det...han gør det når han er klar...

Han pegede en gang...denne ene gang....så ville han ikke mere for idag, men jeg har rost ham og fortalt ham at han er fantastisk, for det er han!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

En halvdårlig dag

Det startede fint igår...med gaver og chokolade fra morgenstunden :)...Ergo skulle komme kl 13, men ringede kl. 13 og spurgte om vi kunne rykke det til onsdag, det er altid en smule øv, for man går og forbereder sig til de skal komme...

Istedet gik vi en tur og hentede Emma på skolen, men der var en del larm oppe omkring skolen, og det var Jakob ik i humør til, så han stak i et hyl og ikke engang et kæmpe kys fra Emma kunne berolige ham, det tog en halv time før han var sig selv igen, det er længe siden han har haft sådan et "anfald" hvor larm trigger han bliver ked af det...

Og så var resten af dagen faktisk dårlig...Han tolererede ikke ret meget larm og når det er rigtigt skidt, så klemmer han øjnene lidt i, som om han ikke magter at se samtidig med han hører...Han lukker for en af sanserne, det er også længe siden jeg har set det.

Så under hele aftensmåltidet, sad jeg og holdte hans lille hånd og han sad med øjnene lukkede, og der var stille....Emma var til gymnastik, og min mand gik med derover, men da de kom hjem var vi ikke færdige med at spise og den uro, der bliver når folk kommer ind, gør han ked af det...så vi måtte være ekstra stille og Emma tog sin mad med ind på værelset...hun ville spise hos Pelle, det er længe siden vi har skulle sidde i stilhed og spise, men sådan er det nogen gange, jeg glæder mig bare over at det ihvertfald er måneder siden sidst!

Så min mand og jeg sad lige så stille og spiste sammen med Jakob, jeg holdte hans hånd hele tiden og af og til smilede han til sin far med det ene øje åbent, ligesom for at sige: "Jeg er ikke helt mig selv lige nu far"...

Men der er også sket en del i weekenden jo, hele lørdag blev han passet og søndag var vi på sygehuset for at besøge farfar som igen igen er indlagt...jeg ville egentlig ikke have Jakob med derud fordi vi ved han HADER det, men jeg kunne mærke på min mand at det var vigtigt for ham...Godt vi havde ipaden med. Så snart han kom ind på stuen græd han og det hjalp at ipaden kan aflede ham, men ingen tvivl om at han ikke har det godt, og når han er under pres, så kommer den pris man skal betale altså senere...

Men farfar blev glad for at se os alle, og eftersom det ikke var en lille operstion, så kan man ikke gøre det på andre måder, men han havde sagt til min svigermor at børnene nok ikke kom på besøg igen, han kunne se på både Jakob og Emma at de ikke havde det godt.

Det er simpelthen svært nogen gange, at man skal gøre ting fordi man bør, selvom man ved det er skidt, især for Jakob, han ved jo ikke man bør besøge sin farfar på sygehuset...det eneste han tænker er at han ikke bryder sig om det...

Jeg håber idag bliver en bedre dag...

Gaver...

Jakob har lige fået sine morgengaver, fra julamden og farmor og farfar, som hvert år kommer med en sæk til hver af børnene, hvor deres navne står på. Mine forældre køber adventsgaver, så det er rigtig fint, så der ikke er SÅ mange gaver hver dag.

Men her til morgen, da jeg går ind til Jakob og finder gaverne i sækken og sokken :) så kommer han over og sidder ved siden af mig og tager den ene gave og kigger på den, tager den op i hånden, det er første gang han har vist interesse for gaver, ellers er det altid papiret, der er mest interessant, men i år er det som om han forstår, der er noget indeni :)

Det ser simpekthen så sødt ud og gaven fra julemanden, en bamse som er en slange gør stor lykke, han leger allerede med den nu...og i farmors gave var der chokolade sammen med handskerne, det var heller ikke helt af vejen. Og mormor har sørget for en bøtte med slik til hver af børnene, som de må tage et par stykker af hver dag,, da jeg kommer med bøtten skal han hen og kigge ned i den :) det gjorde han også tilsidst i dec. sidste år...da han fandt ud af der var godter i, men at han kommer hen og kigger i bøtten nu, det viser mig han kan kende den fra sidste år og det er da for fedt!

Igår aftes legede min mand og Jakob, de sad på Jakobs værelse og lavede lyde til hinanden, men pludselig kan man høre et tydeligt JA fra Jakob, og så siger min mand JA...han svarer ham selvfølgelig og så gentager Jakob og så sidder de der, ihvertfald et par minutter og siger JA, og hver gang gentager Jakob.

Jeg er ærgerlig over jeg ikke får det på video, for det er da ret stort, han gentager simpelthen lyden igen og igen...de kommunikerer!

Sikke en gave...:)

Til julebal

I går var vi i København for at se Far til fire forestillingen i Tivolis koncertsal. Min mor og far, Emma og min mand...Det var min mor, der havde inviteret Emma og mig, mens min mand og min far tog med for hyggens skyld.

Farmor passede Jakob hjemme for selvom han uden tvivl ville synes alle lysene i Tivoli er spændende, så ville han ikke bryde sig om alle de mennesker, der følger med. Så istedet har mine forældre inviteret Jakob og jeg med en tur i ZOO en hverdag, hvor der ikke er så mange mennesker. Og så på MacD selvfølgelig, Jakobs absolutte gourmetrestaurant :) og der fik han også mad fra i går...

Det er bedre sådan.

Emma synes Far til fire var megasjov og jeg kunne se det glædede min mor blot at betragte hvordan Emma levede sig ind i det og sad og smilede i mørket og klappede energisk, hun fulgte med og grinede og da det hele sluttede, sagde hun: Dét var en god forestilling!!!

 Vi gik rundt i Tivoli bagefter og Emma og mormor kunne hurtigt blive enige om at søge over mod tombolaerne :) Emma er ikke interesseret i at prøve noget, hun vil hellere spille :) og spise :)

Men hen på eftermiddagen var Tivoli propfuld og det var nærmest umuligt at komme frem eller tilbage og det er der ingen af os der bryder os om, så vi fik lige købt en gave til Jakob...et par super fine uldfutter som han fik af mor og far fordi han ikke var med...

Mor havde også sørget for at farmor heller ikke skulle mangle noget, hun havde smurt sandwich til farmor og købt pølsebrød til Jakob, og der var slik til dem begge to. "Din mor tænker på alle" sagde min svigermor. Og det er rigtigt, det gør hun....

Far og min mand mødte os udenfor Tivoli, vi fandt en lille plet midt i menneskemyldret og satte os på gelænderet foran hard Rock så ventede vi på de to andre, og så gik vi hen til det spisested min far havde fundet på nettet...Dalamans på Frederiskberg, bestemt et besøg værd, en Tyrkisk reataurant med megasødt personale og rigtig fin mad...

På vej hjem i bilen faldt Emma i søvn og vi andre var også godt møre, men sikke en hyggelig tur!

Da vi kom hjem stod lille Jakob sammen med farmor i bryggerset og ventede på os...

Og først fik han et kæmpekram af Emma inden hun stormede ind til Pelle kanin :) og så fik jeg ham. Jeg er ikke god til at være væk fra mine børn, selv efter en dag savner jeg dem...

Men jeg ved Jakob har haft det godt, for farmor er god til ham.

Gudskelov, og så bliver det da trods alt nemmere at gøre det, for det er godt for os allesammen og ikke mindst Emma med lidt alenetid...

Men igen, ingen her bliver snydt...Det synes jeg virkelig ikke...Det kan godt gøre lidt ondt at Jakob ikke kan komme med, men sådan er det bare, det betyder ikke at han bliver snydt. Det kan man godt føle nogen gange...Det ville ikke være sjovt for ham med alle de skift...hvis man skal på tur...med ham, så er det bedst at tænke sig om og gøre noget, som man ved han kan lide...og når man skal noget, som man ved han ikke vil bryde sig om, så kan man gøre det alene.

Men han skal ikke snydes, så han kommer jo på en anden tur, en anden dag...

Og næste år har vi talt om at tage en tur i den gamle by, det er knap så kaotisk og knap så stort som KBH jo men helt fantastisk i julemdr. så der kan Jakob med sikkerhed komme med, og så behøver det ikke være et heldagsprojekt lige fra morgenstunden til aftentid, det kan jo godt bare være en eftermiddag man tager derhen og går rundt og hygger sig, får lidt æbleskiver og varm kakao :)

Det lyder da også vanvittigt hyggeligt, og så med Jakob i trækvognen...jeg kan lige se ham spærre øjnene op og nyde alle julelysene :) Det må vi gøre næste år!