Det startede fint igår...med gaver og chokolade fra morgenstunden :)...Ergo skulle komme kl 13, men ringede kl. 13 og spurgte om vi kunne rykke det til onsdag, det er altid en smule øv, for man går og forbereder sig til de skal komme...
Istedet gik vi en tur og hentede Emma på skolen, men der var en del larm oppe omkring skolen, og det var Jakob ik i humør til, så han stak i et hyl og ikke engang et kæmpe kys fra Emma kunne berolige ham, det tog en halv time før han var sig selv igen, det er længe siden han har haft sådan et "anfald" hvor larm trigger han bliver ked af det...
Og så var resten af dagen faktisk dårlig...Han tolererede ikke ret meget larm og når det er rigtigt skidt, så klemmer han øjnene lidt i, som om han ikke magter at se samtidig med han hører...Han lukker for en af sanserne, det er også længe siden jeg har set det.
Så under hele aftensmåltidet, sad jeg og holdte hans lille hånd og han sad med øjnene lukkede, og der var stille....Emma var til gymnastik, og min mand gik med derover, men da de kom hjem var vi ikke færdige med at spise og den uro, der bliver når folk kommer ind, gør han ked af det...så vi måtte være ekstra stille og Emma tog sin mad med ind på værelset...hun ville spise hos Pelle, det er længe siden vi har skulle sidde i stilhed og spise, men sådan er det nogen gange, jeg glæder mig bare over at det ihvertfald er måneder siden sidst!
Så min mand og jeg sad lige så stille og spiste sammen med Jakob, jeg holdte hans hånd hele tiden og af og til smilede han til sin far med det ene øje åbent, ligesom for at sige: "Jeg er ikke helt mig selv lige nu far"...
Men der er også sket en del i weekenden jo, hele lørdag blev han passet og søndag var vi på sygehuset for at besøge farfar som igen igen er indlagt...jeg ville egentlig ikke have Jakob med derud fordi vi ved han HADER det, men jeg kunne mærke på min mand at det var vigtigt for ham...Godt vi havde ipaden med. Så snart han kom ind på stuen græd han og det hjalp at ipaden kan aflede ham, men ingen tvivl om at han ikke har det godt, og når han er under pres, så kommer den pris man skal betale altså senere...
Men farfar blev glad for at se os alle, og eftersom det ikke var en lille operstion, så kan man ikke gøre det på andre måder, men han havde sagt til min svigermor at børnene nok ikke kom på besøg igen, han kunne se på både Jakob og Emma at de ikke havde det godt.
Det er simpelthen svært nogen gange, at man skal gøre ting fordi man bør, selvom man ved det er skidt, især for Jakob, han ved jo ikke man bør besøge sin farfar på sygehuset...det eneste han tænker er at han ikke bryder sig om det...
Jeg håber idag bliver en bedre dag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar