Det er længe siden jeg har skrevet...Jeg har haft en lidt "død" periode må jeg indrømme. Det sker faktisk ikke så tit, men efteråret har været fyldt med så meget sygdom at det føles som om det er ved at være nok nu.
Jakob har været rigtig meget syg dette efterår, når du lægger det sammen med hans maveture og generelle "mæthed" af oplevelser så er der ikke så mange gode dage, men selvfølgelig er de der og en af dem var hans 8 års fødselsdag for nylig.
Vi holdt fødselsdag på skolen og Jesper havde taget fri så han kunne være med. Vi havde købt boller og slik og saftevand. Vi havde ikke de store forventninger for normalt vil Jakob ikke sidde ved bordet og spise, men han sad faktisk med ved bordet på en trip trap stol ihvertfald en halv time, nok lidt mere, han spiste boller og snolder...Alle lærerne var med og alle børnene undtagen et par stykker...så i alt var de 5 med Jakob og det der er det gode er, at alle børnene nu har de samme udfordringer så at de går til og fra er der ingen der siger noget til, det er jo bare sådan det er, men Jakob nød at de sang for ham, man kunne se på ham han synes det var hyggeligt! Der blev spist og snakket og lige pludselig synes Jakob han skulle ud og gynge og selvfølgelig skulle han det!
Det var på Jakobs præmisser og det var en rigtig fin dag, som jo startede herhjemme om morgenen.
Han elsker når man synger fødselsdagssang...Lidt sødt...Da han vågnede om morgenen kom vi selvfølgelig også ind på værelset med flag og sang for ham og han lå og gabte og strakte sig og havde det rigtig dejligt!
Dagen efter, som var lørdag holdt vi f'ødselsdag hvor bedsteforældrene kom for at fejre ham og Jakob sad med ved bordet og da han fik nok af det rykkede han over på sofaen og det betød jo at han trods alt stadig var i rummet...dejligt. Han fik masser af gode gaver og han var mere med end nogensinde før, det er rigtig dejligt at se han ikke bare gemmer sig på sit værelse...
Ugen efter skulle min mor fejres ( idag ) men Jakob er skidt, han brækkede sig torsdag og har ikke haft nogen appetit så vi synes det var synd han skulle slæbes med, så farmor har været her idag og passe ham, mens vi andre drog til jylland...Igår var vi i centret for at ordne nogle småting og da passede farmor ham også...jeg ved ærlig talt ikke hvad vi skulle gøre uden farmor...hun er så god til ham...hun kan tage ham, selv når han er småsløj...hvis han er meget skidt så passer vi ham altid selv, men småpyler så går det hvis vi skal noget vigtigt...
Men det er mærkeligt at tænke på han er 8 år nu!! Tiden flyver simpelthen afsted og han har været skoledreng 8 mdr. han trives der og vi er glade for skolen, jeg tænker bare på hvordan vi skal gøre det i praksis med flere timer? Han er så ofte syg...men jeg tænker det er fordi han jo altid har været hjemme og ikke har været vant til alle de baktusser og så alligevel? Når vi spoler "filmen" tilbage gennem Jakobs liv har det været plaget af lange sygeperioder, længere end nu! Og hvor opstarten har taget uger...så der er sådan set intet nyt i den måde vores liv er på, men nu hedder det sig jo bare at han er skoledreng og skal i skole. Da han var baby var det hveranden dag, virkelig. Pga hans mave...dagevis i træk hvor han vred sig i smerter...ugevis der var ødelagt. Jeg fatter faktisk ikke hvordan vi har kunne holde til det...alle nætterne hvor han var forpint. Han kunne gå en hel måned uden at lave! Det var frygteligt, jeg vil aldrig opleve det igen...nu kan vi slippe med småture, men man kører ikke i skole med en dreng hvor det står ud af ham...hvor man skifter ham 5 gange i timen osv. osv. så nu er det på en anden måde, men heldigvis UDEN alle de forbitrede smerter som i årevis har ødelagt vores liv!
Så jeg er glad for at være hvor vi er nu...hvor Jakob er 8 år...selvom min mand sendte et par billeder hjem på mail den anden dag hvor Jakob er omkring 1 år...og det stak i mit hjerte...det går så stærkt og jeg savner den "lille baby" og den uskyldige tid...han var den mest nuttede baby :) men samtidig savner jeg ikke al tvivlen og angsten og smerterne...gråden...for det er trods alt blevet bedre...så det hele har været i forandring og der er sket en masse på 8 år...og her er vi så nu...om lidt bliver Emma 12...jeg fatter det ikke...den anden dag kom hun hjem og fortalte at en sød dreng hun ikke kendte havde snakket til hende, han synes hun så sød ud og ville gerne have hendes nummer...OMG...er vi kommet dertil?? Hun beskrev den her gut...Justin Bieber hår...sorte skinny jeans...hættetrøje og bomberjakke og sneakers og når han skatede trak han hætten op over hovedet...blink blink.
Og jeg var med hende hele vejen og vi snakkede om det og gennemgik det og jeg er så glad...for det er en sjov tid hun går i møde...en helt naturlig tid hvor man opdager drenge og hun er jo smuk vores lille datter! Så vi taler meget med hende om regler for hvordan man gebærder sig...hun gav ham selvfølgelig ikke hendes nummer...og han ville også gerne vide hendes adresse, men den fik han heller ikke...vi har sagt han må få hendes instagram fordi hun ikke hedder noget der indikerer hvad hendes efternavn er eller hvor hun bor...men først når hun har snakket mere med ham, så mon ikke skaterbanen kommer til at være et tilløbssted det næste stykke tid...:) Jeg er så glad for hun kommer hjem og deler alt med os og fortæller os hvad hun oplever så vi kan glæde os sammen med hende og hjælpe hende med hvordan man håndterer tingene...
Samtidig kommer jeg til at tænke på at Jakobs ungdomsliv bliver helt anderledes og så kan jeg godt blive lidt ked af det...men jeg kommer mig hurtigt igen, for Jakob skal nok få et godt ungdomsliv, det skal vi jo sørge for...vi vil gøre alt for at han skal få en masse oplevelser...men det vil blive anderledes.
Der vil nok heller ikke komme de samme kampe som med Emma...vi har snakket om det...at selvom Emma er så åben og deler alt med os så vil der komme en tid hvor hun nok bliver mere lukket og hemmlighedsfuld, det må bare ikke blive for meget...der vil nok komme perioder hvor hormonerne tager over vi har jo været der selv, men det skal gå det hele...vi kan sagtens tilpasse os og både håndtere Emmas teenagetid og Jakobs, jeg er bare spændt på hvordan Jakobs bliver??...Jeg kan da ikke lade være med at håbe der også er en sød pige til Jakob...
Jeg havde Emma med på skolen i sidste uge og der så vi en dreng og en pige som krammede hinanden, og drengen fortalte os stolt at de var kærester :)
Måske bliver det Jakob en dag :)
Hvem ved hvad fremtiden bringer...det bliver ihvertfald spændende...når jeg tænker på hvad de sidste 8 år har budt på...så kan det da kun blive godt!
