Tiden, der flyver

Jeg ved ikke hvor tiden dog flyver hen...

Hvor den gør af alle de oplevelser og ting, mennesker man støder på.

Men jeg ved én ting med sikkerhed.

Jeg ville gøre det hele igen...

Jeg ville gøre det præcis sådan her igen...

Hvis jeg fik chancen.

Så ville jeg ikke ændre noget som helst, end ikke et komma eller sætte noget i mente

Jeg har endelig fundet balancen...

Jeg er virkelig lykkelig for det jeg har

Og jeg er klar

Klar til at gå videre på den her rejse vi er kommet på

En rejse med en ukendt destination

Men det gør ikke spor

Jeg har ikke ord til at beskrive hvad jeg ønsker eller tror

Jeg følger bare med...for vi er jo taget afsted og man kan ikke stoppe nu.

Jeg vil ikke stoppe nu.

Jeg vil videre på min færd

Og jeg er heldigvis ikke alene, jeg rejser med de bedste mennesker jeg kender

Vi er her allesammen. Sammen...

Jeg rejser med min mand og mine to dejlige børn

Hvad mere kan man ønske sig

Livet er ikke altid en leg

Men det gør ikke spor

Virkelig

Måske kan vi formå at sætte nogle spor som andre kan bruge til at finde vej, det ønsker jeg mig...

Så blev der stille...

Idag startede Emma i skole ligesom alle de andre børn i DK, og det var altså fint på tide :) Igår aftes ved sengetid blev hun ked af det og fældede et par tårer fordi hun ville komme til at savne mig og Jakob og fordi man jo skal til at have tøj på på et bestemt tidspunkt og ikke bare kan tulle rundt i nattøj :) så måtte vi kramme lidt og trøste og jeg sagde at det var vigtigt hun gik til en voksen hvis hun nu fik hjemve, en af dem hun stoler på og som hun ved vil tage sig tid til at snakke lidt med hende osv. og den sikkerhedsline gjorde hende rolig, der er særligt to pædagoger fra SFOen som hun er glad for, og dem bruger hun tit når hun har brug for lidt ekstra opmærksomhed, fordi de tager sig tid og er nærværende.

Igår havde min mand besøg af en kammerat, der skulle have hjælp til at sætte sine sommerdæk på...han ville tage sin datter med ( som er Emmas absolutte hjerteveninde ) de to piger leger super godt sammen.

Jakob faldt i søvn i sansegyngen midt i den lune sol, der lå han og gyngede frem og tilbage og slumrede :) 3 timer...:) med tæpper over sig og en lille kasket til at tage den skarpe sol.

Jeg synes det er ret fedt at min mand kan sådan noget...altså skifte dæk selv og sådan :) ikke fordi han er mega super handy, men han er typen, der ikke er bange for at prøve og han tager sig god tid og er grundig...Jeg læste en undersøgelse i et dameblad, kvinder synes de mænd, der kan sådan noget med en bil, de er mest sexede :) spøjst, men på en måde forståeligt, der er nogle ting, der er ekstra mandlige...Biler, fodbold...

Da Jakob vågnede her til morgen ville han have jeg skulle tage ham op og så skubbede han døren til stuen op og kiggede sig omkring, for han er jo blevet vant til at Emma er der, og min mand ( der har haft ferie den sidste uge ), da han så stuen var tom, ville han tilbage på værelset.

Midt på formiddagen havde vi travlt med at gynge og høre børnemusik, så jeg hørte ikke min telefon, men kiggede ved et tilfælde og kunne se talepædagogen havde haft ringet, hun ville blive forsinket, jeg havde totalt glemt hun skulle komme ! Så jeg fik travlt med at få noget andet tøj på end mine sorte slidte joggingbukser :)

Vi fik kigget noget af det materiale igennem som jeg skal arbejde med, og fundet nogle apps, hun så mig arbejde lidt med Jakob og hun kom ind på hans værelse og satte sig på sengen, mens vi kiggede på Ipad, men jeg kan ikke rigtig finde ud af om, det er en skidt ide hun kommer så tæt på, ind i hans hule, hans helle...Jeg tror det måske lidt, men ved ik helt hvordan jeg skal få det sagt, han søger jo nok derind for at få fred og fordi det er der jeg kan få hans opmærksomhed, næste gang må jeg sætte mig i sofaen med ham...for jeg har det lidt skidt med at hun er på hans værelse, mest for hans skyld, for der skal være et totalt fristed...Hun er smaddersød så selvfølgelig ville hun forstå det hvis jeg sagde det?

Han var nemlig så ked af det bagefter...han gik rundt og fjollede mens hun var der, men på et tidspunkt kan jeg se på hans mimik, at det er ved at gå galt, hun er god til at trække sig, og stoppe det hun har påbegyndt, men hun er jo stadig i rummet.

Da Emma kom hjem var han også ked og urolig og det blev Emma lidt skuffet over, men hun er så sej min datter...hun hev gyngestolen over og satte sig med ham og vuggede ham indtil han faldt ned...og da hun fik ondt i armen overtog jeg og så faldt han i søvn.

I aften skal vi finde ud af hvad vi skal i sommerferien, vi er ikke planlægnings-mennesker og ofte er vi så sent ude at alt er booket og så sidder vi der og tænker: hvorfor var vi ikke mere på forkant? men det vil vi altså være i år. Vi har besluttet os for at køre...og afstanden er vel maks en 6-7 timer, så vi når ikke helt til drømmedestinationen Alsace, men det kan være det sker næste år.

Vi må se...:) Og det med at splitte sig op er udelukket, vi skal holde ferie som en familie og så må vi tilrettelægge en tur aå alle kan være med...og istedet at tage afsted med Emma alene og f eks sove ude nogle dage, mens Jakob bliver passet, så vil vi hellere tage f eks i Bio med Emma eller på Goma med hende alene...

Og så vil vi unde os selv et lille "luksusophold" på et lækkert hotel, bare en enkelt overnatning...os to som par, som far og mor, der tager ud uden børn :)

Den konstallation er vist mest optimal på en måde, så vinder vi allesammen lidt...Emma mangler ikke noget og hun kommer ikke til at mangle noget...Da vi fejrede min mors fødselsdag forrige fredag, hvor lille Jakob også var hovedperson ( mormor havde bestilt kagemand, hvor der stod Jakob 4 år ), hn fik sine gaver af moster og onkel og fætter Mathias og kusine Michelle...Min mor havde besluttet at det kun skulle være os og min søsters familie, på den måde blev det mere nært og roligt :) så kom deres venner dagen efter.

Jakob var i super humør, han starter altid på mormors værelse og hører lidt Nintendo, på den måde afklimatiserer man ham :) og så kom de allesammen ind og sagde goddag og gav ham hans gaver og man kunne ligefrem se hvordan han nød at de allesammen stod og kiggede på ham, mens han fik sine gaver...han fik sådan nogle fine ting! Gavekort til MacD ( han elsker jo cheeseburgere ) og et grøn Hummel badedragt ( heldragt ) han bliver så sej når han skal være strandløve til sommer...og grønne badesandaler der passer til :) osv osv.

Han fik nintendoen med ud til bordet og på den måde sad han og spiste med under hele frokosten! Fedt...Når han har noget han er tryg ved, så kan han fokusere på det, og bedre håndtere lidt larm omkring sig. Så han spiste både tunmousse, rejer og laks og varm leverpostej :)

Efter maden dansede han endda lidt mens han kiggede computer i stuen og moster og kusine Michelle lo og beundrede ham, de har ikke set ham gå rundt på den måde...

Emma var i den syvende himmel, hun spillede tennis med kusine Michelle, hende ser hun virkelig op til, hun er jo en stor pige ( først i 20erne ), fætter Mathias er et par år yngre, og på trods af at de jo er voksne og har masser at se til, tager de sig tid til at lege og snakke med Emma. og det betyder mere for hende end de måske lige tror. Mathias har sagt han kommer med til hendes fødselsdag og det glæder Emma sig til. Hun glæder sig for vildt til den dag...det er hendes dag! Det kan man mærke, så der skal hun virkelig være i fuld centrum :) vores genbo laver de smukkeste kager, I ved sådan nogle der ligner noget...Cars, smølfer, barbie...osv. jeg håber hun kan nå at lave en fin kage til Emma...så skal den være lyserød med blomster på, men Emma må intet vide.

Det er lidt øv at farmor og farfar ikke kan komme på selve dagen, de kommer dagen efter, men jeg ved at det betyder noget for Emma hvis hele bordet var fuldt, men det kan ikke lade sig gøre i år og jeg er idt nervøs for om olderne kan finde på at aflyse, når de finder ud af mine svigerforældre ikke kommer.

Men vi må se...vi vil ihvertfald gøre alt for at hun får en kanondag! Hun skal føle at det er hendes fest, den dag skal ikke deles med nogen, og der skal ikke mangle noget :)

På udflugt

I går tog vi til KBH, over for at se den Blå Planet...Jakob havde det okay da han vågnede og sov godt natten forinden, så det føltes sikkert at begive sig afsted. han ømmede sig i løbet af dagen, men var ikke ked af det pga maven.

Emma og mig havde været ved bageren om morgenen og havde købt boller til turen og rundstykker og brunsviger jeg smurte nogle sandwiches vi kunne tage med...vi havde pakket sodavand, servietter osv. og da alle var klar, kørte vi ned for at hente farmor, som vi have inviteret med. Det var jo en del af Jakobs fødselsdagsgave, og farmor er jo Jakobs favorit, det kan ikke rigtig bestrides og det er der ikke nogen af de andre 3 bedsteforældre, der er i tvivl om :) så selvfølgelig skulle hun med.

Han smilede også da farmor satte sig ind i bilen, dog synes han vist farmor og jeg talte lidt for meget, så vi måtte tage nogle pauser :)

Vi holdte ind på en rasteplads og spiste den medbragte mad...

Og så videre. Jakob så lidt musik på telefonen, for det er en lang køretur...for os.

Da vi kom ind, var det utroligt smukt med glimmerlys, "bølger" af neonlys og det startede rigtigt godt...Jakob sad i klapvognen ( for hans elskede trækvogn er punkteret ) og betragtede lyset. Vi havde bevidst planlagt at komme om eftermiddagen i håb om at menneskemængden ville være mindre. Der var mange mennesker og grædende børn og vi måtte manøvrere lidt rundt for at undgå at stå for tæt...Det var super dejligt at se, at der var en del handicappede faktisk, især kørestolsbrugere, både voksne og børn...det er et sted hvor alle føler sig velkomne og der er lifts ned til alle attraktioner...super fint!

Men det er meget mindre end vi troede! I løbet af ikke engang en time har man set det hele, det er smukt og fint, men ikke så stort. På en måde kan det jo være godt nok, især for sådan en som Jakob. Det tyndede ud med folk og han sad længe sammen med os og betragtede det kæmpe bassin med hammerhajer osv. Dér fandt han ro...

Og foran bassinet med helleflyndere og torsk, gik han rundt sammen med Emma...hånd i hånd, det synes hun var så hyggeligt.

Farmor og mig var overbevist om at helleflynderen var døende, for dens hoved vendte da helt forkert og den svømmede så mærkeligt sidelæns?? Men vi mand måtte grine lidt af os, sådan skal den svømme, det er jo en fladfisk :)

Jeg er glad for at min svigermor og jeg har så godt et forhold, hun siger sådan nogle sjove ting ( uden hun selv ved det ) og når jeg så kommer til at grine, kan hun måske godt selv hører det, og så griner vi bare :)

Da vi kom forbi nogle store bebyggelser på motorvejen, sagde hun: "Tænk, der kunne jeg virkelig ikke bo! Det er jo kæmpestore bebyggelser!"...Lidt efter så vi et skilt hvor der stod: "Kontorer til leje"...og så grinede vi allesammen, det er typisk farmor og også typisk mig...Da Emma og mig kørte i centret den anden dag synes jeg der lå en grævling i vejsiden, men jeg kom i tvivl om, om de lever i Danmark og så spurgte jeg min svigermor, der med stor viden sagde: Ja der lever grævlinge i Danmark, men de lever mest ved søer...Og min mand sagde ingenting omme fra forsædet, men da vi kom hjem sagde han: "De lever i Danmark ja...men ikke ved søerne, det er bævere hun tænker på :)"

Hvor er det sjovt at have farmor med på udflugt...da vi satte hende af sagde hun: "Tak fordi I ville have mig med"...og jeg tænkte: "Tak fordi du ville med, vi spørger jo fordi vi synes det er så dejligt når hun er med"

Og jeg sagde til min mand, at jeg håber hun nyder at være på tur med os, lige så meget som vi nyder at have hende med :)

Sikke en nat

Øv...vi skulle have været over og se den blå planet idag...det kommer vi ikke.

Vi havde den hyggeligste dag i haven igår...vi legede og spiste frokost derude, solen skinnede og Jakob lå i sansegyngen, hvor han også tog sig en eftermiddagsnapper...han havde ondt i maven, men det hjalp at være udenfor...

Vi grillede og da han vågnede spiste han både bagekartoffel og grillpølse...

Jeg fik en del movicol i ham, for vi kom til at snakke om, at nu hvor han ikke har ville have grød de sidste 2-3 uger får han jo slet ikke den samme mængde movicol og mavesmerterne kan meget vel stamme derfra...fordu han bliver forstoppet og holder på sit puha enten selektivt eller fordi han simpelthen ikke kan trykke det ud, når det ophober sig...

Selvom han havde sovet lur, så var han træt omkring kl. 22:30, så vi gik i seng og han lagde sig også til...og så startede det...et par minutters ro og så vågnede han med et sæt og græd og ømmede sig og trykkede og der kom en smule ud...sådan forsatte det indtil kl. halv 4, så gik jeg ind og vækkede min mand fordi jeg synes Jakob havde det så skidt at jeg gerne ville have hans øjne på også...

Vi gav ham en panodil og min mand lå hos ham lidt, jeg skiftede han flere gange og hver gang han faldt bare en smule hen vågnede han med et sæt...og pludselig ville han op og skiftes, da jeg tager ham op og vil støtte ham under måsen, kan jeg mærke, der er en ordentlig blefuld, der er simpelthen en kæmpe klump!

Han kom af med det og så kunne han med ro lægge sig...

Hold op mand hvor det tærrer på en, når ens barn har maveproblemer, det er hæsligt...

Godt vi skal til læge torsdag, jeg håber sådan de vil give en henvisning til en tarmekspert, så vi kan finde ud af hvad der ligger bag den måde han ligesom har afføring på...Det er da også spøjst at han ikke rigtig tager på, han vægt står hele tiden stille uanset kosten...

Vi faldt i søvn ved en 5 tiden, men jeg vågnede alligevel halv 9 og jeg kan ikke sove mere...det er utroligt hvad man kan klare sig med...

Vi ringede til farmor og rykker turen til imorgen, hun skulle egentlig ud og spille golf, men hun vil meget hellere med os på tur :)

Nu sover Jakob og jeg tænker han sover til omkring kl. 12-14 stykker og det var så den "nogenlunde" rytme...soverytmen bliver altid smadret liiiige når den arter sig...such is life...

Man er sgu nødt til at tage det hele med et smil...for ellers ville man have lyst til bare at lægge sig ned og sove...Længe :) men det kan jeg ikke.

Sikke den nat...men dem har vi haft mange af, Jakob og jeg og jeg er ret bange for at det ikke bliver den sidste af slagsen. Eller...jeg er ikke bange, jeg har vænnet mig til at det hele tiden skifter, sådan er det...

Når enden er god...

Jakob havde ondt i maven igår...det startede nede ved farfar og farmor...og forsatte hen over aftenen...

Ikke engang på hans fødselsdag må han slippe for de dumme maveproblemer.

Det stresser uden tvivl min mand og jeg at Jakob døjer med maven fordi det betyder noget for hans almene humør og tilstand, man bliver frustreret og ked af det, på hans vegne og egentlig også på vores...man får total dårlig deja vu om de  gange man sad endeløse nætter med en skrigende Jakob...gyng-gang frem og tilbage i gyngestolen og trak hans ben op og krammede ham og græd med ham...Her til morgen har vi ringet til lægen og har fået en tid torsdag de var enige i, at Jakob skal henvises ud til OUH så en specialist kan se på ham...så sker der heldigvis noget...jeg synes man får en sludder for en sladder de gange vi har talt med hans læge på OUH eller i Skejby....mere væske, movicol...bla. bla. bla. de snakker problemet ned fordi mange børn lider af maveproblemer, det kan man jo se når man googler det på nettet, det er jo ikke enestående, men forskellen er måske bare at Jakob jo er handicappet, det kan hænge sammen med hans tilstand osv. osv. så jeg synes de burde tage det mere seriøs og lede efter sammenhænge for at finde løsninger...Men vi er jo nr. X i køen!!!!

Igår fløj vi så i flæsket på hinanden min mand og jeg, så meget som vi nu "flyver" her :) Lidt nagen og småhviskende skænderi...I frustration og sådan er det.

Jeg blev skuffet over min mand ikke reagerede nede hos hans forældre, når han kunne se Jakob havde det skidt...og efterfølgende blev Emma ked af det for hun synes ikke det var en god fødselsdag for hendes lillebror.

Det er ikke farfar og farmors skyld der kom uanmeldte gæster, men eftersom de ikke trak sig og sagde: "Uh, vi kan se i et midt i en fødselsdag, vi kører igen" og farfar og farmor ikke sagde: "Kan vi ses en anden dag, vi er lige midt i vores barnebarns 4 års fødselsdag..."...så følte jeg det var okay at JEG trak stikket, når jeg kunne se Jakob havde det skidt...og selvom min mand værgede sig og sagde han ikke synes Jakob så ud til at have det skidt...Eller at jeg var asocial :) Hm...

Så indrømmede han det da vi kom hjem...senere...for jeg måtte ud og køre en lille tur, det gør jeg nogle gange, når det koger over for mig og jeg bliver ked af det...Emma var kommet i seng og sov, og Jakob skulle til at have natmad...Min mand og jeg gik og småskændtes over eftermiddagens udfald og pludselig gad jeg det ikke, istedet for at blive ved, når der ikke er mere at sige, så vil jeg hellere køre en tur og bare være stille...og det gjorde jeg så...

Og så kom der en sms, at jeg jo nok havde ret, men at han ikke rigtig havde kunnet reagere...

Og jeg ved godt hvorfor...nogle gange når man har forventninger om en hyggelig dag, når nogen har gjort noget ekstra for at vi skal have en hyggelig dag...så tænker man: "årh nej, det er bare løgn" og så kan man i sin frustration blive passiv.

Sådan er det bare...og så fik vi det ordnet over sms, det kan virkelig varmt anbefales fremfor at man skændes :)

Så da jeg kom hjem gav vi hinanden et kæmpekram og stod længe der sammen på Jakobs værelse, han sad på sengen og betragtede os og jeg kunne dufte min mand og mærke ham tæt på og så mødes man igen, vi gav hinanden et kys og sagde godtnat og da vi står i den mørke gang siger jeg: "Vi kæmper videre".

For det gør vi, heldigvis sammen.

Godt vi er færdige med at bære nag til hinanden, men har forståelse for at man ikke altid handler som man bør og skal...for det er ikke altid man kan selv...sådan er det at være der hvor vi er...

Så det endte godt :)

Da vi lå der i mørket Jakob og jeg, og klokken var 5 i midnat, kyssede jeg ham og sagde: "Tillykke lille Jakob"...

Ikke slut endnu

Jakobs fødselsdag er ikke helt slut endnu, men den sluttede lidt brat nede ved farfar og farmor...

Det var så fint farmor havde købt de fedeste gaver til børnene...Et par fine ballerina sko til Emma og en flot glimmertaske og Jakob fik en plyshund man kan hooke op til sin mobil eller mp3 og så spiller den den valgte musik. Rigtigt fedt for Jakob, at det ikke bare er to børnemelodier den kværner af, men at det er alle de sange han kender og imens bevæger hunden sig, vi fik en fin frokost og bordet var dækket så flot med blå dug og flag osv.

Jakob var glad da vi kom men fik ondt i maven, hans mave driller, så imorgen må vi til læge med ham, han har haft maveonde flere gange gennem vinteren og han har ømmet sig on and off et stykke tid nu...han foretrak farfars værelse og hørte musik men pga maven ville jeg hente noget svedskegrød og farmor havde noget is, så ville vi forsøge at lokke det i ham på den måde...

Men da Emma og mig kom tilbage var der kommet gæster, to af deres venner og jeg fandt Jakob siddende mellem farmor og damen på farfars seng, jeg kunne høre de snakkede ude i gangen, da vi kom ind. Da jeg kommer ind på værelset rækker Jakob ud efter mig med det samme...og pyler. "Han tog min hånd som det første", sagde damen...

Okay...nogle gange rækker Jakob hånden ud, ikke i invitation, men fordi han vil væk...Jeg ved godt fremmed ikke kan skelne det og normalt ville jeg være der til at hjælpe ham. Jeg ved han IKKE synes det var hyggeligt at sidde der mellem dem, så jeg tog ham op og sagde til min mand at jeg gerne ville hjem med Jakob...han havde ondt i maven og var ikke tryg ved de nye gæster...

Men min mand synes ikke Jakob havde det så skidt...så måtte vi nage lidt over det, men Emma ville også gerne hjem, hun synes ikke det var en god fødselsdag, når vi ligesom ikke var samlet...farfar og farmor sad i udestuen med gæsterne og vi sad på farfars værelse.

Selvfølgelig er det iorden der kommer gæster...! Måske ville jeg ikke selv blive hængende, når jeg kunne se der stod mad på bordet og havde fået at vide vi var midt i at fejre Jakobs 4 års dag...men det gjorde de, de fik et par øl og sad og hyggede sig, fint nok.

Men så vil jeg selv have lov til at tage en beslutning om at det er tid til at tage hjem og fejre videre på vores måde...det betyder ikke at jeg IKKE sætter pris på det farfar og farmor havde gjort, men netop idag, netop idag så skal det være Jakobs dag! På hans præmisser, ikke vores eller andres forventninger...Jeg tænker et eller andet sted at min mand synes det var synd for hans forældre, eller måske synes han Jakob får så meget på hans præmisser...

Jeg kigger på min søn, jeg kigger ikke på mine egne behov...Sådan er det og det vil jeg have lov til...specielt idag.

Et eller andet sted betød det vanvittigt meget for mig at det blev en god dag...for Jakob og for os, for Emma...en perfekt dag...for intet andet er perfekt. Intet.

Og jeg vil gerne have lov til at ønske det og handle efter det uden at føle jeg er selvisk eller svigter en flæskesteg eller lagkage, der står færdiglavet...

Min mand synes jeg handlede ud fra mine egne ønsker...men så kender han mig dårligt...eller Jakob.

Men dagen er ikke slut endnu, jeg vil have det skal være en god dag...Nu henter de MacD for det er noget af Jakobs yndlingsmad...og når de kommer ind af døren vil jeg forsøge at smile, og måske smitter det af, så jeg også bliver rigtig glad indeni, heldigvis tror jeg på at det ikke er slut endnu...

Tillykke lille Jakob

Idag fylder vores lille Jakob 4 år! Det er fuldstændig surrealistisk...

Jeg er lige stået op, Jakob sover endnu og nu venter især storesøster på at han skal vågne :)

Min mand er ved at bage gulerodsboller, Jakobs yndlingsbolle :) Emma og jeg dækkede et fint bord igår med fødselsdagsdug og servietter, balloner og flag...Gaverne ligger klar og på Emmas pakke har hun skrevet "Til Jakob fra Emma...Jeg elsker dig" :)

Igår var vi på pigetur ude for at købe gaver til Jakob, hans makeover af værelse var hans "rigtige gave", men selvfølgelig skulle der være gaver til i dag og vi har fundet nogle rigtig fine ting!

Sidste år var vi i Ribe og shoppe i sommerferien...Vi gik i Tiger og børnene fik en del ting bl.a. en bamse hver, Emma fik en strikket kat i pigefarver og Jakob en elefant.

Efter nogle uger gav Emma ham katten og siden er det blevet hans yndlings...Da vi gik i centret igår gik vi forbi Tiger og dér i en kasse, får jeg øje på den strikkede kat...I drengefarver, så sådan en skulle han selvfølgelig have.

Vi kan ikke finde Jakobs solbriller, og da han ikke bryder sig om at få sol i øjnene, låner han et af Emmas utallige par :) et par sølvfarvet med gule og blå blomster, far synes han ligner Dame Edna eller værre endnu Elton John :) så igår fandt vi to par trendy solbriller et par blå og et par klassiske pilotbriller :). jeg tog mig selv i at tænke, de grønne også var fine, men de var meget smalle og jeg ved bare han ville komme til at se mere "handicappet" ud, det lyder fjollet, men jeg gider ikke at det skal fremhæves...han skal se sej ud :) og en del andre småting som en lyskæde i forsk farver...Vi hyggede os og spiste både mad og is i centret, vi gik hånd ig hånd og inde og ud af butikkerne...Hver kan der var et grædende barn sagde Emma: "Så var Jakob gået amok"...og det er rigtigt.

Igår mens vi gik og pyntede bordet, tog jeg mig en øl, jeg lyttede til Ipaden og vi lukkede døren ind til far og Jakob...Jeg drikker ellers aldrig, et glas til en fest, men ellers ikke...men igår havde jeg lyst til en øl...to, tre...Det er sååååååå spøjst stadigvæk...det her. Hvornår stopper man med at tænke: "Tænk hvis det var anderledes?"

Da jeg så på flagene, på pakkerne hvor der står Jakob 4 år....4 år.

Hvis alt havde været "normalt" så ville han have drønet rundt i huset, have snakket og fortalt mig at han glædede sig til imorgen...Tigget om at pakke gaverne ud...

Jeg tænker stadig sådan af og til, men det er mest når man bliver mindet om det...som med hans fødselsdag...Jeg elsker min Jakob, sådan som vi har det...Men af og til...af og til bliver jeg ked af at det ikke bare er "normalt". Jeg havde brug for at lytte til sange jeg engang holdte af...måske fordi de stammer fra en tid hvor alt var ukompliceret? Lige nu elsker jeg Keith Urbans "You'll think of me", Massive attacks "Teardrop" og David Gray's "Sail away"...Og Rascal Flatts "My wish" som passer rigtig godt til hvad jeg ønsker mig for Jakob, og rigtig fint nu hvor de jo er hans fødselsdag...Hvis I har tid og overskud, så prøv og slå nogle af de her sange op på Utube...:)

Her til morgen sagde Emma..."Jakob ved ikke han bliver 4 år, han ved ikke han har fødselsdag"...

Og det er rigtigt...men VI ved det og selvfølgelig skal han fejres og have gaver og have en speciel dag...også selvom han ikke helt ved hvorfor.

Dét gør mig også lidt ked af det...at han ikke ved hvorfor...

Men men selvmedlidenhed kan man ikke bruge til en skid :) så den pakker jeg i en lille gave og lægger væk for nu. Og så vil jeg glæde mig til han vågner og vi går ind i hvisker fødselsdagssangen, henter hans gaver og vifter stille med flagene...til vi skal have brunch, ned til farfar og farmor og i aften skal vi grille...For vejret er godt...her skinner solen, for han er jo en god dreng, han har været en god dreng...

Tillykke lille Jakob, jeg vil altid elske dig, jeg vil altid fejre dig, jeg vil altid være der for dig! Det har været 4 vilde år...dejlige år, sørgelige år, spændende år, blide og milde og sjove år...Vi har følt det hele, og i virkeligheden er det vel en gave i sig selv...? Jeg vil gerne føle en masse...sammen med dig.

Ny godnatsang...

Den her skal jeg simpelthen have vænnet Jakob til:

Moby's "One of these mornings"...selvom den er lidt sørgelig, så kan det kun være fredfyldt at falde i søvn til netop den...

Emma leger med en pige fra vænget, de har leget sammen før, men der var en periode, hvor Emma ikke rigtig gad lege med hende...Da hun startede i skole og pigen stadig gik i børnehave, var det som om hun følte hun var for "lille", men nu er pigen startet i børnehaveklasse og så er de begyndt at lege igen...

Emma har fået nogle plakater med One Direction det er det helt store hit pt.

Først kom hun ud og sagde:

"Mor hvor er de der plakater?"

Jeg fandt dem. Så kom hun ud og sagde:

"Nu har hun også fundet sin fyr" ( altså nabopigen havde valgt en hun synes var pæn fra bandet )

Og lidt efter kom hun ud og sagde:

"Mor hvis du vil ind skal du banke på, for vi kysser på plakaterne!"

Okay så...

Den pige er super sød, af og til kigger hun ind til Jakob...

Jeg var på vej ind til ham, da jeg hørte hende snakke til Jakob: "Hvor er din mor?" sagde hun og rørte hans arm...hun har sådan nogle fine rottehaler idag og dem skulle Jakob lige til at røre ved, men så kom storesøster lige og tog ham :)

Hun blev tydeligt lidt jaloux :)

Jeg tror på hvad du siger...Og hvis det ikke er rigtigt, så er det egentlig okay

Min mand spurgte mig: "Tror du Emma savner sin Nintendo?"

Grunden til at han spørger, er fordi Jakob fik en Ipad i julegave og Emma fik en Nintendo med flere spil til...Problemet er bare at Jakob er blevet superglad for Emmas Nintendo, så glad at han lytter til musik på den når han er på sit værelse, og inden han skal sove...

Den står faktisk fast på hans værelse, og igår havde Emma sagt til sin far: "Idag nåede jeg at spille på Nintendoen en hel time!"

Og nu er han bange for hun bare føjer Jakob og lader ham have den...

Jeg spurgte hende her til morgen om hun savnede den...

"Nej mor, overhovedet ikke!" sagde hun, og jeg tror på hende, for hun bruger også hans Ipad og selvom Nintendoen ikke bliver brugt lige nu fordi Jakob gynger ( Emma gynger ham, de har en sjov leg, hvor hun skiftevis gynger ham og holder gyngen højt op i luften så så han sidder ret op i den, og det er jo egentlig super god træning for hans muskler fordi han skal holde sig selv oppe )...Hun synes det er sjovt uden at vide det er god træning og Jakob tager det som en leg...så det er en win win situation.

Jeg tror på hvad hun siger...

Og selv hvis det ikke er rigtigt, hvis hun "ofrer" sig for hans behov, så ved jeg at det er okay, det gør ikke noget at man ofrer sig for hinanden og at man synes det er okay, for det betyder at man får sine behov opfyldt på andre områder! Hun låner hans Ipad...og hun bliver tilgodeset og hørt så meget at hun ikke føler det er "snyd" at han har hendes Nin...

Så ved jeg det hele er i en okay balance og det er egentlig meget fedt.

Jeg ved også hun ville sige det hvis hun virkelig følte det var træls...

Og jeg ved godt hvorfor jeg tænker sådan...

Jakob har fødselsdag på søndag...eftersom vi har haft vandskade i køkkenet og det kun er de rå brædder der er i køkkenet, så har vi besluttet at aflyse Jakobs fest og i den forbindelse fik vi også mulighed for at revurdere hele konceptet...som min mand sagde har han det spøjst med at Jakob på hans fødselsdag ofte bare sidder for sig selv fordi huset jo er fuld af gæster og larm han ikke magter, så i virkeligheden holder vi fest for gæsterne og ikke Jakob?? Men sådan fejrer man jo fødselsdag, man inviterer gæster, laver masser af mad og stikker kagemanden og skriger ( moderat og hviskende, når det er for Jakob ) ...

Men er det sådan Jakob ville ønske sin dag?

Nej det tror vi egentlig ikke, så nu fik vi muligheden for at gøre det på en anden måde fordi vi havde en undskyldning for at "droppe" den alm. fest...

Så vi tænkte: "Hvad elsker Jakob?"

Han elsker at køre bil, han elsker vand og fisk...Så på tirsdag ( nok bedre end på en søndag med hensyn til mennesker ) tager vi over og ser den blå planet...vi køber hans yndlingsgulerodsboller ved bageren han kan få på vej i bilen og om aftenen må han få Mac D...Og så inviterer vi farmor med, den person han nok elsker højest ud over os :)

Så er det en Jakob fest.

Søndag hvor han fylder år kører vi ned til farmor og farfar og får frokost, der kan Jakob også godt lide at være...

Og nu kommer det hvorfor jeg ved Emma mener hvad hun siger...For jeg spurgte hende om det var okay Jakob fik sine gaver når hun har fødselsdag i maj, men så sagde hun det her: "Jamen mor så tager han jo noget af min fest...", "men I er selvfølgelig de voksne så I bestemmer". - hun er så ærlig vores datter...

Så sagde jeg: "Det kan jeg godt forstå det er også helt okay og sådan skal det ikke være!"

Hun hørte at fætter Mathias kom med til Jakobs fest og siden har hun været lidt jaloux...men har gået og ræssoneret at det jo er fordi Mathias er en dreng ligesom Jakob...Da hun hørte at olderne nok ik kom fordi de har maveinfluenze og at bedstefar måske heller ikke kom fordi han lige har fået ny hofte, så blev hun sådan lidt stolt...så kom der jo nok flere på hendes dag, så den dag betyder en masse for hende! Det er ret tydeligt, så selvfølgelig skal Jakob ikke have sine gaver den dag...

Istedet har mormor tilbudt at dele sin dag med Jakob, for hun har en uge efter ham...så er der kagemand og det hele! Og mine forældres venner og søster og mand er ikke inviteret den dag, de kommer en anden gang...for Jakobs skyld. Så det kun er os og min søster og hendes familie...det er min mors valg selvom min far pressede lidt på...

Og jeg synes det er så flot, jeg elsker min mor for det fordi jeg kan mærke hun endelig forstår os...og Jakob...Hun vil gerne se Jakob til sin fest og ved han vil have det skidt hvis der er for mange!

Og så er der andre gange hvor det er mere passende at vi lader ham blive hjemme f eks ved deres årlige julefrokost...som sidste år.

Men jeg synes det er flot at hun tænker sådan...da vi sagde vi aflyste festen fornemmede jeg også at hun forstod at det nærmest var en lettelse for os...og sådan har det været de sidste 3 år, for det har været proforma...noget man jo gør, til trods for at ´Jakob ikke har hygget sig... Men nu har vi chancen for at lave om på det, og det bliver anderledes fra nu af!

"Hvad med min fest?" Sagde Emma, "bliver den ligesom Jakobs?"

"Nej!" svarede jeg :) "Til din fest kommer de ALLESAMMEN" og så skal der grilles mørbrad som hun har ønsket sig, vi skal lege og grine og hygge os...og den dag må Jakob være på sit værelse hvis han ikke magter at være sammen med gæsterne, for Emmas skyld.

Så derfor er det nok ikke så svært, hvis hun virkelig savner sin Nintendo...for hun kan trods alt se, at Jakob også ofrer sig for hende...:)

Hånd i hånd

I går aftes så jeg Jakob og hans far gå hånd i hånd...min mand ville skifte ham, for Jakob havde lavet lidt igen igen :)...de kom ud fra Jakobs værelse og gik hen ad den "lange gang" ned til badeværelset hånd i hånd og da han havde skiftet ham, gik de hånd i hånd tilbage igen :) og jeg kan næsten ikke beskrive hvor sødt det så ud...

Jeg kom næsten til at tude...Det er et af de momenter jeg gerne vil fryse fast i mit sind...De ligner hinanden de to...stor og lille...det brune hår, og tilfældigvis havde de begge to blå pyjamasbukser på og grå bluser...

Far og søn. Jeg ville ønske min mand selv kunne have set det :)

Op og ned...

Hold fast mand, det er virkelig kontrasternes tid...

I går var Jakob SÅ glad...Emma sad hos ham mens han badede i karret, hun havde taget sækkestolen ud og sad hos ham og legede med ham, de hyggede sig simpelthen så meget. Hun tørrede ham og gav ham ble på og nattøj. En rigtig lillemor :) og Jakob synes det var dejligt, og når de hygger sig begge to så går det op i en højere enhed.

Det så så sødt ud, hun ville gerne give ham aftensmad, pasta med kødsauce, hun satte ham op i stolen...Hun gav ham en bid og tog selv en bid...det så så sødt ud og så kiggede han af og til på hende, sådan helt indgående og smilede til hende, han satte sit ansigt indt foran hendes og rørte hendes arm, han fjollede og vippede med hovedet. Og lille Emma så så stolt ud, og hun taler med sådan en myndig stemme...

Og min mand og jeg sad på den anden side af bordet, det var helt mærkeligt at kunne sidde og betragte dem på den måde.

Sikke en dejlig aften.

Og så kom natten.

Jakob sov uroligt og jeg var oppe og skifte ham en 3-4 gange inden vi kunne lægge os, omkring kl 1 vågnede han og græd og var urolig og så gik det ellers løs med mavehalløj igen igen! Han græd og pøllede, pøllede og græd...

Lige for tiden går det godt nok op og ned her...Jeg glæder mig til han bliver RIGTIG frisk!

Godt der både er godt og "skidt"...ret bogstavlig talt med det sidste :) eller skulle jeg skrive godt, der både er godt og "puha"!

En autostol, stol på det...

Emma har været nede hos farfar og farmor idag, de inviterede hende på en hyggedag og farmor hentede hende imorges.

Jeg er glad på Emmas vegne, det er dejligt for hende...de skulle plante kartofler i farmors bed, og hun fik sine små træsko med. Så ville de tage på Burger King til middag og jeg fik en sms fra farfar at de også havde købt en burger til Jakob...Sødt.

Jeg glæder mig til den dag det er Jakob de kommer og henter, den dag han også bliver inviteret på hyggetur...Det stikker lidt i mig, jeg ved godt han ikke er helt klar, men det er nok en mor-ting...Det gør lidt ondt.

Far,or havde købt en fin heldragt til Jakob, og en fin kjole til Emma, der er ingen der bliver snydt, det er ikke det...Jeg ved det ikke...Jeg bliver bare lidt ked af det.

Jeg skrev en sms til min mand, om han ikke kunne tage Jakob med ned og hente Emma, jeg tænker det ville være hyggeligt for Jakob, og det ville han gerne, så ville jeg lave mad imens og lige nyde stilheden :)

Men, men farmor har Jakobs autostol for igår var de i IKEA efter Emmas fødselsdagsgave fra farfar og farmor, så derfor satte de den af nede hos mine svigerforældre, da min mand hentede hende...

Og han havde glemt at få den med hjem, så Jakob kunne ikke komme med.

Øv jeg ville godt lige have haft en time for mig selv :)

Det må blive en anden gang. Det er ikke fordi jeg "trænger" til det, jeg er ikke udkørt, men hvis man tænker over det har jeg faktisk aldrig ro eller tid for mig selv...Jeg har Jakob hele dagen, og vi sover sammen :). Emma går ikke i SFO mere, hun er hjemme hos mig efter eget ønske, og det er dejligt, men det kan af og til føles som om man opvarter sin familie, sine børn, sin mand...Nogle gange siger Emma: "Det er hårdt at være mor...?" spørgende...Og jeg må svare, at det er det...det er hårdt. men det ER det hele værd!

Igår faldt Jakob i søvn i mine arme, vi lå simpelthen helt tæt, arm i arm...og det er så ubeskriveligt dejligt og trygt for os begge...faktisk. :) Jeg smsede min mand at han skulle liste ind og se hvordan Jakob og mig falder i søvn lige for tiden...:) Det er hyggeligt, men af og til også en nødvendighed, fordi han skal have hjælp og ro til at falde i søvn og falde ned...Han skal ikke holdes nede, han skal mærke varme og ro...og tryghed. Og jeg er så glad for at give ham det...Vi har lånt en kugledyne af specialbørnehaven, hvor Ergoen arbejder, men hverken min mand eller jeg er tilhænger af det, jeg vil hellere bruge mig selv :) jeg vil hellere være Jakobs dyne :) det gør mig ikke noget...og jeg er ret sikker på det heller ikke gør Jakob noget...:)

Men derfor kunne jeg nu godt have brugt bare én time for mig selv idag :)

Slut med sut

Okay...Idag...i det "forkerte lys", fra den "forkerte vinkel" kunne jeg virkelig se hvor stort et suttebid Jakob har...Men ligesom med Emma så er 4 års fødselsdagen milepælen, og ugen efter ( for det skal ikke være på selve dagen ) så siger man farvel til sutten! Emma smed selv sin i skraldespanden, Jakob kommer nok ikke helt af med den, men jeg satser på at det fra da af, kun er til natten og så snart han sover hiver jeg den ud, det skulle jeg nok have gjort noget før, for han ligner en lille barracuda :)...eller værre endnu, Jim Carey i "Dum dummere" med tilhørende grydefritz :)

Argh okay helt så slemt er det ikke, men jeg kan se suttebiddet...Da vi var til tandlæge sidst sagde hun at det sagtens kunne nå at rette sig og at hun synes det var bedre Jakob ikke var ked af det...og så smilede hun til mig. Det var sødt og forstående af hende, men selvfølgelig skal sutten ikke være en prop, det er den heller ikke, det er en hyggeting for Jakob ikke en han efterspørger når han er ked af det faktisk...

Idag har jeg bevidst taget den fra ham, så griner vi lidt når han selv går hen og henter den fra bøtten igen, men han har ikke haft den det meste af dagen og i aften når han først sover, så hiver jeg den ud :)

I aften har vi fået wienerschintzel...med bagekartofler, ærter og bearnaise sauce...Jeg tog Jakob ind til bordet og han så lidt Ipad mens vi anrettede maden, han kan se ud i køkkenet og han sidder lige så sød og venter. Og så gik det ellers løs....Jakob guffede til den store guldmedalje, han kan ikke tygge kødet, men jeg trevler det i så små stykker, og blander det sammen med kartoflen, ærter og sauce og så glider det ned, hans nedsatte muskelstyrke gælder jo også tyggeevnen i munden, så man skal være påpasselig med hvad man giver ham. De sidste par uger hvor han ikke har ville have grød til morgenmad har han fået franskbrød, morgenmadsprodukter osv og jeg kan se, at hvis det kræver han skal tygge meget, så begynder han at fejlsynke og det er noget skidt...Det har jeg faktisk ikke oplevet før, men han spiser større og større mængder og derfor ser jeg det nok først nu!

Der var en tysker der rev de 291 mio i Eurolotto, min mand sad og drømte til morgen...hvad ville man gøre med pengene. Han ville flytte og købe en lækker bil osv. osv.

Jeg ville ikke flytte, jeg ville blive her, men gøre det hele fint...Jeg ville ikke kunne rive Jakob...og Emma væk fra det her hus, den trygge base. Jeg kan slet ikke lide tanken om så mange penge, det er ikke lig med lykke...

Lykke for mig? I aften da jeg så hvordan Jakob spiste og spiste af den mad min mand havde lavet...Han spiste en kvart schnitzel og en hel bagekartoffel, masser af ærter og sauce. Så lidt skal der til for at gøre mig glad...Midt i måltidet ville han ind på værelset, så trænger han til at komme for sig selv, min mand bar ham derind, men han vred sin krop han ville hen til bordet igen, han var mere sulten men ville gerne have maden på sit værelse, det viste han os så tydligt, vores dygtige lille dreng...og så spiste han færdige og væltede sig sidelæns ned på sengen...så var han glad og mæt :)

Dejligt, dejligt, dejligt!

90erne....

I forgårs, mens Jakob var ved at falde i søvn m aftenen, så kiggede jeg lidt på Utube på min telefon og skrev for sjov bare hits i 90erne :) og så kom der en Billboard liste frem med hits fra 90-99...Okay, totalt freaky, så kom man bare igennem en total tidsrejse, virkeligt mange af sangene havde mejslet sig fast med tilhørende minder om små og store episoder fra "dengang"...vildt mærkeligt...Snows "Informer", Vanilla Ice, Mariah Carey, Boyz2men...Dengang hvor man væltede rundt på sodavandsdiskotek med bumser og puddelkrøller...Så Beverly Hills 90210...Dr. Martens støvler, Ball T shirts og jeg kunne blive ved :)....

Det var sjovt, men det er ret godt det er overstået...

Idag har vi været ude og købe sko til Emma, hun har fået nogle fine nye løbesko i skrigende lilla :) og hun synes selv de er fantastiske, om lidt skal hun og hendes far ud og løbe en tur for at afprøve dem, for den 9. maj skal de løbe et løb, og så må de jo træne lidt.

Hun bruger str. 33 nu, der varer ikke mange år, så kan hun passe mine sko eftersom jeg bruger str. 36 :) lige nu render hun f eks rundt i mine sorte ruskindstøvler selvom hun er ved at skvatte i dem :), så kan vi høre hende skråle i hendes Hello Kitty mikrofon...Det er altså sjovt at være pige :)

Jakob vågnede tidligt imorges...han har ikke sovet mere end 8 timer i nat, men han var simpelthen så glad og tilpas da han stod op og vores morgen og formiddag var såååå hyggelig. Min mand fik endelig oplevet en glad og tilpas lille Jakob, det sidste lange stykke tid har Jakob været træt og utilpas, og selvom jeg har set en glad Jakob om formiddagen, så nåede han at blive halvtræt om eftermiddagen, når min mand kom hjem fra arbejde, så det var rart at de to kunne hygge lidt her til morgen...

Vi kørte med hen efter sko Jakob og jeg, så sov han lidt i bilen og det var godt for ham...

Tandlægen tager vi en anden dag...

Jakob vågnede lidt i 7 imorges, han var ked af det...Mavekneb, igen igen. Altså...Lige for tiden laver han ca 5-10 gange om dagen, små omgange...fordi han af en eller anden grund ikke vil trykke det hele ud på en gang. Og så pyler han jævnt gennem hele dagen...han har været glad de fleste morgener, men omkring kl. 13-14 begynder han at pylre, og det varer til han går i seng, min mand synes ikke han ser andet end en sur Jakob...

Men Jakob er ikke frisk, han er ikke helt sig selv, han kan ikke rigtig komme sig ovenpå vinterens sygdom.

Jeg vidste at det var en dødssejler at tage ham med til den aftalte tandlægetid, så den tid aflyste jeg.

Så det gør vi en anden dag.....

Farmor skulle være kommet for at køre os, men eftersom jeg aflyste spurgte jeg min mand om jeg bare skulle aflyse med hende eller spørge om hun ville komme og hygge. Jeg ved hun har haft travlt de sidste par uger med at hjælpe min mands lillebror, hn skulle flytte...så hun hr virkelig gjort et stort arbejde med at pakke ned og gøre rent osv.

Men min mand mente bare jeg skulle lade hende selv bestemme og ganske rigtigt farmor måtte bare se sine 2 guldklumper, så hun kom som aftalt og spiste frokost sammen med os og jeg fik gået en god tur med Albert og kørte også ned for at handle lidt ind...

Jeg var på værelset med Jakob, da hun kom...pludselig stod hun og kiggede ind gennem vinduet og da Jakob så hende lyste han op i et kæmpe smil! Emma kom løbende, ja selv Albert stod ude ved terrassedøren og pjevsede...de elsker deres farmor...alle 3 :)

Det er helt mærkeligt, her er ro i huset...for eftersom Jakob var tidligt oppe sover han tidligt, uden en lur...nu krydser jeg bare fingre for at han ikke vågner om et par timer og tror han skal op, for han mangler nogle timers søvn fra igår og ofte tror han så bare det er en lur han har taget dagen efter :)

Men jeg er ikke længere god til at være oppe sent, jeg bliver så træt...men man skal jo...heldigvis kan man mande sig op, men det er da ikke altid let. Det er heldigvis noget tid siden han har været natteravn sidst.

Imorgen er det fredag, kan det virkelig være rigtigt? Jeg synes en uge flyver afsted...Tiden flyver afsted...om små to uger bliver Jakob 4 år!!! Jeg fatter det ikke...min store, søde, dejlige dreng...en rigtig lille mors dreng, ofte kan han blot se på mig, række ud efter mig, efter noget og så ved jeg hvad han "tænker". Når han rækker ud i retning af sit klædeskab ved jeg han vil have mig til at tage den store grømme gummibolddims, der kan lyse, den må han nemlig kun lege med, når han er under opsyn fordi den har sådan nogle bløde pigge og eftersom han tager alt i munden skal man holde øje med ham.

Jeg ved når han kigger ned på den sorte kasse, så er han tørstig, ligemeget om vandglasset står der eller ej...Når han kigger op i vindueskarmen ved jeg han vil have tændt sin diskolampe...

Jeg elsker vores symbiotiske forhold, vi er så tæt...

Men jeg ved også hvor svært det vil blive når han en dag skal ud og passes, og her taler jeg ikke i nær fremtid...men bare sådan generelt. Hvis Jakob forsætter med at være så sart er der ingen tvivl om at han vil komme til at bo hos os indtil han er voksen. Og den model jeg bedst kan forestille mig, er en handicaphjælper...Men jeg ved det jo ikke, jeg ved ikke hvordan det hele udvikler sig, jeg ved bare at jeg elsker ham og altid vil kæmpe for at han får de bedste tilbud i sit liv...Min mands kusine er også handicappet, hun er kastebold i systemet...som 30 årig sidder hun på et plejehjem. Moren kommer på besøg og opdager hun sidder i sit eget lort ( ja undskyld mig ) de ville skifte hendes kateter uden at tjekke om de havde et nyt og det havde så ikke, så hun sad i sit eget l... og så er det jeg tænker: "Hvordan fanden kan vi være det bekendt som samfund?"

Det vil jeg ALDRIG acceptere for Jakob, aldrig. Jeg er hans forkæmper, hans stemme, hans far, hans familie passer på ham, man kan ikke stole på samfundet passer på ham. Jeg bliver ked af det hver gang jeg hører om min mands kusine for jeg ved det er sted nr. 4-5 hun er på. Hun er lam fra halsen og ned og en dag moren kommer står der en bøf foran hende på en tallerken, den har de bare sat ind til hende?? Som om hun var et dyr...Hvordan havde de tænkt sig hun skulle spise den? jeg har lyst til at græde og skrige, hvis det er udsigterne for Jakob...

Men jeg kan ikke tænke for meget på det...det kan jeg ikke.

Så det tager vi en anden dag....Jeg er nemlig så glad idag! Og det vil jeg have lov til at være...

Ubekymret. Bare engang imellem...

Spis lige brød til...

...Okay...Jakob har altid været vanedyr omkring hans mad, han vil gerne prøve nye ting - både koldt og varmt mad - og han er ikke bange for smag, det må gerne smage af noget...men han er genganger...så når han finder ud af der er noget han kan lide, vil han gerne have det igen og igen.

Lige for tiden er det grov toast med alverdens pålæg :) Han spiser pænt sin rugbrød om middagen, han er faktisk rigtig sund og spiser masser fiskepålæg, kødpålæg osv. så derfor gør det mig ikke noget at han foretrækker toast om morgenen fremfor sin grød, og også gerne vil have toast til aftensmad, for jeg ved det er en periode vi taler om og ikke en evighed.

I går fik vi pasta med kødsauce og det plejer han godt at kunne lide, men efter 3-4 bidder blev han voldsomt ked af det, han tog imod maden men blev ked af det...så han var sulten, men når han ikke vil have eller kan lide maden, så er hans eneste metode at blive ked af det...

Så smurte jeg toast med forsk slags oste og da han så tallerknen blev han simpelthen så glad :)

Han spiste 4 hele stykker! Min mand synes dog det er lidt skørt at Jakob får lov til at bestemme sin menu selv, jeg tænker mere, at det er vigtigt han får noget mad...Det er jo ikke fordi han vil have chokolade eller slik, han er sulten og vil gerne spise, han må vel også have lyst til noget bestemt...? Jeg tror også min mand synes det var okay, han skulle vist bare lige pointere det :)

Emma skulle have haft besøg af en veninde idag, men moren skrev igår at pigen var blevet syg, så blev Emma rigtig ked af det, og det skrev jeg til min mor, der straks spurgte om de ikke skulle komme og lege idag og det sagde jeg selvfølgelig ja til med det samme :) og Emma blev glad imorges da hun fik det at vide...

De havde rundstykker med og vi hyggede her i formiddags, mine forældre leger med Emma på skift...lige nu er Emma og mormor ude og gå tur med Emmas to bamser, de har fået lov til at låne Jakobs klapvogn, så kører hun bamserne i den...Hun har været ved købmanden med bedstefar...

I maj mdr har mine forældre inviteret os ud og spise, jeg holdt på at jeg gerne så Jakob kom med...Jeg tænkte det kunne være hyggelig, og så skal han selvfølgelig det...Det er en gammeldags restaurant...og da min far ringede og bestilte, fortalte han bagefter at restauranten havde sagt, at de går op i deres madlavning, i stemningen, så maden tager tid, det er ikke ligesom på Jensens hvor maden kommer efter 20 min.

Hm...

Så har jeg faktisk gået op tænkt nogle uger...Jeg kan lige se scenariet for mig, at vi sidder på en propfyldt restaurant om aftenen ( man kunne ikke bestille til middag som vi først havde planlagt for Jakobs skyld )...så jeg spurgte om de havde betalt maden og det har de, fordi det er sådan en SPOTdeal...Så jeg sagde hvis nu Jakob ikke er frisk den dag, så hører jeg om farmor kan stå standby, og så må vi betale for den ekstra mad, jeg selv har fået dem til at bestille...Men men sådan er mine søde forældre jo ikke! De forstod jo at jeg bare var på forkant med det hele, og hvis Jakob ik kom med, så ville de bare tage den ekstra mad med hjem i en "doggy bag" til farmor og Jakob :) for de er nemlig IKKE nærrige...

Hvor er jeg glad for at jeg bestilte en fin buket og en æske chokolade over Interflora til dem i weekenden, for det synes jeg dælme de fortjener! Hvilke bedsteforældre smider hvad de har i hænderne for at komme og gøre deres lille barnebarn ekstra glad, hvilke bedsteforældre forstår ubetinget og støtter ubetinget?

Det er vi så heldige at vores gør...til begge sider...og det statement behøver jeg IKKE engang spise brød til :)

Tag min hånd

Så hentede vi Emma hos mine forældre igår...:)

Det er dejligt at få hende hjem...Der er lidt mere liv i huset :)

Jakob sov mens vi kørte derover, og da vi kommer ind på området, kan vi se mormor og Emma de står og spiller bold, hun kommer løbende og krammer først sin far og så mig, da jeg stiger ud af bilen...Så går hun om og åbner døren. Jakob har lige slået øjnene op og han ser så mild ud, han lader hende tage sig op og de går ind til mormor og bedste sammen.

Da vi kommer ind i deres lejlighed tager hun ham med ind på mormors værelse, hun lægger ham i den side af sengen, hvor hendes dyne og pude er, mens hun putter ham og finder en kurv med ting som hun har lavet mens hun har været der, Jakob rækker sin lille hånd ud efter hende...Han vil gerne holde hende i hånden, han kigger hele tiden på hende, og jeg kan slet ikke beskrive hvor sødt det ser ud...de to. De hører bare sammen...han har savnet sin storesøster, hver gang hun slipper hans hånd rækker han ud efter hende, hun må slet ikke gå...hun beder mormor og mig om at gå ud lidt, men jeg titter alliegevel ind af sprækken i døren og kan se at hun har lagt sig op i sengen til ham :) Der sidder de sammen, helt tæt...hun holder hans hånd, tæller hans fingre...( noget der beroliger ham og gør ham glad både når han ER glad og når han er ked ).

Emma har hygget sig, når hun er hos dem, sker der det som Emma ønsker sig, de cykler meget, de bager, tegner, laver kunstudstilling, maler på lys, de havde været på marked osv. osv. hele mormors værelse var klistret til at tegninger som Emma havde lavet :) og mormor gemmer hver eneste...

Det er lidt specielt, meget specielt, når hun er der, så engagerer de sig 100 pct. og hun nyder det...Hun bestemmer menuen og bedste og mormor får noget mad de måske ikke får til hverdag :) så måske er det i virkeligheden godt for dem alle...

Og som min mor siger, grunden til de virkelig bare kører med, grunden til de kører det hele efter Emmas ønsker og leger og fjoller, det er fordi de elsker det! De nyder det ligeså meget som Emma, og de ved at det ikke varer evigt jo...En dag, om nogle år måske, så er den her form for leg slut...så bliver hun måske for stor til det...så de vil nyde det så længe det varer :)

Jeg tænker dog at det kan godt være legens form ændrer sig, men jeg er ret sikker på hun altid vil have et specielt forhold til dem...og til mine svigerforældre. Vores børn er super heldige at have dedikerede bedsteforældre på begge sider, jeg ved det ikke er alle familier, hvor det er sådan...

Jeg skal have de puder...

Vi er ved at planlægge Emmas fødselsdagsgave...Vi havde egentlig tænkt på en rigtig fin kontorstol og et skrivebord, men hun har fortalt mormor at det hun ønsker sig allermest er en cykel og den skal være pink...

Så det får hun.

Og så får hun skrivebord af farfar og farmor og Jakob giver hende en kontorstol :) På den måde kan hun få alt det hun ønsker sig...Jeg ved mine forældre har købt en ny fin løber til gulvet, en lampe og sengetæppe og puder...så hun får en lille mini makeover...

Mens jeg sad og kiggede på IKEAs hjemmeside efter puder til Emma ( fra Albert :) faldt jeg over nogen som jeg synes var fine og skrev til min mand at dem måtte han købe til mig, når han hentede de andre ting...

Så skrev han tilbage at han ikke havde tal på hvor mange gange jeg har skiftet rygpuderne i sofaen ud, så det synes han ikke igen igen...var nødvendigt.

Men det synes jeg :) Og jeg ved godt hvorfor...

De sidste par aftener har Jakob været svær at putte, han græder og vridder sig rundt i sengen og er bare sur og ked og mens jeg ligger der og forsøger at få ham bragt lidt ned på jorden igen, mens jeg krammer ham og kysser ham og tæller hans finger igen og igen...mens jeg bliver ramt af fødder i hovedet og han river mig i håret i frustration, fordi han IKKE selv kan falde ned, men er træt...

Så ved jeg lige præcis hvorfor jeg har brug for de puder!

BARE FORDI.

Talehørepædagogen var der igår...Det føles dejligt at komme igang med noget konkret, hun forsøgte at engagere Jakob, men han blev ked af det, først kiggede han væk og så vred han sin krop...Jeg prøvede også at sidde med ham imens hun viste ham billeder, men hun bakkede med det samme, da hun mærkede hvor sensitiv han er og sagde at hun ville bruge en anden indgangsvinkel...de næste mange gange vil hun komme og bare være i stuen og snakke med mig og sætte mig igang...han skal først vænnes til hendes stemme, hendes tilstedeværelse og mærke materielerne og vænne sig til lyden af velcroen, der "ritscher" hver gang billederne sættes af og på, hun kunne nemlig se det gippede i ham, da hun gjorde det.

Jeg havde egentlig snakket med ergo og især fys om at sætte dem på standby mens talehørepædagogen intensiverede sine besøg, men det må man ikke...de skal komme min hver tredie uge. Jeg synes egentlig det er skørt, at man ikke kan forvalte ressourcer efter behov kontra efter rigide regler. Vi kunne nøjes med at tale i tlf. et par mdr. og de kunne forvalte deres tid. Men jeg har ikke noget imod de kommer og rådgiver og vi kan tale om nogle ting...de foreslog det selv, så de har jo også set det fornuftige i det, noget jeg selv havde tænkt på. Men sådan er det så, på den anden side er det rart de ikke bare forsvinder, at man stadig føler man kan bruge dem, så i bund og grund er det fint nok.

Igen og igen...når man tænker på det her med at der kommer "fremmed" mennesker i ens hjem, behandlere...skemaer og målsætninger, der skal overholdes osv. osv. så er det surrealistisk. Både min mand og jeg synes det er SÅ mærkeligt stadigvæk...Nu bliver vores lille dejlige smukke Jakob snart 4 år!!!!

Og hvor er vi? Hvor ender vi? Vi aner det ikke...Vi aner ikke om han svarer til en på 11 mdr. på 2 år? Vi aner ikke om han nogensinde kommer til at tale...Hvor er det mærkeligt at tænke på...og man skal virkelig ikke tænke for meget over det, for så går det op for en at man stadig føler sig SÅ ny i det her. Vi har stadig ikke styr på følelserne, på fremtiden...

I går så vi "Bortført" med Jonas Bakrawi og man ser en af de to sønner kalde på sin far..."daddy!"

Og så kom min mand hen og sagde til mig..."Det der, det ønsker jeg mig da stadig...Det holder man nok aldrig op med at ønske sig".

Og han har ret...Og det er også mit største ønske, at Jakob kommer til at tale, bare lidt...For vi bevæger os på nogle punkter stadig i spædbarnsland, hvor man skal gætte sig til hvorfor han græder, jeg ville ønske han kunne fortælle mig det.

Spædbørnsforældre higer efter når barnet bliver 1-2 år, så sproget begynder at komme, for så forstår man barnet bedre jo...hvem har ikke vandret rundt med sin lille baby og være frustreret over at det græd? Det har vi alle prøvet...Vores forsætter...Har han ondt i maven? Er han sulten? Overtræt?

Selvfølgelig kan vi læse Jakob med mange ting, men han kan lige pludselig blive voldsomt ked af det og kaste sig baglæns og så tænker man: "Hvad dælen var det?" Hørte han en lyd, ramte hans ske tænderne, da jeg gav ham en bid mad? Var det en forkert sang på nintendoen?

Jeg ved bare der er så meget inde i lille Jakob...og han skulle jo gerne have det ud! F eks står der en kasse på hans værelse, der har jo ofte vand stående på, et glas med vand...Men selv når glasset ikke er der, og han kigger ned på kassen VED jeg at det er fordi han er tørstig, han kan huske det stod der, han øjnudpeger...Men hvem ved det ellers? Når nu glasset ik er der...de kunne tro han ville have æsken åbnet, eller at han vil have tændt det lille lysakvarie, som også står på kassen.

Han kan så nemt blive misforstået og det hader jeg.

Og det er derfor jeg skal have de puder...uden brok fra min mand :) BARE FORDI.

Farvel Albert

Igår morges da min mand stod op troede han Albert var død!...........

Han skrev en sms til mig om morgenen, at han seriøst troede Albert var død. Han lå helt stille ude i gangen med åbne øjne. Og da han gik hen og rørte ham på maven, rørte han sig stadig ikke...

Men da han så hørte halen, der logrede blev han lettet...

Lettet over hvad?

Han sagde at han var begyndt at tænke over at han ikke kunne tage på arbejde, fordi han skulle vække mig og Emma og fortælle os at Albert var død...

"Okay....", sagde jeg. "Nåede du at føle sorgen, smerten?"

"Næeh..." sagde min frostklare mand med et skævt smil...han var mere bekymret for os :)...

Hvis det var mig, så havde jeg kastet mig hen over Albert og havde skreget og grædt og følt at min verden gik under...Men det er nok bare mig :) Jeg ved min mand holder af Albert...men nok ikke helt på samme måde som mig :)

Albert vil altid være mit første barn. ALTID.

Ahhhhh....Forår

Hvor har de sidste par dage bare været dejlige!

Det milde vejr gør at vi endelig kan komme ud igen...I går var jeg på legepladsen med Jakob, vi gik tur med Albert og da han så legepladsen rakte han ud efter den :) Han fik rutschet og gynget...Han er så dygtig, når man sætter ham op i det lille legetårn, så numser han selv hen og sætter sig ved starten af rutschebanen og venter på jeg ligesom støtter ham...

Idag har vi gået en længere tur med Albert, men jeg er nødt til at tage trækvognen for han græder, når jeg bruger specialklapvognen...om det er fordi han sidder for "fastspændt" ved jeg ikke, men måske. Efter gåturen har vi cyklet en tur, en gang imellem stiger jeg af og kigger på ham, så jeg er sikker på han stadig er "med" og synes det er sjovt, for ellers er det træls at være kommet for langt væk hjemmefra...

Han har været ret uoplagt efter vinterens mange ugers sygdom, han pyler hurtigt og virker bare ugidelig, han farer ikke sådan rundt som førhen, jeg håber at forårets komme kan ændre lidt på det, for det er kun i glimt vi ser den glade Jakob...

Emma er på ferie hos mormor og bedste, pga lockouten tænkte jeg der skulle ske lidt, nu har påsken jo været lidt stille...Hun var ked af det mandag aften og vidste ik om hun ville afsted...Hun græd og sagde mormor og bedste nok ville blive skuffede...Men jeg kender min datter...Hun vil egentlig gerne, men hun skal lige have en "udvej" hun skal vide at hvis hun ombestemmer sig, er der ingen tvang...og vi forsikrede hende om at hvis hun havde det sådan om morgenen, ville vi ringe og aflyse. Det første hun sagde da hun vågnede igår morges var: "Jeg vil over til mormor og bedste"...

De hygger sig, får cyklet en masse og derovre er det Emma der bestemmer slagets gang, hun bestemmer hvad de skal have at spise og hvad de skal lave...Der har hun en dejlig frihed, som jeg ved er godt for hende!

Men hun blev ked igår aftes, hun havde ikke fået sagt farvel til sin far fordi hun sov da han tog på arbejde og Jakob sov da hun blev hentet...Men mormor er god til at trøste hende og muntre hende op og hun faldt i søvn med et smil om munden og vil da heller ikke før hjem.

Jeg er ikke i tvivl om at hun vil kramme Jakob først når vi henter hende fredag...at hun har savnet ham og os...men hun skal stadig have den oplevelse det er, at være hos mormor og bedste og bare være ubekymret...For det håber jeg virkelig hun er.

I går var Jakob småmopset, han blev let sur og kunne ikke helt klare når min mand og jeg snakkede sammen...Min mand sagde i sjov at det var hver gang han hørte min stemme, men det tog jeg faktisk lidt nært og blev ked af det...En han kender, de har en pige, der får nogle anfald, hun besvimer simpelthen lige pludselig...kommunen kaldte det et dårligt mor/barn forhold og nåede at gøre moren "syg"...det må være det mest forfærdelige man kan blive beskyldt for! De har siden trukket den udtalelse tilbage, men da er skaden jo sket.

Det må være mit væreste mareridt tænk hvis systemet bestemte at man ikke var den bedste for sit barn?? Det må være frygteligt, og da min mand sagde det, så så jeg det væreste scenarie for mig, tænk hvis Jakob ik kan lide min stemme??

Men min mand var hurtig til at berolige mig :) Og forklarede at det nok nærmere var fordi Jakob blev jaloux, når vi talte sammen :)

Men spøg til side, det er simpelthen ikke altid han kan klare, når man taler sammen...eller taler for længe eller lyder for alvorlige, han reagerer på toneleje. Uden tvivl...og hvis jeg er passioneret eller vi taler om noget vigtigt, så kan min stemme lyde mere fast, og det ved jeg godt, og det reagerer Jakob på. Han reagerer også af og til hvis Emma hidser sig op og taler med store bogstaver til min mand og jeg...Men det er sensitiviteten i ham, og det må man tilpasse sig.

Jakob er mit et og alt...Vi er så tæt. Vi er en tæt familie, det er netop derfor hjemmetræning er så godt til os...Vi ville gå istykker hvis vi skulle tænke på Jakob sad på en institution...Emma ville gå istykker...Socialrådgiveren skal holde øje med om alle trives, om Emma trives med det her. Hun ville ikke trives uden det...På den her måde har vi overskud, tid og ro...til både at pleje Jakob, men egentlig også Emma. Jeg henter hende fra skole, og vi hygger med Jakob, hun kan have legekammerater med hjem og jeg er ret sikker på hun ikke føler sig anderledes end de andre. Hun ved godt hun er den eneste, der har en handicappet søskende, men hun finder det gode frem i det, ikke det negative.

Hun er så tæt på Jakob og har så meget behov for at vide om han har det godt, at det ville ødelægge hende psykisk, det er jeg ikke i tvivl om...det samme gælder for mig, for min mand.

Hver gang jeg forsøger at bringe ferie på banen og foreslår at Jakob skal passes af mormor og farmor nogle dage, så stejler min mand: "Det er så mærkeligt at tænke på ferie uden Jakob, hvad kan vi, hvis vi tænker vi allesammen skal afsted?"

Og det er det samme med Emma...vi har virkelig talt om, om det er forkert at ræssonere sig frem til hun ville nyde en ferie uden Jakob, om man skal lytte til hvad hun siger, når hun siger hun gerne bare vil have alenetid med os ved at tage i bio eller på shoppingtur, men at vi skal hjem igen, hjem til Jakob og sove...Jeg er jo ude i at min mand og hende skal tage en afbudsrejse i sommerferien, de to kan jo tage afsted når de vil, men det er som om det bare er tanken man kan lide...

Og så har vi et bitte håb om, at når Jakob bliver ældre, så kan han måske holde til mere, klare mere...og så vil vi måske kunne køre til Toscana eller Alsace...men det er nok bare ikke lige nu. Men måske vores tid kommer...Som en hel familie, ikke kun som en halv, som min mand siger.