Jeg tror på hvad du siger...Og hvis det ikke er rigtigt, så er det egentlig okay

Min mand spurgte mig: "Tror du Emma savner sin Nintendo?"

Grunden til at han spørger, er fordi Jakob fik en Ipad i julegave og Emma fik en Nintendo med flere spil til...Problemet er bare at Jakob er blevet superglad for Emmas Nintendo, så glad at han lytter til musik på den når han er på sit værelse, og inden han skal sove...

Den står faktisk fast på hans værelse, og igår havde Emma sagt til sin far: "Idag nåede jeg at spille på Nintendoen en hel time!"

Og nu er han bange for hun bare føjer Jakob og lader ham have den...

Jeg spurgte hende her til morgen om hun savnede den...

"Nej mor, overhovedet ikke!" sagde hun, og jeg tror på hende, for hun bruger også hans Ipad og selvom Nintendoen ikke bliver brugt lige nu fordi Jakob gynger ( Emma gynger ham, de har en sjov leg, hvor hun skiftevis gynger ham og holder gyngen højt op i luften så så han sidder ret op i den, og det er jo egentlig super god træning for hans muskler fordi han skal holde sig selv oppe )...Hun synes det er sjovt uden at vide det er god træning og Jakob tager det som en leg...så det er en win win situation.

Jeg tror på hvad hun siger...

Og selv hvis det ikke er rigtigt, hvis hun "ofrer" sig for hans behov, så ved jeg at det er okay, det gør ikke noget at man ofrer sig for hinanden og at man synes det er okay, for det betyder at man får sine behov opfyldt på andre områder! Hun låner hans Ipad...og hun bliver tilgodeset og hørt så meget at hun ikke føler det er "snyd" at han har hendes Nin...

Så ved jeg det hele er i en okay balance og det er egentlig meget fedt.

Jeg ved også hun ville sige det hvis hun virkelig følte det var træls...

Og jeg ved godt hvorfor jeg tænker sådan...

Jakob har fødselsdag på søndag...eftersom vi har haft vandskade i køkkenet og det kun er de rå brædder der er i køkkenet, så har vi besluttet at aflyse Jakobs fest og i den forbindelse fik vi også mulighed for at revurdere hele konceptet...som min mand sagde har han det spøjst med at Jakob på hans fødselsdag ofte bare sidder for sig selv fordi huset jo er fuld af gæster og larm han ikke magter, så i virkeligheden holder vi fest for gæsterne og ikke Jakob?? Men sådan fejrer man jo fødselsdag, man inviterer gæster, laver masser af mad og stikker kagemanden og skriger ( moderat og hviskende, når det er for Jakob ) ...

Men er det sådan Jakob ville ønske sin dag?

Nej det tror vi egentlig ikke, så nu fik vi muligheden for at gøre det på en anden måde fordi vi havde en undskyldning for at "droppe" den alm. fest...

Så vi tænkte: "Hvad elsker Jakob?"

Han elsker at køre bil, han elsker vand og fisk...Så på tirsdag ( nok bedre end på en søndag med hensyn til mennesker ) tager vi over og ser den blå planet...vi køber hans yndlingsgulerodsboller ved bageren han kan få på vej i bilen og om aftenen må han få Mac D...Og så inviterer vi farmor med, den person han nok elsker højest ud over os :)

Så er det en Jakob fest.

Søndag hvor han fylder år kører vi ned til farmor og farfar og får frokost, der kan Jakob også godt lide at være...

Og nu kommer det hvorfor jeg ved Emma mener hvad hun siger...For jeg spurgte hende om det var okay Jakob fik sine gaver når hun har fødselsdag i maj, men så sagde hun det her: "Jamen mor så tager han jo noget af min fest...", "men I er selvfølgelig de voksne så I bestemmer". - hun er så ærlig vores datter...

Så sagde jeg: "Det kan jeg godt forstå det er også helt okay og sådan skal det ikke være!"

Hun hørte at fætter Mathias kom med til Jakobs fest og siden har hun været lidt jaloux...men har gået og ræssoneret at det jo er fordi Mathias er en dreng ligesom Jakob...Da hun hørte at olderne nok ik kom fordi de har maveinfluenze og at bedstefar måske heller ikke kom fordi han lige har fået ny hofte, så blev hun sådan lidt stolt...så kom der jo nok flere på hendes dag, så den dag betyder en masse for hende! Det er ret tydeligt, så selvfølgelig skal Jakob ikke have sine gaver den dag...

Istedet har mormor tilbudt at dele sin dag med Jakob, for hun har en uge efter ham...så er der kagemand og det hele! Og mine forældres venner og søster og mand er ikke inviteret den dag, de kommer en anden gang...for Jakobs skyld. Så det kun er os og min søster og hendes familie...det er min mors valg selvom min far pressede lidt på...

Og jeg synes det er så flot, jeg elsker min mor for det fordi jeg kan mærke hun endelig forstår os...og Jakob...Hun vil gerne se Jakob til sin fest og ved han vil have det skidt hvis der er for mange!

Og så er der andre gange hvor det er mere passende at vi lader ham blive hjemme f eks ved deres årlige julefrokost...som sidste år.

Men jeg synes det er flot at hun tænker sådan...da vi sagde vi aflyste festen fornemmede jeg også at hun forstod at det nærmest var en lettelse for os...og sådan har det været de sidste 3 år, for det har været proforma...noget man jo gør, til trods for at ´Jakob ikke har hygget sig... Men nu har vi chancen for at lave om på det, og det bliver anderledes fra nu af!

"Hvad med min fest?" Sagde Emma, "bliver den ligesom Jakobs?"

"Nej!" svarede jeg :) "Til din fest kommer de ALLESAMMEN" og så skal der grilles mørbrad som hun har ønsket sig, vi skal lege og grine og hygge os...og den dag må Jakob være på sit værelse hvis han ikke magter at være sammen med gæsterne, for Emmas skyld.

Så derfor er det nok ikke så svært, hvis hun virkelig savner sin Nintendo...for hun kan trods alt se, at Jakob også ofrer sig for hende...:)