Igår morges da min mand stod op troede han Albert var død!...........
Han skrev en sms til mig om morgenen, at han seriøst troede Albert var død. Han lå helt stille ude i gangen med åbne øjne. Og da han gik hen og rørte ham på maven, rørte han sig stadig ikke...
Men da han så hørte halen, der logrede blev han lettet...
Lettet over hvad?
Han sagde at han var begyndt at tænke over at han ikke kunne tage på arbejde, fordi han skulle vække mig og Emma og fortælle os at Albert var død...
"Okay....", sagde jeg. "Nåede du at føle sorgen, smerten?"
"Næeh..." sagde min frostklare mand med et skævt smil...han var mere bekymret for os :)...
Hvis det var mig, så havde jeg kastet mig hen over Albert og havde skreget og grædt og følt at min verden gik under...Men det er nok bare mig :) Jeg ved min mand holder af Albert...men nok ikke helt på samme måde som mig :)
Albert vil altid være mit første barn. ALTID.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar