I fredags hvor Emma og jeg havde hyggeaften skete der noget, vi legede og jeg kilede hende og hun grinte...men lige pludselig græd hun, hun blev helt vildt ked af det og jeg forstod ikke lige hvad der skete..
Og så hulkede hun og fortalte at hun var ked af det...Hun har i en periode fortalt at især drengene i klassen siger S-ordet..."Spasser", at de siger "handispasser" og gør nar af handicappede, at de banker sig på brystet med siden af hånden og siger: "se jeg er spasser"
Vi har snakket med hende om det, forsøgt at sige at nogle gange skal man vende den anden kind til, at man ikke skal tage alle kampe...det er umuligt, man skal reagere hvis det bliver personligt, hvis de siger noget om Jakob f eks. men efter hun er startet i anden klasse og de igen er blevet sat i nye klasser er der en del nye, som ikke kender Emmas lillebror...så de gør det ikke for at drille hende..."Men det gør så ondt mor" sagde hun og hulkede...og jeg kan godt forstå hende, det stikker også i mig når jeg hører det ord, ikke fordi jeg tænker folk gør nar af Jakob, det er mere fordi det jo er et nedsættende ord, hvorfor behøver man sige det i sjov? Hvorfor er det sjovt?
Det er klart når man har et barn, en bror der er handicappet så stikker det ord...Min mand har prøvet at forklare Emma at han hører det på arbejde også...voksne som burde vide bedre siger det også fordi det er kommet ind i sproget som et slags slang for at være "dum" eller ikke at være god til noget...men derfor stikker det stadig.
Og eftersom hun bliver så ked af det og i en periode har forsøgt sig med vores strategi, så skal hun have hjælp, så jeg skrev en mail til hendes nye klasselærer og bum, dagen efter kommer Emma hjem og fortæller at læreren havde taget emnet op i klassen, at man skal tale pænt om andre, at der går heldagselever ( handicappede børn ) i en afdeling på skolen, de leger også på legepldsen osv. og de skal behandles med respekt...
Hun spurgte om der var nogen som kendte en der var handicappet og Emma fortæller at de tre drenge som er værst de faktisk rakte hånden op, det forstod hun slet ikke...tænk at de så siger sådan?
Emma rakte selvfølgelig hånden op og læreren spurgte om hun ville fortælle om sin lillebror og her er hvad hun sagde...: "Min lillebror er handicappet, min mor kan ikke have et almindeligt arbejde, for hun skal være hjemme ved min lillebror fordi han har brug for en masse hjælp"
Og læreren fortæller, at hvis man har en bror eller en søster, der er handicappet, et barn, en fætter...så elsker man jo den person lige så højt som alle andre ville gøre med en bror og en søster, en barn...at handicappede kan en masse, at de er dejlige mennesker...
Ingen vil drilles, ingen vil drilles fordi de er skilsmissebørn, fordi de er mørke i huden eller fordi de bruger briller...alle er lige gode og man skal være gode mod hinanden.
Tak nye lærer...Nu håber jeg de hørte hvad du sagde...Men vigtigst af alt oplevede Emma at få hjælp, fra os, fra læreren...at noget kan føles forkert og være forkert...at det nytter noget at sige fra...
torsdag den 26. september 2013
Super dag
For et par dage siden kom Jakob endelig af med hans puha...det var en hård omgang, hvor han har pylret i flere dage og ærlig talt er det ret hårdt for os som familie...det går ud over humøret all round og det er simpelthen hårdt at se på Jakob har det sådan...men endelig kom den...den hårde "sten" og med det samme den kom ud, så var han som forvandlet...glad og sad og rystede på hovedet og han kiggede så dybt på én, han klappede og bevægede sig igen, kom ind i stuen...vi blev simpelthen så glade og lettede at vi fejrede det med is, Emma var ellers kommet i seng, men hun kom selvfølgelig op og fik is sammen med os...helt skørt, men det gjorde vi og det viser vel bare hvor stor betydning det har for familien generelt...Jakobs humør og overskud afhænger af det...og som ergo sagde idag så er der nok faktorer, der gør Jakob sart, hans puha skal ikke "invalidere" ham ydereligere..."så har du overskud så synes jeg det er tid til at tale med store bogstaver overfor sygehuset, nu skal de undersøge hans tarme!" sagde hun...
Og hun har ret...
Igår var vi i Skejby...Mor og far var med for at give deres støtte og moralske opbakning, det er dejligt...At de gider, at de involvlerer sig...min mand synes ikke de havde behøvet det, men jeg ved et eller andet sted at de også har brug for det...det tror jeg ihvertfald, de vil gerne give os den støtte og de vil gerne være med, når der kommer informationer. Og jeg har brug for dem, jeg synes det er dejligt og det giver mig ro...Min mand er mere sådan: det klarer vi selv-agtigt...men jeg kan jo se på ham han synes det er rart, jeg tror bare ikke han vil ulejlige dem...men det gør vi ikke, det ved jeg.
Mor havde købt slik og for første gang spiste Jakob lakrids...det der pingvin mini mix...og det blev ergo glad for at høre for det er god tyggetræning :)
Jakob var i et vældigt humør og han havde sin ipad med ind til professoren, som glædede sig over at se Jakob kunne betjene den, at han gik rundt og at han ville i kontakt med dem...sygeplejersken kunne endda tage hans hånd og gå lidt med ham...da han skulle måles og vejes...Emma var med og hun sad i rummet og tegnede mens vi talte med lægen, han havde taget en genetiker med som kiggede med på sidelinien...de talte om noget, der hedder Marfan-syndrom, de synes der vare mange lighedspunkter...han tog billeder af Jakob som hun så ville kigge nærmere på, hans ansigt, hans ører...
Hm
"Hvordan har i det egentlig når I skal sådan noget med Jakob?" spurgte Emma i bilen på vej hjem...Vi havde valgt hun skulle med fordi det er godt for hende at se, at det ikke er farligt når Jakob skal undersøges, at menneskerne er rare og at Jakob ligefrem kan lide dem...
Jeg måtte ærligt sige vi ville ønske vi kunne slippe for det...selvfølgelig er det ikke rart...men når det skal være, så er man glad for at de mennesker, man er i kontakt med, er søde og rare...
Mine forældre gav mad på mac på hjemvejen, de er dælme ikke fedtede og der blev købt rigelige mængder af burgere og pommes og is og vi var der vel en time og Jakob nød det virkelig, han spiste to burgere og en sundae med karamel sauce, velbekomme...:)
Vi er så glade for alt det vores forældre gør for os...Da vi kom hjem havde svigermor tømt opvaskemaskine og hun havde gået en lang tur med Albert...Da vi fik vores nye Qashqai i mandags, kørte vi selvfølgelig ned til dem for at vise den frem, de havde købt champagne, chokolade og min svigermor havde lavet æblekage, der var slik til børnene og stjernekastere fordi det elsker Jakob...de fejrede os og glæder sig på vores vegne, vi skålede og jeg synes det er fedt at de ser det som en stor ting...Jeg ved ikke hvordan man får sagt tak på den rigtige måde...Jeg blev meget rørt faktisk...det er vores første spritnye bil og vi havde længe diskuteret om vi skulle køre Focusen i bund og være fornuftige, men det er faktisk takket være Jakob at vi besluttede at gøre det...Livet er så kort...hvorfor altid tænke fornuftigt og tænke hvad man bør og burde gøre??
Så længe man har råd og prioriterer på den måde, jamen så skal man gøre det med god samvittighed...og jeg bliver glad når jeg kigger på min mand, der for 10ende gang ( Emmas observation ) fortæller at det er smart med den fartpilot :) jeg kan se han nyder at køre...og jeg kan se Emma er stolt, hun passer på med ikke at spilde og hun vil nu sidde bagi hos Jakob...og så sidder hun og snakker med ham...Han hygger sig og var tryg ved den fra starten, en super vigtig ting, de var også med ude og prøvekøre den, da vi havde indkredset bilmærket...
Jeg glæder mig til næste sommer...hvor vi skal køre sydpå i vores store dejlige buttede Qashqai...Mig og min dejlige familie...
Idag har været den bedste dag...Jakob og jeg har trænet med ipaden, han er helt med på et lege med de forskellige apps og beder mig ikke længere skrue om så han kan høre musik...og bagefter lavede vi benøvelser, han fik massage og jeg lavede ledkompressioner og så gik vi en tur ude i det dejlige vejr, jeg tvinger ham til at gå selv, vi gik rundt i haven, ude i vænget og på fortovet og tilsidst opdagede han at nattens reng havde lavet en pøl på trailer dugen...det kunne han jo liiiige plaske lidt i :)
Og jeg var glad for jeg havde givet ham regntøj på :) nu skal vi snart have lidt mad og så er det slappe af tid...Jeg har hængt mine nye happy lights op på væggen og nu glæder jeg mig til aftenen kommer så Jakob skal sidde i sofaen og se dem lyse...de fine sorte, grå og beige bolde...så fint...
Gid alle dage kunne være som idag :)
Og hun har ret...
Igår var vi i Skejby...Mor og far var med for at give deres støtte og moralske opbakning, det er dejligt...At de gider, at de involvlerer sig...min mand synes ikke de havde behøvet det, men jeg ved et eller andet sted at de også har brug for det...det tror jeg ihvertfald, de vil gerne give os den støtte og de vil gerne være med, når der kommer informationer. Og jeg har brug for dem, jeg synes det er dejligt og det giver mig ro...Min mand er mere sådan: det klarer vi selv-agtigt...men jeg kan jo se på ham han synes det er rart, jeg tror bare ikke han vil ulejlige dem...men det gør vi ikke, det ved jeg.
Mor havde købt slik og for første gang spiste Jakob lakrids...det der pingvin mini mix...og det blev ergo glad for at høre for det er god tyggetræning :)
Jakob var i et vældigt humør og han havde sin ipad med ind til professoren, som glædede sig over at se Jakob kunne betjene den, at han gik rundt og at han ville i kontakt med dem...sygeplejersken kunne endda tage hans hånd og gå lidt med ham...da han skulle måles og vejes...Emma var med og hun sad i rummet og tegnede mens vi talte med lægen, han havde taget en genetiker med som kiggede med på sidelinien...de talte om noget, der hedder Marfan-syndrom, de synes der vare mange lighedspunkter...han tog billeder af Jakob som hun så ville kigge nærmere på, hans ansigt, hans ører...
Hm
"Hvordan har i det egentlig når I skal sådan noget med Jakob?" spurgte Emma i bilen på vej hjem...Vi havde valgt hun skulle med fordi det er godt for hende at se, at det ikke er farligt når Jakob skal undersøges, at menneskerne er rare og at Jakob ligefrem kan lide dem...
Jeg måtte ærligt sige vi ville ønske vi kunne slippe for det...selvfølgelig er det ikke rart...men når det skal være, så er man glad for at de mennesker, man er i kontakt med, er søde og rare...
Mine forældre gav mad på mac på hjemvejen, de er dælme ikke fedtede og der blev købt rigelige mængder af burgere og pommes og is og vi var der vel en time og Jakob nød det virkelig, han spiste to burgere og en sundae med karamel sauce, velbekomme...:)
Vi er så glade for alt det vores forældre gør for os...Da vi kom hjem havde svigermor tømt opvaskemaskine og hun havde gået en lang tur med Albert...Da vi fik vores nye Qashqai i mandags, kørte vi selvfølgelig ned til dem for at vise den frem, de havde købt champagne, chokolade og min svigermor havde lavet æblekage, der var slik til børnene og stjernekastere fordi det elsker Jakob...de fejrede os og glæder sig på vores vegne, vi skålede og jeg synes det er fedt at de ser det som en stor ting...Jeg ved ikke hvordan man får sagt tak på den rigtige måde...Jeg blev meget rørt faktisk...det er vores første spritnye bil og vi havde længe diskuteret om vi skulle køre Focusen i bund og være fornuftige, men det er faktisk takket være Jakob at vi besluttede at gøre det...Livet er så kort...hvorfor altid tænke fornuftigt og tænke hvad man bør og burde gøre??
Så længe man har råd og prioriterer på den måde, jamen så skal man gøre det med god samvittighed...og jeg bliver glad når jeg kigger på min mand, der for 10ende gang ( Emmas observation ) fortæller at det er smart med den fartpilot :) jeg kan se han nyder at køre...og jeg kan se Emma er stolt, hun passer på med ikke at spilde og hun vil nu sidde bagi hos Jakob...og så sidder hun og snakker med ham...Han hygger sig og var tryg ved den fra starten, en super vigtig ting, de var også med ude og prøvekøre den, da vi havde indkredset bilmærket...
Jeg glæder mig til næste sommer...hvor vi skal køre sydpå i vores store dejlige buttede Qashqai...Mig og min dejlige familie...
Idag har været den bedste dag...Jakob og jeg har trænet med ipaden, han er helt med på et lege med de forskellige apps og beder mig ikke længere skrue om så han kan høre musik...og bagefter lavede vi benøvelser, han fik massage og jeg lavede ledkompressioner og så gik vi en tur ude i det dejlige vejr, jeg tvinger ham til at gå selv, vi gik rundt i haven, ude i vænget og på fortovet og tilsidst opdagede han at nattens reng havde lavet en pøl på trailer dugen...det kunne han jo liiiige plaske lidt i :)
Og jeg var glad for jeg havde givet ham regntøj på :) nu skal vi snart have lidt mad og så er det slappe af tid...Jeg har hængt mine nye happy lights op på væggen og nu glæder jeg mig til aftenen kommer så Jakob skal sidde i sofaen og se dem lyse...de fine sorte, grå og beige bolde...så fint...
Gid alle dage kunne være som idag :)
onsdag den 18. september 2013
Prut...
Jakob er stadig ikke helt i hopla...Igår var vi ved lægen for at få hans 4 års vaccine overstået, jeg havde fuldstændig glemt det, men lægen ringede for et par uger siden, super service må man sige...
Mærkeligt nok, så græd han hele tiden mens lægen og jeg talte sammen om maven ( der er igen igen problemer med at komme af med sit halløj ) og da vi gjorde klar til stikket, så græd han også...hun havde egentlig sagt det skulle være armen, men jeg spurgte om det ville være okay med låret7 ballen, for på den måde kunne jeg stå med ham, så han havde ryggen til hende og ikke ville kunne se, hvad der skulle ske...og det var helt fint. Han græd mens jeg knappede bukserne op og tog ham op...så snart hun stak, så blev han stille, han så helt eftertænksom ud, og så var det overstået og Jakob græd ikke mere...så det var næsten helt omvendt af hvad jeg havde forventet ville ske...
Da han havde fået bukserne på igen, så satte lægen sig og skrev på computeren, og ville sige farvel, jeg måtte selv spørge efter et stykke legetøj, han havde jo været dygtig..."Kan han selv vælge?" spurgte hun. "Jeg hjælper ham" sagde jeg bare og blev egentlig ked af at hun ikke bare automatisk henvender sig til ham, det gør man da til små børn, endda til babyer, de får også direkte kontakt og spørgsmål selvom man ved de ikke svarer...eller reagerer, og selvom hun ikke ved om han reagerer eller ej, burde hendes professionalisme vel påbyde hende at henvende sig til ham ligemeget hvad...
Han fik sin lille ting ( som Emma har fået, for det var mest en principsag for mig, jeg ved godt at han ikke bliver specielt glad for den ting...men han skal ved gud have en! )
Idag har været så dejlig...selvom Jakob ikke er i hopla og helst vil være på sit værelse, så har vi leget med kommunikations apps...han smilede endda da alle figurerne var "puttet" i æskerne og der kommer balloner på skærmen og man kan høre klapsalver...
Jeg kan ikke få ham med ud og gå tur, så istedet bruger jeg tid på at massere ham, lave benøvelser og led kompressioner og han nyder det helt vild, den her nærhed og stilhed...Bagefter leger vi: "Her er..." og så rører jeg ved næsen, munden, kinderne, håret osv og han ligger lige så stille og lytter...Det føles rigtig dejligt at kan give ham noget ro og nærhed på den måde...
Jeg håber snart han kommer af med det puha...der må ikke gå en mdr. ligesom sidst, men sygehuset er absolut sidste udvej for os fordi jeg ved det vil være traumatisk for ham, at være indlagt...så det skal bare gå!...Da sundhedsplejersken kom her i huset lærte hun mig nogle zoneterapeut tricks, jeg kan stadig finde de punkter, som får ham til at prutte :) han har jo altid haft maveproblemer, også som baby...og det var en god måde at få ham til at komme af med luften på...
Jeg overvejer seriæst om det skal være mit job, når jeg engang skal genuddannes, for det vil jeg jo skulle...og det er også helt fint, for jeg prioriterer helt klart at det skal være noget jeg kan bruge i forhold til Jakob...altså noget sundhedsfagligt, som fys eller zoneterapeut eller diætist...men det ligger så fjernt, det er heldigvis ikke endnu, så jeg har tid til at tænke over hvad det er jeg skal og kan gøre gavn med...Marketing og økonomi kan jeg ikke bruge til ret meget, slet ikke i forhold til Jakob og så er det ret værdiløst, og det har det egentligt altid været!
PRUT. Punktum...
Mærkeligt nok, så græd han hele tiden mens lægen og jeg talte sammen om maven ( der er igen igen problemer med at komme af med sit halløj ) og da vi gjorde klar til stikket, så græd han også...hun havde egentlig sagt det skulle være armen, men jeg spurgte om det ville være okay med låret7 ballen, for på den måde kunne jeg stå med ham, så han havde ryggen til hende og ikke ville kunne se, hvad der skulle ske...og det var helt fint. Han græd mens jeg knappede bukserne op og tog ham op...så snart hun stak, så blev han stille, han så helt eftertænksom ud, og så var det overstået og Jakob græd ikke mere...så det var næsten helt omvendt af hvad jeg havde forventet ville ske...
Da han havde fået bukserne på igen, så satte lægen sig og skrev på computeren, og ville sige farvel, jeg måtte selv spørge efter et stykke legetøj, han havde jo været dygtig..."Kan han selv vælge?" spurgte hun. "Jeg hjælper ham" sagde jeg bare og blev egentlig ked af at hun ikke bare automatisk henvender sig til ham, det gør man da til små børn, endda til babyer, de får også direkte kontakt og spørgsmål selvom man ved de ikke svarer...eller reagerer, og selvom hun ikke ved om han reagerer eller ej, burde hendes professionalisme vel påbyde hende at henvende sig til ham ligemeget hvad...
Han fik sin lille ting ( som Emma har fået, for det var mest en principsag for mig, jeg ved godt at han ikke bliver specielt glad for den ting...men han skal ved gud have en! )
Idag har været så dejlig...selvom Jakob ikke er i hopla og helst vil være på sit værelse, så har vi leget med kommunikations apps...han smilede endda da alle figurerne var "puttet" i æskerne og der kommer balloner på skærmen og man kan høre klapsalver...
Jeg kan ikke få ham med ud og gå tur, så istedet bruger jeg tid på at massere ham, lave benøvelser og led kompressioner og han nyder det helt vild, den her nærhed og stilhed...Bagefter leger vi: "Her er..." og så rører jeg ved næsen, munden, kinderne, håret osv og han ligger lige så stille og lytter...Det føles rigtig dejligt at kan give ham noget ro og nærhed på den måde...
Jeg håber snart han kommer af med det puha...der må ikke gå en mdr. ligesom sidst, men sygehuset er absolut sidste udvej for os fordi jeg ved det vil være traumatisk for ham, at være indlagt...så det skal bare gå!...Da sundhedsplejersken kom her i huset lærte hun mig nogle zoneterapeut tricks, jeg kan stadig finde de punkter, som får ham til at prutte :) han har jo altid haft maveproblemer, også som baby...og det var en god måde at få ham til at komme af med luften på...
Jeg overvejer seriæst om det skal være mit job, når jeg engang skal genuddannes, for det vil jeg jo skulle...og det er også helt fint, for jeg prioriterer helt klart at det skal være noget jeg kan bruge i forhold til Jakob...altså noget sundhedsfagligt, som fys eller zoneterapeut eller diætist...men det ligger så fjernt, det er heldigvis ikke endnu, så jeg har tid til at tænke over hvad det er jeg skal og kan gøre gavn med...Marketing og økonomi kan jeg ikke bruge til ret meget, slet ikke i forhold til Jakob og så er det ret værdiløst, og det har det egentligt altid været!
PRUT. Punktum...
lørdag den 14. september 2013
Babyperioden
Min mand og jeg sad lige og snakkede sammen her til morgen..."sikke en hyggelig fredag" sagde han ironisk som det første da han kom ind i stuen og satte sig i lænestolen. Fredag er den aften hvor han sover med Jakob så Emma og jeg kan have pigehygge...vi så teenage Beach Movie på Disney, lige noget for Emma. Om eftermiddagen havde min mand og jeg været i banken og underskrive papirerne med den nye bil. Og bagefter tog vi ind til byen for at ose lidt, for farmor var hjemme hos børnene. Jakobs mave har drillet de sidste par dage, og efter en tidlig morgen, en tur på legepladsen og lidt farmor hygge så faldt han i søvn og selvom vi prøvede flere gange i løbet af aftenen, var han nærmest bevidstløs, mavesmerter dræner ham fuldstændig. Jeg har oppet doserne af mavemedicinen, men vi ved der går nogle dage, nogle gange uger før han bliver lettet...han klager sig og ømmer sig. Nu må lægerne snart indse at der skal ske noget...de må da synes det er relevant at undersøge hans tarm! Vi skulle have været til Skejby i onsdags, men professoren blev syg...Emma havde fået fri fra skole for vi har den politik at hun er en del af det her, og det er godt for hende at have set alle behandlere, lægerne på OUH og altså også Skejby...hun skal vide hvad der foregår...nå men vi skal til Skejby om 14 dage så må vi tale med ham om det igen, jeg har også en tid hos vores egen læge i næste uge...Jakob sov og sov...og vågnede ved midnatstid...kl. 03:30 vågnede Emma og tog min hånd og hviskede: "mor tror du ikke du skal hjælpe far"? Og jo det måtte jeg hellere...men jeg lå oprigtig talt og tænkte på alle de 5-600plus nætter, hvor jeg har håndteret Jakob alene...og jeg tænkte at det var sundt at min mand også tog en tørn...men jo selvfølgelig stod jeg op...Jakob græd kunne jeg høre og da jeg kommer ind på hans værelse ligger han og gemmer sig under dynen...han havde egentlig ikke været ked af det før nu, han havde hygget sig, fået natmad og var blevet skiftet 3-4 gange, men han var først blevet ked nu fordi min mand havde slukket iPaden, men så skiftede vi og jeg gav ham iPaden så gik der ikke mere end halvanden time så sov vi begge to og han sover stadig...nu håber jeg han sover længe, så han ikke falder omkuld hen på aftenen igen. for vi er ikke gode til det her natteroderi. Og som vi jo talte om, normalt er natteroderi noget man har med sit barn i det første leveår...Jakob er over 4 år nu...der er vel ingen grund til at fortænke sig selv i at man bliver lidt træt...en smule ked af det...men vi bliver jo selvfølgelig ved, vi kæmper videre...det gør man jo og det vil vi gøre. Men er det ikke okay at have bare lidt ondt af sig selv, dagen derpå...eller når man ligger der kl. 03 og tænker...Gud hvor er jeg træt! :)
tirsdag den 10. september 2013
Vi tar det ik så tungt, vi tar-det-let....
En joke min mand har sagt 100 gange siden jeg mødte ham, sådan ca hver gang vi skal have tarteletter...dog ikke igår.
Igår var min mand til forældremøde på skolen, nu har de endelig fået en fast klasselærer og hun er rigtig sød, hun er lydhør, børnene skal høre og hun er til stede...Emma er rigtig glad for hende og det var også hende, der styrede det 4 ugers læsekursus Emma fik for et par mdr. siden. Lærerne havde forhørt sig på Intra om nogen ville bage og tage kaffe og te med, der var kun to der havde meldt sig på kaffe og te, så min mand mailede hjem og spurgte om jeg ikke ville bage en kage...og mig der altid plejer at være så dårlig til at bage, jeg er faktisk blevet hel ferm til det...så jeg biksede lige en hel bradpande chokoladekage sammen med glasur og krymmel. House-Mommy here I come...:)
Læsning...Vi er en smule bekymrede for Emmas læsning, min mand fortæller at hendes planche med feriefortællinger og billeder var den eneste af klassens billeder, han IKKE kunne læse, hun børnestaver stadig...Ingen tvivl om at Emma har svært ved at læse og skrive...Det er der to årsager til...hun kan ikke stilne sig...og hun HAR bare svært ved det. Hun har svært ved at huske ordene og hun har svært ved at s-t-a-v-e sig gennem ordene. Sige dem højt og lytte efter bogstavlyden, hun giver op på forhånd...normalt har Emma let ved alting, alt...alt har altid været let for hende og med hende, derfor er det svært både for hende og for os, tror jeg, at indse og vedkende sig at det er svært...det her med at læse. Og jeg går i mit stille sind og frygter om hun er en smule ordblind, men jeg håber det er fordi hun ikke kan stilne sig, og derfor skal indsatsen styrkes NU.
Vi skal læse hver dag en halv time og stave ord...og igår ved aftensmaden, mens tarteletterne gled ned, så sad vi og legede med ordene og stavede og fjollede og det er noget af løsningen, det skal være sjovt...hvis hun føler sig presset går det jo slet ikke.
Efter vi andre havde spist gik jeg ind til Jakob, han spiser selv for tiden, da han jo er lidt sart...meget sart. Så jeg havde tænkt, at eftersom han har spist udelukkende flydende mad de sidste 3 uger nærmest, så var chancerne nok ikke så store...men men...han spiste halvanden tartelet! Fedt. Rigtig mad...
Idag kom fys, hun fortalte at de igen skal rokere om, så hun stopper hos os...ØV!!! Nu var vi lige kommet igang med sådan et godt samarbejde, vi havde endelig fundet hinanden...al den udskiftning...
Jakob stod tidligt op idag, vi fulgte Emma i skole og jeg kunne mærke han var glad og havde det godt, han nød morgengåturen i fulde drag og kiggede på alle de ilende skolebørn med cykellygterne, de glade stemmer...vi hilser på mange af dem, mange fordi vi kender dem efterhånden, og andre fordi man bare er høflig og det er de fleste børn også...skønt.
Idag har været en god dag...Jeg har fået spraymalet den lille kommode fra gul til sort, mens Jakob sov eftermiddagslur og jeg har købt tapet så jeg kan tapetsere bryggerset...Min mand er ved at få pip af alle mine ideer, men jeg har brug for at bruge mig selv, holde mig igang, være produktiv. Derfor skriver jeg en masse, jeg skriver for div. blade og indsender alt muligt. Jeg flytter om og laver om...fordi jeg har behov for det...
Jeg elsker her hvor jeg er, jeg elsker at være Jakobs "lærer"...men jeg kan mærke jeg også har behov for at lave ting som giver mig et synligt resultat...Det gør træningen med Jakob også...men der skal være mere i mit liv...Der er plads til alt muligt heldigivs. Igår så jeg i TV at danskerne igen rangerer højest på listen over verdens gladeste forlkefærd.
Jeg tror jeg ved hvorfor. Fordi vi er gode til at finde en balance i livet, i alting, i familielivet, arbejdslivet, kærligheden, selvrealiseringen...vi kan mestre og nå det hele fordi vi giver os selv lov.
Og så kan man nyde de små ting...jeg var oprigtig lykkelig da Jakob spiste den tartelet. Det gjorde mig lykkelig! Virkelig...jeg følte en dyb, dybdeborende lykke...Af "så" lidt.
Og da da han bedte mig hente ipaden med ind i stuen så vi kunne sidde side om side i sofaen, jeg ved præcis hvad han mener når han vil løftes op og ud fra værelset, og vender kroppen ud mod stuen, når han vil hen i sofaen og sidde og rækker armen hen mod værelset, det betyder jeg skal hente ipaden, og så sad vi der...og spiste cheerios og så på ipad og computer, han kiggede op på mig og smilede og lænede sig ind til mig, og jeg kyssede hans lille kind. Da var jeg også lykkelig. Næsten ubeskrivelig lykkelig.
Og lige før da jeg så hvor fin kommoden var blevet...da blev jeg også lykkelig. :)
Lykkelig er et sjovt begreb...at være lykkelig. Det er jeg...
Igår var min mand til forældremøde på skolen, nu har de endelig fået en fast klasselærer og hun er rigtig sød, hun er lydhør, børnene skal høre og hun er til stede...Emma er rigtig glad for hende og det var også hende, der styrede det 4 ugers læsekursus Emma fik for et par mdr. siden. Lærerne havde forhørt sig på Intra om nogen ville bage og tage kaffe og te med, der var kun to der havde meldt sig på kaffe og te, så min mand mailede hjem og spurgte om jeg ikke ville bage en kage...og mig der altid plejer at være så dårlig til at bage, jeg er faktisk blevet hel ferm til det...så jeg biksede lige en hel bradpande chokoladekage sammen med glasur og krymmel. House-Mommy here I come...:)
Læsning...Vi er en smule bekymrede for Emmas læsning, min mand fortæller at hendes planche med feriefortællinger og billeder var den eneste af klassens billeder, han IKKE kunne læse, hun børnestaver stadig...Ingen tvivl om at Emma har svært ved at læse og skrive...Det er der to årsager til...hun kan ikke stilne sig...og hun HAR bare svært ved det. Hun har svært ved at huske ordene og hun har svært ved at s-t-a-v-e sig gennem ordene. Sige dem højt og lytte efter bogstavlyden, hun giver op på forhånd...normalt har Emma let ved alting, alt...alt har altid været let for hende og med hende, derfor er det svært både for hende og for os, tror jeg, at indse og vedkende sig at det er svært...det her med at læse. Og jeg går i mit stille sind og frygter om hun er en smule ordblind, men jeg håber det er fordi hun ikke kan stilne sig, og derfor skal indsatsen styrkes NU.
Vi skal læse hver dag en halv time og stave ord...og igår ved aftensmaden, mens tarteletterne gled ned, så sad vi og legede med ordene og stavede og fjollede og det er noget af løsningen, det skal være sjovt...hvis hun føler sig presset går det jo slet ikke.
Efter vi andre havde spist gik jeg ind til Jakob, han spiser selv for tiden, da han jo er lidt sart...meget sart. Så jeg havde tænkt, at eftersom han har spist udelukkende flydende mad de sidste 3 uger nærmest, så var chancerne nok ikke så store...men men...han spiste halvanden tartelet! Fedt. Rigtig mad...
Idag kom fys, hun fortalte at de igen skal rokere om, så hun stopper hos os...ØV!!! Nu var vi lige kommet igang med sådan et godt samarbejde, vi havde endelig fundet hinanden...al den udskiftning...
Jakob stod tidligt op idag, vi fulgte Emma i skole og jeg kunne mærke han var glad og havde det godt, han nød morgengåturen i fulde drag og kiggede på alle de ilende skolebørn med cykellygterne, de glade stemmer...vi hilser på mange af dem, mange fordi vi kender dem efterhånden, og andre fordi man bare er høflig og det er de fleste børn også...skønt.
Idag har været en god dag...Jeg har fået spraymalet den lille kommode fra gul til sort, mens Jakob sov eftermiddagslur og jeg har købt tapet så jeg kan tapetsere bryggerset...Min mand er ved at få pip af alle mine ideer, men jeg har brug for at bruge mig selv, holde mig igang, være produktiv. Derfor skriver jeg en masse, jeg skriver for div. blade og indsender alt muligt. Jeg flytter om og laver om...fordi jeg har behov for det...
Jeg elsker her hvor jeg er, jeg elsker at være Jakobs "lærer"...men jeg kan mærke jeg også har behov for at lave ting som giver mig et synligt resultat...Det gør træningen med Jakob også...men der skal være mere i mit liv...Der er plads til alt muligt heldigivs. Igår så jeg i TV at danskerne igen rangerer højest på listen over verdens gladeste forlkefærd.
Jeg tror jeg ved hvorfor. Fordi vi er gode til at finde en balance i livet, i alting, i familielivet, arbejdslivet, kærligheden, selvrealiseringen...vi kan mestre og nå det hele fordi vi giver os selv lov.
Og så kan man nyde de små ting...jeg var oprigtig lykkelig da Jakob spiste den tartelet. Det gjorde mig lykkelig! Virkelig...jeg følte en dyb, dybdeborende lykke...Af "så" lidt.
Og da da han bedte mig hente ipaden med ind i stuen så vi kunne sidde side om side i sofaen, jeg ved præcis hvad han mener når han vil løftes op og ud fra værelset, og vender kroppen ud mod stuen, når han vil hen i sofaen og sidde og rækker armen hen mod værelset, det betyder jeg skal hente ipaden, og så sad vi der...og spiste cheerios og så på ipad og computer, han kiggede op på mig og smilede og lænede sig ind til mig, og jeg kyssede hans lille kind. Da var jeg også lykkelig. Næsten ubeskrivelig lykkelig.
Og lige før da jeg så hvor fin kommoden var blevet...da blev jeg også lykkelig. :)
Lykkelig er et sjovt begreb...at være lykkelig. Det er jeg...
lørdag den 7. september 2013
En mærkelig uge
I søndags var jeg sikker på det ville blive en rigtig god uge...
Jeg så frem til Ergoens besøg om mandagen, men allerede da hun trådte ind af døren var det ret tydeligt at Jakob ikke var i hopla...Han vendte ryggen til og reagerede ikke da hun hilste på ham, han ignorerede hende og ville ikke se hende i øjnene. Så vi gik ind i stuen og fik talt om forskellige ting, f eks den nye autostol, eftersom vi snart får vores nye bil var det en god ide at få opdateret autostolene, Emmas var slidt og "ranglet" og Jakob er ved at vokse ud af sin. Men ergo vurderer at han stadig har behov for H-selen, trepunktsselen giver ikke støtte nok til ham og han vil sidde og falde sammen på de længere ture. Han har behov for en specialstol...
Så snart hun var ude af døren gik jeg ind til Jakob, han sad i sengen præcis hvor han sad da hun kom, han kiggede lige op på mig og så kastede han sig ellers baglæns...og det tog 20 minutter at få ham ned på jorden...Han kastede sig rundt i sengen og græd, helt frustreret og til sidst faldt han til ro helt tæt ind til mig, han er begyndt at ae mig på halsen, når han er ked af det og søger tryghed, så putter han hovedet ind til mig og aer mig...Farfar og farmor skulle komme forbi til kaffe, men det måtte jeg aflyse, men eftersom farmor skulle til Berlin torsdag på en miniferie, kunne jeg høre at hun havde behov for liiiige at se børnene inden afrejse :) så hun hentede Emma fra skole og fik en kop kaffe, hun tittede ind til Jakob og fik et smil, men da hun kørte igen, skete nøjagtig det samme, han blev ulykkelig...Jeg ved farmor bliver ked af det, så det er godt hun ikke så det, jeg tror faktisk hun tager det lidt mere personligt end mine forældre, men det bunder nok i at hun altid har været den, der var tættest på næstefter os..Farmor har altid kunnet håndtere Jakob...men af og til afviser han også hende nu...
Tirsdag kom mor og far på besøg, jeg havde dog forberedt dem på at vi måske måtte aflyse fordi Jakob simpelhen ikke var frisk...Men der er jo også lige en mere at tage hensyn til...Emma...hun havde glædet sig, men min mor havde foreslået, at hun kunne komme selv om onsdagen hvis det var. Men da han vågnede tirsdag virkede han så glad, så jeg tænkte det ville være okay. Vi er begyndt med at de kommer over middagen fremfor om formiddagen, på den måde er der bedre tid til at få ordnet morgenrutinerne...
Men da de kommer er der ingen tvivl om at han ikke magter dem, bare de kigger på ham, så græder han, så det meste af dagen sidder han på værelset med døren på klem, han magter ikke engang Emma. På et tidspunkt da de leger gemme udenfor, så kigger min far ind ad vinduet og vinker til Jakob og så græder han...Men heldigvis er mor og far gode til at respektere når Jakob ikke magter deres nærvær, selvom det nok gør ondt på dem, så holder de sig på afstand og nyder Emma...De var ude det meste af dagen, de legede udenfor og vi fik kaffe udenfor...Og indenfor sad Jakob...Han er begyndt at søge ind på Emmas værelse igen, han ser Dirty Dancing og den DVD hvor Emma er med i det skolestykke..., han sidder i hendes seng og nulrer med hendes bamse...sommerhuset er atter kommet i brug :)
Onsdag kom farfar forbi uanmeldt, vi havde egnetlig budt ham på mad torsdag, men han havde glemt en reception han skulle til...han havde købt et blad til Emma og en lille fin bog til Jakob. Han gik ind til Jakob for at sige hej og det gik fint, men da vi sad og snakkede på sengen rakte Jakob pludselig hænderne op over hovedet...og jeg ved det betyder han ikke magter mere, man kan også se det på hans ansigt, men det kan være svært for andre at fange det...Jeg spurgte min svigerfar om vi skulle sætte os ud lidt fordi jeg kunne se Jakob ikke magtede mere. Emma kom ud i udestuen og så sad vi lige og snakkede sammen en halv time inden han kørte hjem igen.
I går fredag var det Emmas og min hyggedag, den dag hvor vi sover sammen og ser TV og spiser snolder :) Jeg havde bagt kage...bedstefars skæg...:) den får man ikke så tit, men den smager rigtig godt. Og så hentede vi is på mac, mest for Jakobs skyld han elsker Sundae med karamelsauce og han formåede at spise sin hurtigere end Emma :) og far kom stolt ind i soveværelset og viste det tomme bæger :) de to drenge så fodbold og Emma og mig så Crocedile Dundee :) tænk at hun også synes den er sjov...det er lidt sødt, den så jeg selv da jeg var lille kan jeg huske, måske mest mærkeligt at jeg stadig synes den er god!
Vi blev inviteret til brunch på søndag...men vi havde i forvejen talt om, at denne weekend skal stå i roens tegn, vi skal ikke noget for en gangs skyld og eftersom Jakob er ultrasart pt. så er det godt at have et par dage, hvor man ingen planer har...men derfor gør det alligevel en smule ondt at skulle sige nej tak til noget man egentlig gerne vil. Men sådan er det så bare...En anden god gang og jeg ved de forstår det...
Vi har nok været forkælet fordi hele sommeren har været så fantastisk, Jakob har kunne deltage i alting, lige fra ferien i Mosel til strandture og masser af besøg og leg. Så er det øjeblikke som nu, der minder en om, at han har specielle behov, perioder hvor det svinger, fra uge til uge, fra dag til dag og man er nødt til at stoppe op og lytte og tilpasse sig...det er ikke fordi det gør noget...men det skal man lige vænne sig til igen...Og det gør vi selvfølgelig.
I aften køber vi mad fra Bones og spiser det herhjemme, vi vil prøve at se om Jakob vil med på en lille cykeltur senere og søndag skal Emma til pigefødselsdag...lige før sad hun stille og pakkede gaverne ind, hun er sgu så god. Hun tilpasser sig jo også hele tiden...er Jakob til sjov og ballade, så tumler de, er han sart som igår, så trækker hun følehornene til sig og tilpasser sin tilgang til ham. Da han havde været i bad gik hun ind på værelset til ham, hvor han sad med bar mave og blenumse og puttede sig ind til ham, hun kyssede hans lille hånd og lavede pruttelyde på hans bare mave :) og hun lagde sig ned ved siden af ham...og da han fik nok, og lavede brokkelyde, så stoppede hun og trak sig, og vi grinte lidt af den "sure Jakob", det er bedre at grine lidt af det end at blive irriteret på ham eller ked af det fordi han ikke lige gider. Hun har lært, lige så vel som os...at nogle gange...da må man tage det man kan få og bare være glad for at lidt er bedre end ingenting. Et kram og et lille smil fra ham er bedre end ingenting og selvom man gerne ville have mere, så håber man bare på at man får det en anden dag...og det gør vi jo.
Lige nu skal han skærmes. Og det bliver han og så glæder vi os til han kommer ud af skallen igen...som Emma sagde: Mor han ser jo bare så sød ud, man har hele tiden lyst til at tage fat i ham :)
Og det er sgu rigtigt :)
Om lidt vil jeg gå ind og stjæle et kys...når han altså vågner...han sover nemlig også meget for tiden, meget og længe, også et tegn på han ikke er helt i hopla, så bliver søvnbehovet større...Emma og far er cyklet op efter rundstykker, nu vil jeg lukke ned og se Puk og Herman gå i land...Go weekend!
Jeg så frem til Ergoens besøg om mandagen, men allerede da hun trådte ind af døren var det ret tydeligt at Jakob ikke var i hopla...Han vendte ryggen til og reagerede ikke da hun hilste på ham, han ignorerede hende og ville ikke se hende i øjnene. Så vi gik ind i stuen og fik talt om forskellige ting, f eks den nye autostol, eftersom vi snart får vores nye bil var det en god ide at få opdateret autostolene, Emmas var slidt og "ranglet" og Jakob er ved at vokse ud af sin. Men ergo vurderer at han stadig har behov for H-selen, trepunktsselen giver ikke støtte nok til ham og han vil sidde og falde sammen på de længere ture. Han har behov for en specialstol...
Så snart hun var ude af døren gik jeg ind til Jakob, han sad i sengen præcis hvor han sad da hun kom, han kiggede lige op på mig og så kastede han sig ellers baglæns...og det tog 20 minutter at få ham ned på jorden...Han kastede sig rundt i sengen og græd, helt frustreret og til sidst faldt han til ro helt tæt ind til mig, han er begyndt at ae mig på halsen, når han er ked af det og søger tryghed, så putter han hovedet ind til mig og aer mig...Farfar og farmor skulle komme forbi til kaffe, men det måtte jeg aflyse, men eftersom farmor skulle til Berlin torsdag på en miniferie, kunne jeg høre at hun havde behov for liiiige at se børnene inden afrejse :) så hun hentede Emma fra skole og fik en kop kaffe, hun tittede ind til Jakob og fik et smil, men da hun kørte igen, skete nøjagtig det samme, han blev ulykkelig...Jeg ved farmor bliver ked af det, så det er godt hun ikke så det, jeg tror faktisk hun tager det lidt mere personligt end mine forældre, men det bunder nok i at hun altid har været den, der var tættest på næstefter os..Farmor har altid kunnet håndtere Jakob...men af og til afviser han også hende nu...
Tirsdag kom mor og far på besøg, jeg havde dog forberedt dem på at vi måske måtte aflyse fordi Jakob simpelhen ikke var frisk...Men der er jo også lige en mere at tage hensyn til...Emma...hun havde glædet sig, men min mor havde foreslået, at hun kunne komme selv om onsdagen hvis det var. Men da han vågnede tirsdag virkede han så glad, så jeg tænkte det ville være okay. Vi er begyndt med at de kommer over middagen fremfor om formiddagen, på den måde er der bedre tid til at få ordnet morgenrutinerne...
Men da de kommer er der ingen tvivl om at han ikke magter dem, bare de kigger på ham, så græder han, så det meste af dagen sidder han på værelset med døren på klem, han magter ikke engang Emma. På et tidspunkt da de leger gemme udenfor, så kigger min far ind ad vinduet og vinker til Jakob og så græder han...Men heldigvis er mor og far gode til at respektere når Jakob ikke magter deres nærvær, selvom det nok gør ondt på dem, så holder de sig på afstand og nyder Emma...De var ude det meste af dagen, de legede udenfor og vi fik kaffe udenfor...Og indenfor sad Jakob...Han er begyndt at søge ind på Emmas værelse igen, han ser Dirty Dancing og den DVD hvor Emma er med i det skolestykke..., han sidder i hendes seng og nulrer med hendes bamse...sommerhuset er atter kommet i brug :)
Onsdag kom farfar forbi uanmeldt, vi havde egnetlig budt ham på mad torsdag, men han havde glemt en reception han skulle til...han havde købt et blad til Emma og en lille fin bog til Jakob. Han gik ind til Jakob for at sige hej og det gik fint, men da vi sad og snakkede på sengen rakte Jakob pludselig hænderne op over hovedet...og jeg ved det betyder han ikke magter mere, man kan også se det på hans ansigt, men det kan være svært for andre at fange det...Jeg spurgte min svigerfar om vi skulle sætte os ud lidt fordi jeg kunne se Jakob ikke magtede mere. Emma kom ud i udestuen og så sad vi lige og snakkede sammen en halv time inden han kørte hjem igen.
I går fredag var det Emmas og min hyggedag, den dag hvor vi sover sammen og ser TV og spiser snolder :) Jeg havde bagt kage...bedstefars skæg...:) den får man ikke så tit, men den smager rigtig godt. Og så hentede vi is på mac, mest for Jakobs skyld han elsker Sundae med karamelsauce og han formåede at spise sin hurtigere end Emma :) og far kom stolt ind i soveværelset og viste det tomme bæger :) de to drenge så fodbold og Emma og mig så Crocedile Dundee :) tænk at hun også synes den er sjov...det er lidt sødt, den så jeg selv da jeg var lille kan jeg huske, måske mest mærkeligt at jeg stadig synes den er god!
Vi blev inviteret til brunch på søndag...men vi havde i forvejen talt om, at denne weekend skal stå i roens tegn, vi skal ikke noget for en gangs skyld og eftersom Jakob er ultrasart pt. så er det godt at have et par dage, hvor man ingen planer har...men derfor gør det alligevel en smule ondt at skulle sige nej tak til noget man egentlig gerne vil. Men sådan er det så bare...En anden god gang og jeg ved de forstår det...
Vi har nok været forkælet fordi hele sommeren har været så fantastisk, Jakob har kunne deltage i alting, lige fra ferien i Mosel til strandture og masser af besøg og leg. Så er det øjeblikke som nu, der minder en om, at han har specielle behov, perioder hvor det svinger, fra uge til uge, fra dag til dag og man er nødt til at stoppe op og lytte og tilpasse sig...det er ikke fordi det gør noget...men det skal man lige vænne sig til igen...Og det gør vi selvfølgelig.
I aften køber vi mad fra Bones og spiser det herhjemme, vi vil prøve at se om Jakob vil med på en lille cykeltur senere og søndag skal Emma til pigefødselsdag...lige før sad hun stille og pakkede gaverne ind, hun er sgu så god. Hun tilpasser sig jo også hele tiden...er Jakob til sjov og ballade, så tumler de, er han sart som igår, så trækker hun følehornene til sig og tilpasser sin tilgang til ham. Da han havde været i bad gik hun ind på værelset til ham, hvor han sad med bar mave og blenumse og puttede sig ind til ham, hun kyssede hans lille hånd og lavede pruttelyde på hans bare mave :) og hun lagde sig ned ved siden af ham...og da han fik nok, og lavede brokkelyde, så stoppede hun og trak sig, og vi grinte lidt af den "sure Jakob", det er bedre at grine lidt af det end at blive irriteret på ham eller ked af det fordi han ikke lige gider. Hun har lært, lige så vel som os...at nogle gange...da må man tage det man kan få og bare være glad for at lidt er bedre end ingenting. Et kram og et lille smil fra ham er bedre end ingenting og selvom man gerne ville have mere, så håber man bare på at man får det en anden dag...og det gør vi jo.
Lige nu skal han skærmes. Og det bliver han og så glæder vi os til han kommer ud af skallen igen...som Emma sagde: Mor han ser jo bare så sød ud, man har hele tiden lyst til at tage fat i ham :)
Og det er sgu rigtigt :)
Om lidt vil jeg gå ind og stjæle et kys...når han altså vågner...han sover nemlig også meget for tiden, meget og længe, også et tegn på han ikke er helt i hopla, så bliver søvnbehovet større...Emma og far er cyklet op efter rundstykker, nu vil jeg lukke ned og se Puk og Herman gå i land...Go weekend!
mandag den 2. september 2013
Velbekomme
De sidste 14 dage har Jakobs appetit været meget svingende...og han har stortset kun spist yogurt med havregryn og helst ret tynd konsistens. Jeg har selv været forkølet og Emma har været forkølet med hoste og ondt i halsen...så der er ingen tvivl om at Jakob også har fået nogle af de bakterier...Han græd når jeg tilbød ham rugbrød og varm mad var nærmest bandlyst. Og selvom jeg rationelt godt ved at han også er lidt sløj...at hans appetit selvfølgelig også varierer og at HAN også kan foretrække noget mad fremfor noget andet...Så er det sværere, når de er ham. Jeg VIL have han skal spise noget, han skal spise varieret og jeg forstår ikke hvis han afviser rugbrødshapserne som han jo normalt elsker...
Der ligger flere ting i det...For mig er Jakob stadig bette...Han skal stadig hjælpes til at komme rundt i alle fødevaregrupperne, det er MIT ansvar at hans kost er varieret og sund og det er mig, der giver ham mad, så presset ligger på mig.
Det andet er, at jeg hver gang han "ændrer" vaner eller er anderledes end han plejer, sætter hjernen i yderste gear...Er der noget galt med ham? Har han halsbetændelse, er det hans navlebrok, er det fordi det gør ondt i maven, maden der rumler i tarmen...han kan jo ikke fortælle mig hvad der er galt, så jeg må gætte...
Men i forgårs læste jeg en artikel i et blad, et eksperiment med hensyn til børns kostvaner...de tog en gruppe 1 årige og hver dag i en mdr. satte de 6 tallerkner med forsk. fødevarer foran børnene, og glas med forskellige drikke....Og de viste sig at børn er meget selektive, men at de også på magisk vis kommer rundt i alle fødevaregrupper! Det kan godt være et barn drak en hel liter mælk på en dag, men så rørte han ikke mælken et par dage...osv osv. som forældre og særligt som mor, så VIL man have barnet skal spise, og gerne meget og gerne sundt hele tiden. Man får det spøjst hvis barnet ikke vil spise en dag eller blot tager to bidder af den veltiberedte aftensmad...istedet bør man finde en accept og ro i det faktum at børn også føler svingende sult og lyst til visse fødevarer, ganske som vi voksne!!
Og det skal jeg lære med hensyn til Jakob...det er bare så megasvært fordi han ikke kan fortælle mig det..."Mor jeg er ikke så sulten idag"...eller..."Jeg vil ikke have varm mad, jeg vil hellere have rugbrød eller lidt yogurt"...
For han ved godt hvad han vil have og det tager mig nogle gange et par dage at finde frem til hvad favoritspisen er idag...en smule frustrerende, men i det mindste kan jeg sige til mig selv at det er meget normalt...
Jakob er ikke en baby mere, der bare åbner munden og spiser alt hvad man tilbyder ham, hans smagsløg er udviklede og han har præferencer :) og gudskelov for det...
I weekenden havde vi besøg af min søster og svoger...en super hyggeligt dag! Min mand og min svoger cyklede en lang tur sammen og var "ømme" da de stod der ved siden af hinanden i hver deres "tricot" :)
Emma nød at moster var der, de to er gode til hinanden og man mærker tydeligt at min søster har arbejdet med børn det meste af hendes arbejdsliv.
Vi spiste dejlig mad og sad ved aftensmadsbordet og hyggedesnakkede, da Jakob pludselig kommer gående ud i køkkendet!! eftersom han har været lidt spøjs med maden og har været hurtig til at blive vred, hvis maden var forkert, så ville jeg give ham mad på værelset...men så stod han lige pludselig foran sin trip trap stol og rakte hænderne op, han ville med til bords...og så sad han der og rakte over mod værelset, så skulle ipaden hentes og han sad og smilede og betragtede "gæsterne" og nød at de fjollede med ham...Han er nemlig negyndt gerne at ville i "snak" med folk, et kæmpe fremskridt.
Han spiste fast mad for første gang i 2 uger...to hele grillpølser uden skind og 3 brød!
Velbekomme! :)
Og igår lavede hans far den bedste tærte ever, så der kom både squash, peber, bcon, brocoli og kylling, ost osv. indenbords i rigelige mængder, så jeg tror jeg skal gemme den artikel til de dage, hvor Jakob måske ikke spiser så meget og huske mig selv på, at det ikke betyder han er dårlig eller har huller i tænderne så det gør ondt når han tygger...:) det er simpelthen fordi han ved hvad han vil have at spise...Og at han nok skal få den varierede kost, uden at jeg behøber bekymre mig.
Om lidt kommer ergo og han skal for sørste gang prøve saltstænger, da de er en god spise, hvis man skal træne gummerne og de opløses let, så han kan ikke kløjs i det...bagefter kommer farfar og farmor, for de savner børnene, de har ikke set dem en uge...og tirsdag kommer mormor og bedstefar, så det bliver en god uge.
Der ligger flere ting i det...For mig er Jakob stadig bette...Han skal stadig hjælpes til at komme rundt i alle fødevaregrupperne, det er MIT ansvar at hans kost er varieret og sund og det er mig, der giver ham mad, så presset ligger på mig.
Det andet er, at jeg hver gang han "ændrer" vaner eller er anderledes end han plejer, sætter hjernen i yderste gear...Er der noget galt med ham? Har han halsbetændelse, er det hans navlebrok, er det fordi det gør ondt i maven, maden der rumler i tarmen...han kan jo ikke fortælle mig hvad der er galt, så jeg må gætte...
Men i forgårs læste jeg en artikel i et blad, et eksperiment med hensyn til børns kostvaner...de tog en gruppe 1 årige og hver dag i en mdr. satte de 6 tallerkner med forsk. fødevarer foran børnene, og glas med forskellige drikke....Og de viste sig at børn er meget selektive, men at de også på magisk vis kommer rundt i alle fødevaregrupper! Det kan godt være et barn drak en hel liter mælk på en dag, men så rørte han ikke mælken et par dage...osv osv. som forældre og særligt som mor, så VIL man have barnet skal spise, og gerne meget og gerne sundt hele tiden. Man får det spøjst hvis barnet ikke vil spise en dag eller blot tager to bidder af den veltiberedte aftensmad...istedet bør man finde en accept og ro i det faktum at børn også føler svingende sult og lyst til visse fødevarer, ganske som vi voksne!!
Og det skal jeg lære med hensyn til Jakob...det er bare så megasvært fordi han ikke kan fortælle mig det..."Mor jeg er ikke så sulten idag"...eller..."Jeg vil ikke have varm mad, jeg vil hellere have rugbrød eller lidt yogurt"...
For han ved godt hvad han vil have og det tager mig nogle gange et par dage at finde frem til hvad favoritspisen er idag...en smule frustrerende, men i det mindste kan jeg sige til mig selv at det er meget normalt...
Jakob er ikke en baby mere, der bare åbner munden og spiser alt hvad man tilbyder ham, hans smagsløg er udviklede og han har præferencer :) og gudskelov for det...
I weekenden havde vi besøg af min søster og svoger...en super hyggeligt dag! Min mand og min svoger cyklede en lang tur sammen og var "ømme" da de stod der ved siden af hinanden i hver deres "tricot" :)
Emma nød at moster var der, de to er gode til hinanden og man mærker tydeligt at min søster har arbejdet med børn det meste af hendes arbejdsliv.
Vi spiste dejlig mad og sad ved aftensmadsbordet og hyggedesnakkede, da Jakob pludselig kommer gående ud i køkkendet!! eftersom han har været lidt spøjs med maden og har været hurtig til at blive vred, hvis maden var forkert, så ville jeg give ham mad på værelset...men så stod han lige pludselig foran sin trip trap stol og rakte hænderne op, han ville med til bords...og så sad han der og rakte over mod værelset, så skulle ipaden hentes og han sad og smilede og betragtede "gæsterne" og nød at de fjollede med ham...Han er nemlig negyndt gerne at ville i "snak" med folk, et kæmpe fremskridt.
Han spiste fast mad for første gang i 2 uger...to hele grillpølser uden skind og 3 brød!
Velbekomme! :)
Og igår lavede hans far den bedste tærte ever, så der kom både squash, peber, bcon, brocoli og kylling, ost osv. indenbords i rigelige mængder, så jeg tror jeg skal gemme den artikel til de dage, hvor Jakob måske ikke spiser så meget og huske mig selv på, at det ikke betyder han er dårlig eller har huller i tænderne så det gør ondt når han tygger...:) det er simpelthen fordi han ved hvad han vil have at spise...Og at han nok skal få den varierede kost, uden at jeg behøber bekymre mig.
Om lidt kommer ergo og han skal for sørste gang prøve saltstænger, da de er en god spise, hvis man skal træne gummerne og de opløses let, så han kan ikke kløjs i det...bagefter kommer farfar og farmor, for de savner børnene, de har ikke set dem en uge...og tirsdag kommer mormor og bedstefar, så det bliver en god uge.
Abonner på:
Opslag (Atom)