Emma er kommet hjem fra skole og har inden for de sidste par uger fortalt at en lærer i hendes klasse kalder børnene for "spasser". En voksen kvinde...en lærer sågar...f eks hvis en løber lidt sjovt siger hun: "du ligner en spasser når du løber"... Og videre i den dur.
Jeg ser jo rødt med det samme! Og mener vi bør tage fat i læreren på en ordentlig måde selvfølgelig men jeg mener hendes sprog...upser...tanketorsk eller whatever du vil kalde det er under al kritik.
Min fornuftige datter siger: "mor jeg vender det døve øre til...det øver jeg mig på. Og så siger jeg til mig selv det ikke er Jakob hun snakker om".
Min mand er tilhænger af den taktik fordi han ved man vil støde på folk der siger dumme ord hele livet og nogle kampe skal man ikke tage...de argumenterer også begge at det ikke var Emma læreren sagde det til.
Men jeg tænker to ting: det ene er at jeg vil forebygge...jeg ønsker ikke Emma er den næste hun siger det til for for mig er det et skældsord og negativt. Hun gør grin med børnene.
Det andet er at jeg mener en lærer bør vide at sådan et sprog bruger man ikke. Man kalder jo heller ikke nogen for idiot eller svin. Vel?...
Nøglen er at sige det pænt og høfligt og er hun et ordentligt menneske stopper hun selvfølgelig og siger: gud det tænkte jeg slet ikke over selvfølgelig er det forkert...tak fordi I gør mig opmærksom på det!
Efter Emma kom i seng har vi talt om det og nu synes Jesper jeg har ret. Vi skal sige det...og jeg giver ham ret i det ikke er alle kampe vi skal tage men den her bør vi...
Men vi bør også snakke med Emma om det. Hun er bange for læreren bliver sur men så er det læreren der har et seriøst problem.
Nogle ting er bare forkert og det er det her altså!
Men vi har altid været diplomatiske herhjemme og derfor er det vigtigt Emma er med og forstår hvorfor vi gør som vi gør og kan hun argumentere for noget andet så drager vi det med ind...men nogle gange så er det selvfølgelig mor og far der bestemmer.
Men det er svært at skulle tænke på sådan noget som det her...noget andre slet ikke ville skænke en tanke måske?
Men det ord gør ondt på mig...så derfor reagerer jeg.
Og det vil jeg have lov til for jeg føler jeg forsvarer Jakob og beskytter Emma...
Og det er vel det en mor skal?
Ihvertfald denne LØVEMOR ❤
