Da sommeren sluttede

Så startede min mand på arbejde i mandags og vores officielle sommerferie som familie sluttede...Det er altid en smule antiklimaks, når man splittes efter en ferie, især når man bare har haft det godt...

Heldigvis starter vi ikke op med besøg af behandlere med det samme, de kommer først i næste uge...Det har været rigtig rart at have "fri" fra dem en periode, samtidig glæder jeg mig til at vise dem alt det Jakob kan nu...

Tid er simpelthen noget mærkeligt noget, lige da sommeren startede, så følte man det uendeligt :) og efter vi kom hjem fra Mosel og stadig havde 14 dage tilbage synes vi også at det var lang tid...men tiden har det jo med at gå :) så det er med at nyde NUET og det har vi heldigvis også gjort...Vi har været på stranden flere gange, og den ene af gangene havde vi Albert med, og så fik vi bevist at han kan endnu, den "gamle" guppy :) Han tonsede ud i vandet og svømmede rundt og selvom han aldrig plejer at komme tilbage med en bold, når man kaster den, så var han nærmest umættelig, vi havde taget en tennisbold med og hver gang man kastede den strøg han ud efter den og bragte den tilbage på land...og jeg kunne se på min mand at han synes det var lidt cool :)

Vi har grillet og spist flere is end jeg kan tælle, vi har bare slappet af og hygget os uden at have faste planer for de sidste to uger, en rigtig god ting, for så kan man vågne op og tænke: "Hvad har vi LYST til at lave idag?"...I sidste uge var vi på en udflugt med Emma, mens farmor kom og passede Jakob...Vi tog til Svendborg og fik en lækker frokost, vi gik rundt og kiggede på strøget og tog tilsidst på museum. Rigtig befriende at komme ind et sted, hvor man IKKE blev ruineret...Vi var på forsorgsmuseet i Svendborg, et sted min mor havde hørt om på TV...40 kr for voksne og børn op til 18 år var vist gratis...

Det er den sidste fattiggård i DK og den står som den var dengang...det var faktisk rigtig spændende og tankevækkende og egentlig også uhyggeligt! Man blev både forarget og ked af det, forundret og oplyst...

Og det var ikke alt fra de små tavler man skulle læse højt for Emma...Vi kom forbi en montre med en handske og et billede af en seng..."Handskesengen" hvor de spændte hænderne fast, når børnene lå i sengen...hvis de havde været uartige, så kunne de ligge der i dager...uger. En metode de også brugte til handicappede...og så var det man blev ked af det...Sådan gjorde man dengang....Godt det er nu vi lever...

Emma plejer at synes sådan noget fra gamle dage er spændende, men hun kunne ikke rigig lide det her, måske fordi der jo også var et børnehjem...Det er svært for et barn at forså hvor hårdt det har været engang...

Da vi kom hjem og fortalte farmor hvad vi havde oplevet, og også om ting vi havde set og læst om på fattiggården, så havde hun også nogle historier hun kunne fortælle og både min mand og jeg fik lige et wake up call...vores forældre har ligesom levet i den tid, været børn i den tid...Og min svigermor som ellers havde søde forældre aldrig slog, har alligevel fået tæsk af både skolelærer og andre voksne...Min fars barndom var rosenrød på en gård i jylland, som eneste barn af to forældre, der ikke manglede penge, de var selvforsynende og manglede mig bekendt aldrig noget og min far fortæller ofte om hans dejlige barndom på gården. Min mor kommer fra en større familie og fra fattigere kår og jeg ved hendes barndom ikke var så rosenrød.

Jeg vil minde mig selv på at spørge dem noget mere, jeg vil gerne høre hvordan det var dengang, vide hvordan de håndterer kontrasten til idag...Og egentlig respektere at de har levet i den tid og taget nogle ting med som vi måske kan lære af trods alt.

Igår så jeg i TV avisen, at der er kommet et politisk begreb, de kalder "inklusion", børn som hører til på specialskoler, skal sluses ind i den alm folkeskole for at spare penge, for det er hvad det er....et sparestunt! Så skal handicappede børn sidde blandt "normale" børn og begge parter vil ende med at skulle gå på kompromis fagligt, men at man skal favne hinanden? Det lyder så idyllisk, det de gør er at skabe et minisamfund, hvor det kan ende med at de handicappede får skyld for at tage ressourcerne og presse det faglige niveau ned...eller de handicappede vil lide endnu mere og bare komme til at sidde, uden at modtage rigtig læring, fordi de danske folkeskolelærer jo ikke er gearede til at lære fra sig på den måde. De handicappede vil blive endnu mere udsatte i skolegården, nemme ofre for drillerier...Men man skal favne hinanden, er det godt for mennesket eller økonomien? Hvor bliver jeg ked af det....Så ked af det. Én ting kan man konkludere ud fra dette...de kære politikkere der sidder og spinder disse planer...ingen af dem er forældre til handicappede børn!! Ingen af dem....

Og så er det jeg tænker...Okay vi lever i den moderne verden og det kan godt være vi ikke slår vores børn mere, at skolelærer ikke revser og slår og er sadistiske...Det kan godt være rammerne er bedre...Men er verden virkelig blevet så meget bedre?? Eller lever vi stadig i en "fattiggård"?

Så sluttede sommeren for alvor. Og fremtiden blev med et mere mørk...

Men men, man kan jo altid emigrere til Mosel, hjemmeskole Jakob og begynde at importere vin.

Moselmanden!!!

Okay...så kom vi hjem fra vores kør-selv-ferie til Mosel...Ikke alene var vi heldige med vejret hele ugen, men vi var også heldige med at lille Jakob ELSKEDE at være på ferie :)

Turen startede så godt...mor kom om aftenen, så Albert ( vores dejlige Golden ) ikke skulle være alene, når vi kørte afsted om natten/morgenen. Vi stod op kl 4 min mand og jeg, fik lidt morgenmad og fik maden ud i køleboksen, alt var pakket fra aftenen før og halv 5 tog vi børnene op og satte dem direkte ud i bilen...Emma gik selv, hun havde sat sine små flip flops klar foran soveværelsesdøren og en lille cardigan og hun blev lysvågen så snart vi prikkede til hende...Hun havde sådan glædet sig. Og kvart i 5 var vi på vej, der er noget ganske særligt og fredfyldt ved at køre så tidligt og alle er ligesom gearet til at turen er liiiiidt længere...Jakob sov videre med det samme og vågnede først efter Elbtunnelen...Hvor vi stoppede og fik strakt ben, kom på toilet og fik lidt morgenmad og bang...5-6 km efter vi var kørt ud fra rastepladsen begyndte det at tikke på vejen, men vi tænkte ikke rigtig over det, for der havde været dimser i vejen tidligere på ruten...men lige pludselig siger min mand: "Jeg tror sgu vi er punkteret!" og han får bilen ind i nødsporet og ganske rigtigt, dækket er fuldstændig flænset!! Ikke bare et lille hul, men total flænset op...godt han er sådan en sikker bilist, ellers kunne det være gået rigtig galt.

Og gudskelov jeg pakkede den dejlige sommerdyne fra olderne som vi bruger som sengetæppe, for der sad vi i vejkanten på tæppet og spiste slik og kiggede på bilerne og så ipad i 2 stive timer. Vi har heldigvis vejhælp, men de havde svært ved at finde os og min mand ringede flere gange...jeg nåede faktisk at gå lidt i panik, tænk hvis Jakob fik et anfald eller blev dårlig og man ikke ville kunne fortælle dem hvor man befandt sig...

Men efter 2 timer kom der en sød ældre mand i en kæmpe truck og skiftede dækket og så kunne vi forsætte, heldigvis mistede vi ikke vores gode humør, noget der også er vigtigt for børnene. Emma brugte tiden på at sole sig :)

Turen derned tog 8 timer plus de 2 vi ventede og da vi kom derned mødte vi det sødeste unge værtspar som viste os til rette i den rummelige og fine lyse lejlighed...Vi havde bevidst valgt en lejlighed med to soveværelser ( dobbeltsenge ) og det første vi gjorde var at indrette rummet og sengen med Jakobs ting...lyskæder, vores eget sengetøj og bamser og legetøj og så sad han der og synes det var SÅ hyggeligt. Vi købte pizzaer og pasta med kødsauce og sad på den fine balkon og spiste mens vi nød dagens sidste sol...

Og hele ugen gik med afslapning, vi fik set en borg, hvor Jakob var med sin far helt højt oppe i et tårn og kigge ( Jakob gik rundt og klappede fortalte min mand )...Emma og jeg har højdeskræk, men det pinte storesøster lidt, at hun ikke turde...når nu Jakob turde :)

Og det er kendetegnende for denne ferie. Vi har set en ny Jakob, der TØR en hel masse...Han nød dyreparken vi besøgte og forlystelsesparken, hvor han rutschede med sin far og mig ned af en mindste 10 meter lang rutschebane, hvor man sad på et tæppe, og så sad Jakob mellem ens ben og så var det bare med at holde fast, jeg skreg mere end lille Jakob som bare grinede og højt og ville igen og igen!

Vi besøgte små hyggelige byer, hvor Jakob sad i sin trækvogn og hold op mand en masse opmærksomhed vi fik, folk kiggede på vognen sådan en havde de aldrig set før og selvfølgelig var der en masse smil og "ach wie goldig und süss" til både Emma og Jakob...:).

Vi fik spist ude et par gange, men den ene gang måtte min mand skynde sig at sluge sin mad og gå hjem med Jakob fordi han ikke magtede al den larm...så fik Emma og jeg lov til at nyde vores mad og købe os en stor dessert...så snart Jakob kom væk fra larmen var han glad skrev min mand på sms.

Vi har holdt picnic lige ned til Moselfloden og vi gik til bageren hver morgen...ned gennem de stejle smalle hyggelige gader...

Vi havde endda besøg hjemmefra fordi et af vores vennepar holdte ferie i området tæt på os, så de tog en overnatning i vores by og vi lavede mad sammen og børnene hyggede og legede...

Vi har sådan nydt denne ferie...og Jakob har overrasket os igen og igen. Nu kan han selv tænde musikken og vælge sange på sin ipad...det ser så sødt ud...Han er blevet mere modig og trykker på alting også ting som ikke kan trykkes på :) men man kan jo aldrig vide om der sker noget :) Min mand har lagt en masse sange fra Utube over på ipaden så man ikke er afhængig af nettet/ wifi...det kan varmt anbefales når man skal på tur!!!

Og nu er vi så hjemme igen med visheden om, at vi godt KAN tage på en rigtig ferie og at man kan nyde det. Selvfølgelig er der ting som man skal tage højde for...Jakob kunne ikke klare de lange heldagsture, det var én ting pr. dag...men det er på en måde også godt for os, hvem siger man skal se 3-4 ting på én dag?? Stresse fordi man skal nå at se det hele?

Vi tager afsted igen næste år og så når vi jo nok at se nogle af de ting vi ikke fik set i år :)

Som en leg...

Det gik så godt, da vi havde gæster i tirsdags...der kan jo ikke undgå at være en del larm, når der pludselig er 4 ekstra mennesker her og de to af dem er "småfolk" på 1 og 3 :) Jakob havde været en smule træt det meste af dagen og det var en prøvelse at få sat maden over, for han småbrokkede sig og pylrede...Vi var lige ved at tænke om vi skulle aflyse...

Men så kom gæsterne, til fods og det gode vejr gjorde at vi også kunne være ude...

Jakob startede på sit værelse, og man kan jo tydeligt se han lytter, når der kommer nye stemmer, og barnestemmerne, der både grinede, græd og skreg rørte ham faktisk ikke! Og lige pludselig kommer han selv gående ud i stuen, han sætter sig over på legetæppet, hvor de to andre sidder og leger og udforsker legetøj, og så trykker de alle tre på det samme legetøj, man kan se de kigger på hinanden. Den lille pige som er den mindste hiver klaveret over til Jakob og sætter ansigtet ind foran hans, det er tydeligt han skal hjælpe hende med at spille :) og da drengen på et tidspunkt tager Postmand Per flyveren og holder den op i luften rækker Jakob ud efter billedbogen, som flyveren har på krogen :) Det ser så sødt ud og han går faktisk frem og tilbage fra værelset til stuen. Den lille dreng er også inde på Jakobs værelse og de ser ipad sammen :)

Fantastisk. Det er første gang Jakob selv opsøger dem og aktivt leger med, det har vi aldrig oplevet på den måde...

Vi spiser altid sammen på hverdage med dette par, på den måde bliver det ikke så sent og det er rigtig hyggeligt og afslappet og vi får ikke "fin" mad, det er mad alle kan lide, også børnene...

Efter 3 timer er Jakob fyldt op, og han søger ud på badeværelset og får lov at plaske i lidt vand i brusenischen, mens vi siger farvel til vores venner.

Det er virkelig pudsigt, for støjniveauet når der er børn i den alder er jo bare højere :) Her hos os er der bare mere stille, sådan er det...for Jakob farer jo ikke sådan rundt og Emma gør egentlig heller ikke, og vi gør heller ikke. Vi er ret stille mennesker af natur og Emma er nærmest kodet til at være mere stille...


I går var Jakob uden overskud, Emma og mig måtte ikke råbe for højt, grine for højt eller løbe for meget omkring...Ikke at man slet ikke må røre sig osv. men f eks da vi badede blev han rigtig ked af det, stemmerne lyder jo meget højere på badeværelset inde i brusenischen, det magtede han ikke. Emma og mig leger altid og synger i badet, noget han ellers normalt tolererer, men sådan er det. Hvis der er sket meget en dag, så "betaler" man prisen dagen efter...men jeg synes den pris er værd at betale...også for Jakob. Det er godt for ham at lege og udforske sig selv med andre børn...Og det er godt for os at grine og snakke med andre voksne. Og Emma har godt af at opleve huset med lidt mere liv i :)

Men vi er stille mennesker og vores børn er relativt stille...Vi egner os ikke til fællesferier med venner og familie...Jo nogle dage i sommerhus, men der er ingen tvivl om at vi aldrig kommer til at tage på fællesferier i en uge f eks. Jakob ville ikke kunne magte den slags "ståhej" i så lang en periode, og vi ville måske heller ikke :) Emma sov til kl 9:30 igår...så hun bliver også fyldt op...Men det har en del at gøre med børnenes alder, selvfølgelig er der mere larm, når det ene barn er omkring et år...Når børnene bliver ældre er larmen anderledes...Sådan er det.

I går var en dejlig dag...Emma foreslog vi gik en ekstra lang tur om formiddagen og Jakob er så glad for sin nye "jogger" vi har lånt at hjælpemiddelcentralen, at vi er begyndt at tage den fremfor trækvognen....Hun skubbede den så han kørte lidt selv og løb så efter ham og råbte: "Ninky stikker af!" og så grinede både hun og Jakob..."Mor han tror han kører selv!"

Om aftenen kom min mand hjem med pizza og han havde købt nye sko til sig selv og Jakob...der er altid lidt bøvl med sko til Jakob, hans storetæer er ret lange nemlig, så hans sko er begyndt at virke så lange...men de fine storetæer skal jo også være der :)

Det var så dejligt lunt igår at vi satte os ud i udestuen og Emma og Jakob hoppede på trampolin sammen, den er han blevet så glad for at han selv går hen og vil op på den nu...så holder de i hånd og hopper...eller Emma bærer ham og hopper, men det ser helt specielt sødt ud, når de står sammen og holder i hånd og hopper...I går hoppede hun først og så griner han, når han sidder ned og måsen letter, hver gang Emma hopper...så lagde hun sig ned og sagde: "Din tur!" og så rejste Jakob sig op og klappede og gik rundt eller hoppede og det var jo megasejt...se nu begynder der at ske noget med deres leg...Noget: "Først dig, så mig-agtigt"...på et tidspunkt går de rundt i haven sammen hånd i hånd og den gemmer sig under den store busk i hjørnet, man kan se Jakobs ben, man kan se han står og dimser med en gren og Emma griner af ham, fordi det ser sødt ud og fordi han bliver inde i busken :)

Nu begynder han at give mere igen når de leger, nu er han med...på en anden måde, der er mere samspil.

Så satte hun ham i den lille børnestol og hun satte sig i den store stol og så sad de der og kiggede ipad sammen, han kan godt se forskel, når det er Emmas ved han godt at han ikke bare kan se musik eller bestemme :) Men hun lader ham ofte se musik...

Hun er så god mod ham...Emma lærer at være omsorgsfuld og måske i højere grad en del af en enhed, der ALLE sammen skal bidrage til helheden/ enheden.

I går ryddede hun op i udestuen. hun ryddede op i sit tøjskab, hun gjorde orden i køleskabet og hun vandede blomster...og så kommer hun og siger: "Mor kom og se hvad jeg har lavet..." og så roser jeg hende til skyerne!!! Fordi hun virkelig er så hjælpsom og dygtig, hun gør det fordi hun gerne vil, fordi hun gerne vil hjælpe og fordi hun bliver stolt når man anerkender at hun har gjort noget godt, noget som er godt for familien...og hun forventer ikke penge. Emma motiveres ikke af penge, at man så får 5 kr. eller 10 kr. Hun gør det fordi hun gerne vil gøre os glade...Og hendes belønning er den ros hun får. Men jeg er meget bevidst om, at hun ikke må gå og gøre alle de her ting fordi hun vil løfte en byrde fra os...der er en forskel på at gøre det af lyst og "kedsomhed" :) fremfor at gøre det fordi "så slipper mor og far"...og sådan er det ikke. Hun gør det fordi hun synes det er sjovt. Og så spejler hun sig selvfølgelig i det vi gør og det vi siger...For vi går meget op i at vores lille familie er en kerne, at det er os, der hører sammen og er stærke og det fælleskab vi har også betyder at alle skal bidrage...at man gerne må gøre ting for hinanden, bare for at glæde hinanden...

Jeg er stolt af Emma, hun er sådan et fint lille menneske allerede...Jeg håber hun får det smukkeste liv. I går da vi gik tur, sagde hun at hun gerne vil bo på en lille gård når hun bliver voksen, så må Jakob komme og lege med dyrene og "mor du må passe din egen kanin og du må få en hest"...Jeg sagde at det lyder smukt. "Jamen mor det kommer til at ske og jeg glæder mig til det...". Lige siden Emma var 3 år har hun sagt hun ville være frisør...det holder hun stadig fast i...det skulle ikke undre mig hun bliver det. Og at hun kommer til at bo på en gård for hun elsker dyr...Men hvis drømmene skifter...er det jo også ligemeget, jeg beder bare til hun får præcis det liv hun ønsker sig.

Og Jakob...Vi skal nok sørge for at afkode hvad hans drøm er. Og så må vi allesammen hjælpe hinanden med at få den til at gå i opfyldelse. :) Ligesom vi hjælper hinanden med alt det andet...Ikke af pligt, men af lyst. Det er vel sådan man gør når man elsker hinanden?

Vand er til at bade i...og drikke!

For nogle dage siden var mine forældre på besøg...Min mor og jeg fik rydde-op-flip og gik igang med at flytte den store kommode fra gangen ind i soveværelset, hvor der i forvejen står en op ad endevæggen...der stod et tøjstativ ved siden af, men det ser altid rodet ud og bag det gemmer der sig mærkelige ting som papir og andet rod :) så det var skønt at få renset ud...

Kommoden skulle flyttes fra gangen, for der skal være pusleplads til Jakob, han er ved at være for stor til det lille puslebord på badeværelset...

Imens vi gik og flyttede om, holdte vi selvfølgelig øje med Jakob som sad i badekar og holdte øje med al vores flytten-omkring :)

Jeg havde sat en plastiskkop med koldt vand ved siden af karret for det plejer han at synes er sjovt, at plaske i...men pludselig ser jeg hvordan han tager det op og drikker!!! Lige så fint tager han koppen op, holder ved med begge hænder og sætter den op til munden og drikker!!!

Det ser SÅ sødt ud og han gør det flere gange...

Og nu gør han det bare :) man skal lige guide ham lidt, men så holder han selv koppen op til munden og de fleste gange kan han godt sætte koppen/glasset selv...Det er helt vildt fedt. Jeg er ret sikker på at al den her guiding vi er startet på udmunder sig i flere positive ting...bl.a. det her...

Og ikke nok med det...Han er også begyndt at åbne døre selv...

Det ser også helt vildt sødt ud, han kan lige nå op og trykke håndtaget ned og så skubber han døren op og går ind :)

Så der sker rigtig meget godt lige for tiden, det er helt fantastisk...

I går havde vi besøg af fys for sidste gang inden ferien, jeg må ærligt indrømme jeg glæder mig til en sommerferie uden besøg...Han var glad mens hun var her og sagde fra når hun kom for tæt på, men da hun gik kunne man godt se at han igen havde holdt lidt igen, for så bliver han voldsomt ked af det og er svær at få til at falde til ro...Jeg måtte ligge sammen med ham helt tæt...med dynen rundt om ham...Hun spiste frokost sammen med os og som hun selv bemærkede skyldes hans ro og afslappethed ved bordet nok at ipaden hjalp ham til at fokusere på noget andet...

Jeg synes man skal prøve hans grænser af hele tiden, for han udvikler sig jo også...men han kan tolerere en hel del mindre end man måske tror og han er ikke super god til at spise sammen med andre end os, det er en privat ting for Jakob at spise...Dermed ikke sagt, at man ikke kan hygge sig sammen med andre, med familie og venner, men så må man forholde sig til at han evt. gerne vil spise på sit værelse.

I aften får vi et vennepar til middag...Og jeg glæder mig, det er nemlig afslappet og jeg ved jeg ikke skal styrte rundt og gøre rent osv. de tager det hele roligt og jeg ved de ikke vil løfte et øjnbryn, hvis jeg giver Jakob mad på værelset...Og hvis det lykkes at han spiser ved bordet er det jo bare fedt, det må vi tage som det kommer...jeg glæder mig til at være sammen med dem og ønske dem en god sommer...I søndags tog vi ned til min mands lillebror for at ønske ham en god sommer, vi havde mad med og sad i haven og spiste det, solen skinnede og Jakob gik rundt på hans græsplæne og hyggede sig :)

Tænk at sommerferien er kommet...Det er helt vildt...Jeg glæder mig rigtig meget...Inden så længe kører vi til Mosel og mor kommer og passer Albert :) Vi skal på ferie...Albert er på ferie, for der bliver sikkert lidt ekstra hygge med mormor i form af gåture og godbidder og mormor får en ferie fra bedstefar som hun siger :)