Da sommeren sluttede

Så startede min mand på arbejde i mandags og vores officielle sommerferie som familie sluttede...Det er altid en smule antiklimaks, når man splittes efter en ferie, især når man bare har haft det godt...

Heldigvis starter vi ikke op med besøg af behandlere med det samme, de kommer først i næste uge...Det har været rigtig rart at have "fri" fra dem en periode, samtidig glæder jeg mig til at vise dem alt det Jakob kan nu...

Tid er simpelthen noget mærkeligt noget, lige da sommeren startede, så følte man det uendeligt :) og efter vi kom hjem fra Mosel og stadig havde 14 dage tilbage synes vi også at det var lang tid...men tiden har det jo med at gå :) så det er med at nyde NUET og det har vi heldigvis også gjort...Vi har været på stranden flere gange, og den ene af gangene havde vi Albert med, og så fik vi bevist at han kan endnu, den "gamle" guppy :) Han tonsede ud i vandet og svømmede rundt og selvom han aldrig plejer at komme tilbage med en bold, når man kaster den, så var han nærmest umættelig, vi havde taget en tennisbold med og hver gang man kastede den strøg han ud efter den og bragte den tilbage på land...og jeg kunne se på min mand at han synes det var lidt cool :)

Vi har grillet og spist flere is end jeg kan tælle, vi har bare slappet af og hygget os uden at have faste planer for de sidste to uger, en rigtig god ting, for så kan man vågne op og tænke: "Hvad har vi LYST til at lave idag?"...I sidste uge var vi på en udflugt med Emma, mens farmor kom og passede Jakob...Vi tog til Svendborg og fik en lækker frokost, vi gik rundt og kiggede på strøget og tog tilsidst på museum. Rigtig befriende at komme ind et sted, hvor man IKKE blev ruineret...Vi var på forsorgsmuseet i Svendborg, et sted min mor havde hørt om på TV...40 kr for voksne og børn op til 18 år var vist gratis...

Det er den sidste fattiggård i DK og den står som den var dengang...det var faktisk rigtig spændende og tankevækkende og egentlig også uhyggeligt! Man blev både forarget og ked af det, forundret og oplyst...

Og det var ikke alt fra de små tavler man skulle læse højt for Emma...Vi kom forbi en montre med en handske og et billede af en seng..."Handskesengen" hvor de spændte hænderne fast, når børnene lå i sengen...hvis de havde været uartige, så kunne de ligge der i dager...uger. En metode de også brugte til handicappede...og så var det man blev ked af det...Sådan gjorde man dengang....Godt det er nu vi lever...

Emma plejer at synes sådan noget fra gamle dage er spændende, men hun kunne ikke rigig lide det her, måske fordi der jo også var et børnehjem...Det er svært for et barn at forså hvor hårdt det har været engang...

Da vi kom hjem og fortalte farmor hvad vi havde oplevet, og også om ting vi havde set og læst om på fattiggården, så havde hun også nogle historier hun kunne fortælle og både min mand og jeg fik lige et wake up call...vores forældre har ligesom levet i den tid, været børn i den tid...Og min svigermor som ellers havde søde forældre aldrig slog, har alligevel fået tæsk af både skolelærer og andre voksne...Min fars barndom var rosenrød på en gård i jylland, som eneste barn af to forældre, der ikke manglede penge, de var selvforsynende og manglede mig bekendt aldrig noget og min far fortæller ofte om hans dejlige barndom på gården. Min mor kommer fra en større familie og fra fattigere kår og jeg ved hendes barndom ikke var så rosenrød.

Jeg vil minde mig selv på at spørge dem noget mere, jeg vil gerne høre hvordan det var dengang, vide hvordan de håndterer kontrasten til idag...Og egentlig respektere at de har levet i den tid og taget nogle ting med som vi måske kan lære af trods alt.

Igår så jeg i TV avisen, at der er kommet et politisk begreb, de kalder "inklusion", børn som hører til på specialskoler, skal sluses ind i den alm folkeskole for at spare penge, for det er hvad det er....et sparestunt! Så skal handicappede børn sidde blandt "normale" børn og begge parter vil ende med at skulle gå på kompromis fagligt, men at man skal favne hinanden? Det lyder så idyllisk, det de gør er at skabe et minisamfund, hvor det kan ende med at de handicappede får skyld for at tage ressourcerne og presse det faglige niveau ned...eller de handicappede vil lide endnu mere og bare komme til at sidde, uden at modtage rigtig læring, fordi de danske folkeskolelærer jo ikke er gearede til at lære fra sig på den måde. De handicappede vil blive endnu mere udsatte i skolegården, nemme ofre for drillerier...Men man skal favne hinanden, er det godt for mennesket eller økonomien? Hvor bliver jeg ked af det....Så ked af det. Én ting kan man konkludere ud fra dette...de kære politikkere der sidder og spinder disse planer...ingen af dem er forældre til handicappede børn!! Ingen af dem....

Og så er det jeg tænker...Okay vi lever i den moderne verden og det kan godt være vi ikke slår vores børn mere, at skolelærer ikke revser og slår og er sadistiske...Det kan godt være rammerne er bedre...Men er verden virkelig blevet så meget bedre?? Eller lever vi stadig i en "fattiggård"?

Så sluttede sommeren for alvor. Og fremtiden blev med et mere mørk...

Men men, man kan jo altid emigrere til Mosel, hjemmeskole Jakob og begynde at importere vin.