En god nats søvn

Jakob sov igennem! Han er først vågnet nu kl. 8 så han sov fra 19:15-08...rigtig dejligt og nu ligger han og putter under sin dyne ved siden af mig.
Jeg kom til at tænke på en snak jeg havde med min far før ferien. Hans slogs lidt med at holde modet oppe pga mange sygehusbesøg og anden modgang. Og jeg fortalte ham at jeg holder modet oppe ved at nyde de små ting. Næres af bittesmå ting i livet. Jeg forventer ikke kæmpe ting...paradisferier og gourmet osv. Jeg kan sidde i haven og nyde solen 10 min. Spise en is...lytte til Jakob der plasker i karret der står i udestuen. Betragte Emma der maler sten på græsplænen...små gode ting. Jeg skelner...jeg tager ikke længere andres problemer ind for jeg har lært jeg ikke har plads. Og jeg forsøger ikke at bekymre mig før der er en grund. Og jeg forventer ikke noget...
Men nu ved jeg hvorfor mit humør er dalet...jeg kom til at forvente noget!
Jeg var 100% sikker på jeg havde sommeren under kontrol. Jeg var sikker på jeg havde udtænkt det rigtige for os. Emma og Jesper der fløj ned til 5 stjernet luksus og fik en super ferie og sådan blev det...og så ville de komme hjem og vi kunne tilpasse os Jakobs behov og tage endagsture f eks til Legoland. Overnatte en enkelt nat på hotel på min mands fødselsdag...tage på stranden...osv. med pauser indimellem. Dage med pauser...men det skete ikke fordi Jakob stadig var sart og pludselig ikke kan køre bil...det har afskåret os fra alt faktisk. Den sidste flugtvej til frihed. Til at gøre anderledes ting end blot gå en tur foran huset eller på boldbanen. Det har knust mit hjerte at det ikke lykkeds. Vi har brug for succesoplevelser som familie...for at lade op. Se ting KAN lykkeds. Og det har nok knækket mig lidt mentalt at vi ikke har fået det og det har også knækket min mand for han kæmper også for tiden. Vi passer på Emma og overfor hende gør vi et stort nr ud af de små ting. At vi nu kan komme på legepladsen igen, nå over på boldbanen og lege...ekstra frihed med godter og mad og hun virker oprigtig tilfreds. Måske også fordi de havde den dejlige ferie...
Men de små ting, de små sejre såsom at vi var på skolens legeplads og hygge...det er jo fantastisk! Og vi var alle helt høje bagefter! Af glæde...så igen. VÆK MED FORVENTNINGER OG TRO. HER FINDES IKKE FORVENTNINGER OG MAN SKAL IKKE TRO...MAN SKAL AFVENTE. Det må jeg altså huske...så skal det hele nok gå!

Det hjælper

Det hjælper at skrive kan jeg mærke...jeg var lettere anspændt da de kom hjem fra supermarkedet med frugt og sagde kun et lavmælt tak til Emma der havde lavet abemad til mig. De havde købt sodavand og Jesper havde lovet Emma et glas og jeg øffede over at ferien snart er slut og så er der ikke sodavand hver dag mere...og så gik jeg ud på badeværelset og satte mig og tudede. De var gået i soveværelset og jeg kunne høre Emma spørge sin far...hvorfor er mor sur på mig?Min mand kom ud til mig tror han blev overrasket...han aede mig blidt på ryggen og sagde...jamen hvad er der dog. Rigtig blidt og kærligt...og jeg hulkede at jeg er så træt og anspændt at jeg ikke har det ret godt for tiden. At jeg er bange for Jakob vågner og jeg er så træt...og mens jeg hulkede gik det op for mig at jeg jo hele dagen har gået og snakket om det glas sodavand jeg virkelig havde lyst til...har du købt det for min skyld sagde jeg? Ja det havde han og så tudede jeg endnu mere!!! Når man er ked og vred og anspændt ser man ikke de små ting ens partner gør for en...jeg lagde også mærke til idag at min mand flere gange tog over med Jakob og legede med ham. Jesper prøver...vi er begge hængt op...trætte, men vi prøver at gøre ting for hinanden. Vi krammede hinanden ude på det mørke badeværelse og sagde: jeg elsker dig...vi skal klare det her sagde min mand. Og han har ret...han synes jeg skulle forklare Emma det som det er...og jeg kom til at græde da jeg sagde jeg ikke er sur på hende men at mor bare er træt og lidt ked af det for tiden...jeg forklarede at jeg bliver anspændt når Jakobs soverytme driller fordi jeg jo ved det er mig der skal op om natten...og sørge for ham og sørge for han ikke vækker dem. Og det er fair jo for de skal i skole og på job. Men aom min mand sagde vil de hellere end gerne gå i soveværelset hvis Jakob f eks som idag falder i søvn tidligt. Så der kan blive ro i huset...du behøver måske bare ikke sige det så surt sagde han sødt og det er jo rigtigt. For vi ved godt at det er dig der hænger på tjansen...og bare det at han sagde det. Viste forståelse så vågnede jeg lidt op! Jeg elsker virkelig min lille familie...Jesper, Jakob og Emma for vi er der for hinanden. Nogle gange glemmer jeg det...men det må jeg ikke for det der kan få det hele til at vælte er når man føler sig alene...men jeg er ikke alene. Heldigvis...og nu gør det ikke så meget hvordan natten udarter sig for jeg er ikke alene. Vi er jo en familie!

Ingen kontrol

Jakob vågnede tidligt imorges. Hver gang han gør det så drejer det sig om at holde ham vågen og undgå en lur da han ellers er svær at få i seng ogcJakob er jo ikke en dreng man kan fortælle han skal sove. Hvis han ikke er træt sover han ikke! Når han vågner tidligt kan man håbe på at undgå en lur...trække ham indtil tiden indikerer han vil kunne sove igennem. Måske. Sover han lur håber man det er en tidlig lur. Bliver luren for sen så bliver sengetiden også senere...hen på de små timer. Undgår man luren som idag og en ok fald-i-søvn tid så er der god chance for han sover igennem. Eller vågner meget tidligt og så kræver imorgen måske en lur som forhåbentlig ligger rettidigt...men der er ingen garanti, det er ikke til at forudsige. Jeg har ikke den luksus at gå i seng og vide hvornår og hvor længe og hvor roligt eller uroligt jeg kommer til at sove. For det varierer med Jakobs evigt varierende rytme. Den luksus har min mand. Han kan styre hvornår han går i seng og hvordan han vil sove. Selvfølgelig skal han op til hverdag og på arbejde men han kan selv styre hvornår han går i seng og være udhvilet. Lige nu sidder jeg og overvejer om jeg bør gå i seng og sove nu og få nogle timers søvn i tilfælde af Jakob vågner i nat...eller om jeg tør tage chancen og se en film. Men blive træt og tro jeg kan gå ind og lægge mig og sove til imorgen tidlig.og så kan Jakob risikere at vågne et par timer efter.
Min mand og Emma er cyklet i supermarkedet efter æbler de brokker sig over der ikke er noget i køkeskabet andet end rugbrød og pålæg og mælk og boller. De kan ikke vente til imorgen med at få frugt. Jeg nåede ikke at handle idag. Orkede det ikke...Jakob har ville lege hele dagen idag hvilket er skønt men jeg bliver træt og nu sidder jeg og frygter han vågner når de rumler ind om lidt. Men så har jeg tænkt mig at sige til min mand for første gang nogensinde at så må han tage sig af Jakob. Idag skal jeg sove...for jeg kan også få nok.

Indsigt

I aftes lå jeg og læste ældre indslag fra min blog...det er ikke så tit jeg gør det, men nogle gange er det en god ting at gøre for at huske små detaljer. Oplevelser. Episoder i ens liv...og noget der går igen og igen er Jakobs maveproblemer og alle de gange hvor han/vi har kæmpet med det! Det har fyldt så frygtelig meget og afskåret Jakob både fra udvikling, glæder og oplevelser!
De sidste par måneder har jeg holdt dagbog over hans mave. Jeg er ekstra obs på om fødevarer viser tegn på at influere ham. Han får opdelt sin movicol fremfor at få alle brevene på en gang OG han får olie bagtil fast hver anden dag ligemeget hvad vi skal og de sidste to mdr. har maven bare haft det så godt!!! Ingen forstoppelse eller mavesmerter og Jakob laver ubesværet. Det er så fantastisk og positivt i hans og vores liv...lige så ked af det jeg var igår aftes lige så bevidst er jeg idag. Bevidst om at gribe fat i det gode...jeg vil ikke svælge. Og det ved jeg min mand heller ikke gør...så når jeg går ud i stuen om lidt så er der ingen scener...for vi ved vores liv gør at vi af og til dykker...men vi kommer hurtigt op til overfladen igen!

Forventninger

Jeg hader forventninger. Jeg hader når folk forventer usagte ting af mig...at jeg skal holde fødselsdag. At jeg skal lægge tøjet i tørretumbleren så snart det er vasket...små usagte ting folk forventer. Jeg tænkte lige at jeg ikke forventer noget af nogen. Men det passer måske ik helt. Jeg tror jeg har forventninger til min mand...eller forhåbninger er det vel nærmest. Jeg håbede turen til Tyrkiet ville lade ham op...give ham overskud til at tage initiativer med Jakob...lege lidt mere med ham. Sige: jeg skifter ham...eller: jeg kan lege med ham. Ikke at min mand ikke gør det nogle gange...men jeg havde håbet på lidt mere. Men forventninger er drilske og uforudsigelige...de vil nogle gange ikke opfyldes.

Jeg forventer nogle gange min mand kan læse mig men det kan han ikke. Han kan ikke mærke når jeg er ved at miste overskud han ser det ikke og rækker ikke ud. Og jeg kan mærke det gør at jeg ikke har lyst til at betro mig til ham for tiden. Jeg har sagt mit overskud er minimalt efter sommerferien fordi jeg ikke har haft en pause men han rækker ikke ud. Han forventer jeg fixer det selv at jeg selv genfinder min styrke. Og når jeg ser det nu sort på hvidt så er det en svaghed. Alt det vi forventer af hinanden kan blive til kæmpe forhindringer...Jeg ved ærlig talt ikke hvordan man løser det.
Imorgen skal vi vist købe hegn til haven. Og det slog mig hvor ligeglad jeg er med det hegn! Godt imorgen er en ny dag...forhåbentlig uden forventninger!

De små ting

Jeg er gået i seng. Jeg er træt og en smule trist. Idag har ellers været en super dag for første gang i flere måneder gik vi en kæmpe tur med Jakob i klapvognen Emma og mig. Han nød det og vi var endda på en ny legeplads og gik langs vejen hjem så han kunne se alle bilerne. Kæmpe sejr og både Emma og jeg var ret stolte. Men hele aftenen har han pylret og virket rastløs og sur. Jeg var alene for min mand og datter var cyklet på stadion for at se OB spille kamp. De ville køre forbi supermarkedet og købe slik så jeg spurgte min mand om de ville købe to boller til Jakob. Men det sagde han de ikke gad slæbe på og de ville ik have taske med. Men da de kom hjem kunne jeg se Emma havde en taske med. Kl 21 er alle boller selvfølgelig udsolgt og jeg ved ik hvorfor men nu ligger jeg og græder ved siden af Jakob. Jeg er så ked af det...jeg synes det var sådan en lille ting at bede om. Måake burde jeg ikke lade det vælte korthuset men det gør det altså idag. Igår var min mand på Goma med en ven og Emma var hos farfar og farmor så da var Jakob og jeg også selv. Jeg havde rester til Jakob han er ik så vild med købemad men jeg købte take away til mig selv...men jeg når aldrig spise det færdig før Jakob har brug for mig eller kræver min opmærksomhed. Og sådan er det. Jeg er vant til det og gør det gerne...men idag er jeg ked af det. Idag ville jeg bare gerne have min mand havde købt de boller i eftermiddags. Sådan en lille ting...Emma kom ind nu og sagde godnat...Jeg henter boller imorgen mor sagde hun. Jeg er ked af der ikke var flere boller mor. Det er ikke din skyld skat sagde jeg. Hun er en god pige...hun var så lykkelig idag da vores gåtur lykkeds. Så lidt der skal til...til at skabe lykke...og sorg.