Forventninger

Jeg hader forventninger. Jeg hader når folk forventer usagte ting af mig...at jeg skal holde fødselsdag. At jeg skal lægge tøjet i tørretumbleren så snart det er vasket...små usagte ting folk forventer. Jeg tænkte lige at jeg ikke forventer noget af nogen. Men det passer måske ik helt. Jeg tror jeg har forventninger til min mand...eller forhåbninger er det vel nærmest. Jeg håbede turen til Tyrkiet ville lade ham op...give ham overskud til at tage initiativer med Jakob...lege lidt mere med ham. Sige: jeg skifter ham...eller: jeg kan lege med ham. Ikke at min mand ikke gør det nogle gange...men jeg havde håbet på lidt mere. Men forventninger er drilske og uforudsigelige...de vil nogle gange ikke opfyldes.

Jeg forventer nogle gange min mand kan læse mig men det kan han ikke. Han kan ikke mærke når jeg er ved at miste overskud han ser det ikke og rækker ikke ud. Og jeg kan mærke det gør at jeg ikke har lyst til at betro mig til ham for tiden. Jeg har sagt mit overskud er minimalt efter sommerferien fordi jeg ikke har haft en pause men han rækker ikke ud. Han forventer jeg fixer det selv at jeg selv genfinder min styrke. Og når jeg ser det nu sort på hvidt så er det en svaghed. Alt det vi forventer af hinanden kan blive til kæmpe forhindringer...Jeg ved ærlig talt ikke hvordan man løser det.
Imorgen skal vi vist købe hegn til haven. Og det slog mig hvor ligeglad jeg er med det hegn! Godt imorgen er en ny dag...forhåbentlig uden forventninger!