Av min arm...

Så kom vi igennem den første uge efter ferien, men ikke helt smertefri...For Jakobs vedkommende. I fredags havde han mareridt troede vi, han ville jo ikke sove og vågnede og var mega ked af det og min mand kunne ikke trøste ham, det hjalp først da jeg gik derind og han nærmest faldt i søvn ovenpå mig.

Hele weekenden var han sengeliggende, vi tænkte det nok var pga alt det der var sket i juleferien, at han havde brug for en break. Han var glad jo og pludrede og nød bare at ligge i sengen, men han ville ikke op.

Mandag hvor jeg badede ham lagde jeg mærke til at hans venstre arm bare hang, og når der lå noget som ville være logisk at tage med den venstre hånd, valgte han den højre. Da jeg gav ham body på klagede han sig og jeg sagde til min mand jeg synes ikke han brugte den venstre arm, det havde vi ikke lagt mærke til fordi han jo lå i sengen hele weekenden.

Fordi jeg er en pylermor havde jeg flere gange spurgt min mand om han troede han havde slået sin ryg, for han faldt ned fra vindueskarmen fredag aften...Jakob kravler op i karmen hver gang han har mulighed for det...Vores seng står neden under vinduet, så vi tænkte at han jo ikke slog sig, så vi lod ham kravle op i vindueskarmen, for da kan han jo se ud i vænget og han nyder at stå deroppe og klappe, men her på det sidste er han blevet mere og mere modig, har sat sine arme og fødder ud i yderstillinger for at prøve sig selv af, og vi har sat stofkasser med hynder på gulvet, der hvor sengen ikke når ud...For det her var noget af det vi ikke ville tage fra ham fordi han åbenlyst synes det er så fantastisk...

Jeg ringede til lægen tirsdag morgen og tog op til et tjek, hun kunne ikke se noget på armen, den var ikke hævet og hun kunne få lov at nørkle med den, men fordi han jo slet ikke brugte den, så skulle vi ud og have den røngentfotograferet på sygehuset, så min mand kom hjem og hentede os. Jeg var gået op til lægen, havde sat ham i babyjoggeren og klodset armen op med en pude, og så trillede vi afsted, mens han lyttede til musik, vi mødte Emma og veninderne ovre ved skolen og så kunne jeg lige fortælle hende at vi jo skulle til læge...

Efter lægebesøget købte vi boller ved bageren og trissede hjemad mens min mand kørte fra arbejdet...

Vi fik taget røngent, det gik ret hurtigt, men sad nogle timer på skadestuen og ventede på at få svar...Vi havde hans trækvogn med, så han sad og lyttede på sin ipad og spiste KitKat og tog det hele i stiv arm, bogstavlig talt.

Min mand læste i parpirerne fra vores egen læge...der stod...svært retarderet dreng på 4 et halvt...AV, det gør fandme ondt, det gør stadig så pisseondt at læse det sort på hvidt, det skærer lige i hjertet som en flamme, stadigvæk...

Vi kom ind til en ung kvindelig læge..."Er det rigtigt forstået at Jakob ikke selv kan gøre sig forståelig?" spurgte hun mildt...sikke en fantastisk måde at spørge på, så fint...Nogle mennesker er så ufølsomme, læger kan være så kolde, men ikke hende her.

Hun havde set på billederne, men kunne ikke se nogen brud, men fordi Jakob jo ikke selv kunne sige om det gjorde ondt, så ville hun få en anden læge til at dobbelttjekke, og så fandt de en lille flække i knoglen i hans overarm, så den lille fyr har jo haft pisseondt!

Han fik en slynge på og inden vi gik sagde jeg til lægen at det var en helt fantastisk måde hun havde spurgt ind til det på og man kunne se hun blev glad...sidst vi var hos en fremmed læge spurgte hun mig om Jakob var mongol???? Seriøst?...Vi kom for at få tjekket om han havde mellemørsbetændelse!

Så når man oplever noget godt synes jeg det er vigtigt at sige det, og jeg var næsten ved at tude, da jeg sagde det...

Så måtte vi køre hjem, Emma havde farmor hentet og kørt ud på sygehuset, hun synes det var vældigt synd for Jakob og havde ondt af ham, da han sad der med sin lille slynge på!

Vi tog mad med hjem fra Mac og jeg stormede ind og gjorde sengen klar sammen med Emma, mens min mand bar ham ind...Og så fik han tør mås, natbukser på og blev puttet, tændt sin ipad og fik serveret to cheece, så var han i himlen !!! :)

Og han passer rigtig godt på sin arm, han vil gerne have slyngen på engang imellem, men piller den også af...Han har været oppe og gå flere gange og leget på legetæppet i stuen, så det er fantastisk...Men det er da træls at tænke på han har haft ondt uden vi har vidst hvad det var, vi opdagede det først ved at han ikke brugte armen...Da han faldt op fredagen kom han sig hurtigt, så da opfattede vi ikke han havde slået armen, og lægen sagde sådan er det ofte med små børn, der kan gå noget tid inden man opdager skaden...men jeg hader det alligevel, jeg plejer at se alt!

Og nu er vindueskarmen spærret af, for det går jo selvfølgelig ikke, selvom det gør ondt at tage det fra ham, er det jo en realisation af at man IKKE kan overvåge ham 24/7 og det må man så tage konsekvensen af, så må man finde på andre måder han kan kravle op af ting på...andre udkigsposter, for modsat hvad vi troede så gør hans hybermobile led ham faktisk mere udsat for brud!

Så nu skal der passes ekstra på ham, jeg går rundt efter ham når han går rundt i stuen fordi han jo ikke må tage fra med den arm...

I nat vågnede han kl 4 og ville ikke sove mere, soverytmen er helt smadret igen fordi han jo sover lidt hist og her i løbet af dagen og min mand fik totalt deja vu fra da han var bette...Back to baby basics.

Vi sad og snakkede her til morgen, og min mand luftede tanken om et barn mere....der er jeg slet ikke...ikke at jeg udlukke det, men jeg ville føle jeg forrådte Jakob, jeg vil ikke bare prøve at lave en "normalt barn"...lige nu er der rigeligt at se til med Jakob, Emma der er i skolealderen, to kæledyr og et hus, der flere steder trænger til en kærlig hånd...

Men måske en dag...hvem ved. Vi snakkede lidt om fremtiden, tænk at han fylder 5 i april, jeg kan næsten ikke fatte det. Og han er som en 1 årig...på mange områder..."Bliver det anderledes?" spurgte min mand...Hvis jeg skal være ærlig så tror jeg det ikke. Ikke at Jakob ikke udvikler sig, men jeg tror aldrig han bliver alderssvarende, det løb er kørt, det ved vi begge, men jeg tror heller ikke han kommer forbi det her lille-drengs-stadie, han vil nok altid være lille...

Have brug for hjælp. bruge lyde, jeg beder til han får et enkelt sprog...Det ville betyde alt i verden for mig!

Han vil skulle bo på en institution mente min mand, men det kan jeg slette ikke tænke på, der kan jeg ikke tænke ham hen, jeg kan IKKE. Så må vi bygge til og hyre en handicaphjælper...Vi må arbejde fuldtid begge to og om jeg skal gøre rent om natten, så skal der blive råd til det!

Jeg kan IKKE forestille mig at Jakob ikke er tæt på os...Aldrig.

Og vi skal blive ældgamle.

Der er meget vi skal, meget vi skal sørge for, meget vi skal være...

Av min arm!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Øv...

Øv, så er søndagen forbi...

Jeg ved bare jeg kommer til at savne min mand og Emma imorgen...Tilbage til rutinerne og eneansvaret for Jakob.

Træning, behandlere...

Jeg bliver trist, men da vi krammede godnat sagde min mand, at sådan er det jo bare...desværre. Danske spil har IKKE ringet med den store gevinst, så vi er lønslaver ligesom alle andre :)

Det er sådan set fint nok...Jeg spekulerer bare sådan på, at savn kan mærkes i kroppen, jeg har trykken for brystet igen og jeg føler mig trist...Det bliver jeg simpelthen nødt til at lære at styre...Jeg kan få det over alt muligt...Da vi så TV Avisen og så hvordan rockerne værger nye bandemedlemmer fik jeg det dårligt...Da jeg læste om den lille Rasmus, hvis mor kvalte ham mens han sad intetanende på hendes skød her i dec, fik jeg det ad h...til...og den stakkels far må ikke engang få ham begravet i Ålborg fremfor KBH hvor den sindssyge mor bor og har fået lov til at bestemme, for sådan er reglerne...forsvinder de regler ikke, når en "mor" myrder sit eget barn...Hvis hun altså er sindssyg...hvis hun er sindssyg er hun da ikke i stand til at tage en ordentlig beslutning på nogen måde og er hun ikke sindssyg og bare ren og koldblodig morder, så burde hun heller ikke have lov til at bestemme noget som helst, fuld forældremyndighed eller ej!

Hvor er det danske retsystem blødsødent, vi har stadig så ondt af de stakkels forbrydere...

Helt ærligt!

Derfor kan man sgu da ikke andet end blive deprimeret engang imellem...

Jeg tror sgu vi flytter til Mosel og bliver vinbønder...

Bye bye...

Nå imorgen er en ny frisk dag...måske kommer Jakob ud af sengen, måske ikke...

Mors lille dejlige puttetrold, hvad mon der er med dig? Er du ved at få influenza? Er du blevet overstimuleret i julen? Har du bare sumpedage? Er det maven?

Er det en kombi?

Vi må se hvad, der sker, jeg bliver ved med at betragte ham, så jeg kommer tættere på et svar, men i det mindste virker han glad, og han tager gerne imod både kys og krammere :) heldigvis, ellers var jeg først rigtigt blevet bange...Nu er jeg kun lidt bange...Mon han har haft en minianfald igen og derfor er så træt, uden vi har opdaget det?

Det håber jeg virkelig ikke...Han har også lov til BARE at være træt, mat og mør...Ligesom vi kan være det...

Det er nok bare det...og mig? Jeg skal bare lige igang igen efter en alt for dejlig ferie ! :)

Jeg elsker bare at være sammen med min lille familie, bare os 4...det er det bedste i verden...Hvor er jeg glad for vi er sammen.

Det er næsten for godt...Så godt at man kan blive bange...

Sumpedag....igen

I går aftes hentede Emma og min mand sushi...Det elsker vi, Jakob sov mens vi spiste. Emma spiser faktisk lige så mange stykker som vi gør :) og vi hyggede os og grinede. det er fantstisk at se en pige på 8 år spise krabbekød og rå laks :) hun nyder det virkelig, men Emma og jeg spiser en del hurtigere end min mand, så da vores tallerkner var tomme havde han stadig 9 stykker tilbage!

De havde selvfølgelig købt burgere med hjem til Jakob, men han havde ikke den store appetit igår...

Og idag er ikke meget anderledes, han ligger i sengen og sumper, han har ikke været oppe endnu, om det er eftervirkninger efter alt det han har oplevet i juleferien ved jeg ikke, måske...

Han havde maveproblemer igår, så jeg har sat movicoldosen op, men han er glad og idag har han også spist lidt grød og en gulerodsbolle fra bageren, hans yndlings...og lidt rosiner til dessert :)

Nu er de to andre kørt en tur ned til farfar og farmor, for de har været i sommerhus og en tur forbi Tyskland, så der er selvfølgelig slik til børnene.

Mærkeligt at ferien nu er forbi...Jeg ved jeg kommer til at savne Emma og min mand, så er der så stille, det skal man lige vænne sig til igen.

Og min mand skal tilbage på arbejde, han havde virkelig brug for en pause, han var ved at blive træt af kollegaerne...småsnak og fnidderfnadder...Men heldigvis kommer man ind i det igen, det skal man jo.

Han fortalte at en af hans kollegaer havde fortalt en historie, hun havde hjulpet en chauffør ude ved Bilka, en chauffør i en handicapbus...3 gange havde han rettet hende fordi hun sagde: "Spasserbil", "spasseren sad inde i bussen" osv. men hun hørte ikke efter..."det hedder handicapbil" prøvede han diplomatisk...Men hun blev ved, så tilsidst lyttede han ikke til hvad hun sagde, og de andre som sad omkring dem kiggede på hinanden...

Se...dét kan man godt blive træt af!!!! Nogle gange når folk spørger..."Er det ikke ensomt at gå hjemme alene med Jakob, mangler du ikke kollegaer?"

Så er det sådan nogle historier, der gør, at det jeg roligt kan sige: "NEJ, det gør jeg ikke!"

Han var blevet ked af det, selvfølgelig bliver man det....vi hader det ord, det er et nedsættende ord! hvis man har lidt pli bruger man jo ikke det ord...man siger heller ikke ord som: Fede, Perker og Gong Gong...

Men det er der altså nogen, der gør...Jeg er bare kommet så langt at jeg ikke længere gider have sådan nogle folk omkring mig...Jeg havde en bekendt, en jeg havde lært at kende igennem min mands kollega, men jeg kunne ikke klare hendes måde at tale på...omtale andre på. Og når man så har prøvet at gøre opmærksom på det, og det ikke virker, så kan jeg ikke se hvorfor man skal blive ved. Da jeg så stødte på hende inde i midtbyen og hun fortalte om deres nye bil, hvor hun "lignede en spasser bag rattet"...så tænkte jeg...Det her det gider jeg ikke! Livet er simpelthen for kort.

Min mands kollega kom faktisk hen og tog om ham og sagde undskyld, så det skal man selvfølgelig tage imod, det var jo faktisk flot gjort synes jeg.

Jeg ved godt, der er nogle ord der er indbygget i sproget og hvor folk siger: "Jamen vi mener det jo ikke sådan!" Men hvordan mener de det så? Når de ved det er et ord som bruges i en nedsættende tone, når det er ment til at nedgøre en bestemt gruppe mennesker, hvorfor er det så sjovt og legalt at bruge det ord??

Jeg kommer aldrig til at forstå det, jeg kan forstå at et ord smutter ud, og så kan jeg forstå en undskyldning eller at man ikke siger det igen, at man kan se på personen det var en fejl...

Men man kan ikke refærdiggøre at bruge et ord overfor en, som man ved vil gøre personen ked af det, det kan ikke retfærdiggøres!

Jeg er allerede begyndt at glæde mig til vinterferien, jeg håber min mand kan få fri eller i det mindste en forlænget weekend, vi har talt om at tage i badeland i Tyskland, komme lidt væk...

Vi har lige haft ferie, den er slut imorgen, men jeg ville ønske den begyndte imorgen...

Mareridt?

Emma og mig havde hyggeaften igår, vi fik set X Factor og bagefter så vi en tøsefilm, så oversætter jeg for hende...Hun var i puttehumør og skulle rigtig ligge tæt og nulre, det sidste stykke tid har hun været ret mor-syg, men det er dejligt, jeg kan godt lide at føle, hun viser sine behov...Så man kan møde dem...I lang tid har vi jo været opdelt, så jeg har taget mig af Jakob og min mand har taget sig af Emma, men jo mere selvhjulpen Jakob bliver jo mere fri bliver jeg til at være sammen med Emma...

Vi havde lige lagt os til at sove, da min mand kommer ind, Jakob er ked af det siger han og han kan ikke helt finde ud af hvad, der er med ham. Da jeg kommer ind har han snot ud over det hele, han er ked af det og virker ikke rigtig vågen.

Så jeg taler stille til ham, får ham lidt til bevidst hed og sidder og vugger ham, han slapper af og jeg kan ligge ham ned og jeg ligger helt tæt på ham ndtil jeg kan se at han vipper sutten han holder i den ene hånd, hans øjne er helt åbne og han er rolig, så jeg siger til min mand han kan lægge sig hos ham nu og så lister jeg ind til Emma...Hun ligger vågen og jeg putter mig ind til hende, men pludselig græder hun...Hun er blevet urolig over hvorfor Jakob græder og tør ikke gå ud i den mørke gang...Jeg krammer og kysser hende og siger at hun altid må komme ind på værelset til os når vi er hos Jakob, hvis hun er bange eller har brug for at vide hvad, der sker...Hun krammer og falder hen, liggende helt tæt og jeg aer hendes kind og kysser hende på håret, mens hun lige så stille falder til ro, jeg siger til hende vi må tage en snak om hvordan man gørm, hvis Jakob bliver ked, for nogle gange kan det være nødvendigt at både far og mor er hos Jakob hvis vi ikke helt ved hvorfor han har det dårligt.

Så kommer min mand igen, jeg synes ellers jeg har lyttet og ikke hørt gråd, men Jakob er ked igen, Emma sover heldigvis så jeg kan liste ind til Jakob, der igen er ked, så jeg tager ham op og sidder med ham og ligger mig så han nærmest ligger som en lille orangutang baby ovenpå mig :9 og han falder til ro, sådan falder vi i søvn! :)

Han har nok haft mareridt...og så har han brug for ekstra tryghed, men vi er ikke sikre, for hele dagen idag har han ligget i sengen uden at stå op...og bare puttet og klynket lidt og nu har han sovet fra kl 15 til kl 18, så måske er han ved at blive syg?

Det gør ondt at man stadig ikke er helt sikker på hvad, der ligger til grund for når han bliver ked, man er ikke altid helt sikker og han kan ikke fortælle det...

Gid han kunne

Indtil 2014

Så er den juleferie snart forbi...

Det er simpelthen så mærkeligt med tid, hvordan det bare flyder...Men vi har haft en rigtig dejlig ferie.

Vi har ikke haft planer på nogen måde andet end en julefrokost hos mine forældre den 28 dec. De sidste par år har farmor passet Jakob, men i år holdte de også julefrokost den dag, så vi måtte tage ham med, men det synes vi også var okay, det føles mærkeligt at deltage i en familiejulefrokost, hvor den ene del af vores lille familie ikke er med, men mine forældre inviterer søskende, naboer mm så der er gang i den, så førhen har vi vurderet at det var bedst han blev hjemme.

I år var vi nødt til at tænke: Vi bliver så længe det er forsvarligt med Jakob og så må vi tage hjem.

Og han var ikke videre i hopla, så lige efter middagsmaden kørte vi hjem, der er altså en farlig ballade med 3 hunde, der gør, masser snak og andre børn, så jeg var på mors værelse med Jakob det meste af tiden, og ikke engang der følte han sig tilpas og så gør vi faktisk heller ikke.

Min søster har to hunde, to små hunde...den samme race som mine forældres...de gøer! Og så er den ene af dem ikke videre glad for børn, Emma er utryg ved den og de kan ikke rigtig mønstre nogen form for irrettesættelse og så er det man tænker: Okay skal hunde virkelig styre hvordan børnene skal gebærde sig eller burde det være omvendt? Det har man uden tvivl forskellige opfattelser af...Det kunne være morsomt hvis vores store Golden havde været med, så kunne han måske have sat dem lidt på plads, men vi vælger at lade ham blive hjemme, når der er mange mennesker derovre, eller hvis vi ved min søsters hunde er med, for så er der ikke plads til vores Albert, han ville aldrig finde sig i den måde de opfører sig på...ligesom vi heller ikke ville det. Men igen, man er jo så forskellige og det skal der være plads til...Da den ene af dem tisser op af væggen i mors køkken og mor råber af den siger min søster at det ikke er måden at irrettesætte på, jeg tænker så lidt hvad måden mon er?

Men det er ihvertfald ikke noget som er godt for Jakob, kaos...råberi, gøeri...

Heldigvis kunne både mor og far se at det ikke fungerede og de forsøgte ikke at holde på os, mor skrev senere på sms at de gør det på en anden måde næste år, da inviterer de os alene, så er der pakkespil og hygge stille og roligt...jeg havde lige sagt til min mand, at næste år melder vi afbud til den julefrokost, for det er ikke sundt for nogen af os og vi ønsker ikke altid at lade Jakob blive hjemme...så slap man for at tage den konfrontation...

Jeg bliver vred hvis jeg føler nogen synes vi indretter vores liv for meget efter Jakob, hvis de tror vi får meget mere ud af at lade Jakob være hjemme, hvorfor dog?? Jakob ER vores liv, Emma...Hun sad også det meste af tiden på mormors værelse fordi hun ikke bryder sig om den ene af hundene, selvom bedstefar forsøgte at få hende med ud i fællesrummet, så tror jeg ikke de helt forstår at hun er bange, så er der IKKE noget der hedder etikette! Ikke i vores bog ihvertfald. Da gælder KUN vores regler...Forventninger er ikke noget jeg længere praktiserer, jeg behøver kun at tage stilling til mine egne forventninger.

Ellers har vi bare slappet af...Min mand og jeg var i bio og se Hobitten 2, den kan varmt anbefales!!!!! Vi har ikke haft nogen kærestetur i år, vi plejer at have en enkelt overnatning på hotel, men med Jakobs on and off perioder, har ingen af os følt det var forsvarligt at lade farmor passe ham hen over natten....

Den 29. kiggede farmor forbi fordi hendes forlygte i den ene af deres biler var gået, så spiste vi frokost sammen og min mand fik skiftet lmpen...

Nytårsaftens holdte vi med et vennepar, som vi har holdt nytår med de sidste mange år og det er altid fantastisk...så hyggeligt og afslappende og i år havde de tilbudt at komme her med al maden, så jakob havde en chance for at trække sig tilbage til sit værelse og det var jo super sødt af dem....pæn luksus, at der bliver lavet mad til en i ens egent hus :)

Og selvfølgelig havde vi et fantastisk nytår! Jakob skulle lige afklimatiseres, men der gik ikke mere end nogle timer, så var han okay og med den larm, der var, så klarede han det simpelthen så godt! Emma og de to andre legede og grinede og fjollede rundt og Jakob var med i stuen i det omfang han kunne og ville....Om middagen kom der en sms....de ville spise på Mac inden de kørte mod Odense og ville købe et par burgere med til Jakob og Emma, de burgere fik Jakob til aftensmad, så var hans nytår reddet :)

Vi fik spillet Wii, vi fik drinks, spiste god mad og hyggede os...vi fik ødelagt ovnen og brændt vores trampolin af med en vildfaren raket :) så kan man vist ikke forlange mere af et nytår! Jakob holdte ud til kl 23 til trods for han stod op halv 8 og Emma og de to andre sad stædigt i sofaen og kæmpede om hvem, der gav sig først efter vi var sprunget ind i det nye år....:)

Emma skulle egentlig starte den 2. men vi valgte at give hende fri fordi min mand har fri til den 6. så igår tog vi i IKEA fordi Emma havde fået et gavekort af farfar og farmor...vi spiste der og mens vi sad der i sofaen i cafeteriet, sagde Emma at det var helt fantastisk at vi nu kunne tage i IKEA og spise uden Jakob blev ked af det! uden at man skal føle man skal skynde sig og sluge sin mad...Han hyggede sig, guffede ti mini deller og tussede rundt omkring der hvor vi sad og jeg kan se Emma kigger så blidt på ham, så spørgende på os...ingen af os kan vænne os til at man lige pludselig kan det, man er lidt på vagt...kigger på hans ansigt, lytter til hans lyde, for HVIS nu han bliver ked af det....så skal man være parat...Men min mand bad mig prøve at slappe lidt af :)

Og det må være mit nytårsforsæt...Jeg vil prøve at slappe mere af....og have tillid til at det ER blevet bedre...At han kan klare mere...Han kan have dårlige perioder, men det klarer man jo...nøgleordet er, at man ikke skal være på vagt...Man kan altid handle hvis man kan se det går galt eller man kan gå efter det man tror giver størst mulighed for succes...

Men det er sgu svært fordi vi har været på vagt i 4 år nu...Men han har udviklet sig utrolig meget, han er ved at blive en stor dreng...

Måske tør vi endda bestille sommerferien inden så længe, det gik så godt sidste år, så hvorfor skulle det ikke gå godt i år...."Hvis nu..." skal pakkes væk...

Det skal bare blive godt. 2014...

Fremtiden, den skal bare blive god! igår i TV Avisen så vi noget om en lille dreng på Fyn, der ikke havde fået nok ilt under fødslen...Der var lige et klip under introen og jeg lagde ikke mærke til min mand blev trist, men undrede mig over han blev sur på mig fordi han opdagede det rodede i mit tøjskab, jeg sagde til ham jeg synes ikke han skulle få sit blodtryk op i det røde felt pga det...og lidt efter tog han min hånd og sagde han lige var blevet lidt trist...han har altid haft en angst for om det var manglende ilt, der er skyld i Jakob er som han er...fordi min fødsel var hård...Men lægerne har sagt det er hans gener...

Men bare sådan et lille klip på 30 sek. kan trigge noget i en, men han tog min hånd...og vi fik snakket om det...Og det er vi blevet gode til...Det kan være hårdt, når man lige får en reminder...om hvordan det kunne have været...Som da vi så Emma drøne rundt sammen med vores vennepars mindste, hun er yngre end Jakob men taler selvfølgelig og hun havde forelsket sig i Emma, de to legede og hyggede sig og hang sammen...og man kan se Emma nyder det, hun elsker det....hun kan godt lide at "være den store", hun elsker små børn og derfor vil hun jo også så gerne lege med Jakob, men det er jo ikke altid han kan og vil lege på den måde...Dét kan føles trist...Da følte jeg også et stik, men man kan ikke bruge det til noget....

Vi er hvor vi er...Vores situation er som den er...

Endnu et nytårsforsæt, jeg vil prøve ikke at blive ked af det, når jeg føler det er uretfærdigt...

For Jakob er jo fantastisk, det de har sammen er unikt på en anden måde...Lidt er SÅ meget...Nogle gange når han ser på hende og hun fanger hans blik, når han rækker op efter hende...det er de små øjeblikke man skal lære at sætte pris på.

Da han vågnede imorges så han på mig og smilte og jeg kyssede hans kind, han rystede hovedet i kådhed, morgenfrisk og glad, skubbede mit hoved væk, for nu var det ipad tid....og så lå jeg i mørket og betragtede ham.

Jeg ved bare vi er ment til at være sammen, vores lille familie...vi er ikke som alle de andre, og det behøver vi ikke at være...konformitet er ikke lig med lykke. Vi er et andet sted. Med både sorg og glæde, her er lidt af hvert og her er plads til lidt af hvert. Heldigvis!

Det kunne være lettere hvis man "bare" var som alle andre familier...

Men mindre farverigt måske, og jeg kan godt lide farver :) Nuancer...