Mareridt?

Emma og mig havde hyggeaften igår, vi fik set X Factor og bagefter så vi en tøsefilm, så oversætter jeg for hende...Hun var i puttehumør og skulle rigtig ligge tæt og nulre, det sidste stykke tid har hun været ret mor-syg, men det er dejligt, jeg kan godt lide at føle, hun viser sine behov...Så man kan møde dem...I lang tid har vi jo været opdelt, så jeg har taget mig af Jakob og min mand har taget sig af Emma, men jo mere selvhjulpen Jakob bliver jo mere fri bliver jeg til at være sammen med Emma...

Vi havde lige lagt os til at sove, da min mand kommer ind, Jakob er ked af det siger han og han kan ikke helt finde ud af hvad, der er med ham. Da jeg kommer ind har han snot ud over det hele, han er ked af det og virker ikke rigtig vågen.

Så jeg taler stille til ham, får ham lidt til bevidst hed og sidder og vugger ham, han slapper af og jeg kan ligge ham ned og jeg ligger helt tæt på ham ndtil jeg kan se at han vipper sutten han holder i den ene hånd, hans øjne er helt åbne og han er rolig, så jeg siger til min mand han kan lægge sig hos ham nu og så lister jeg ind til Emma...Hun ligger vågen og jeg putter mig ind til hende, men pludselig græder hun...Hun er blevet urolig over hvorfor Jakob græder og tør ikke gå ud i den mørke gang...Jeg krammer og kysser hende og siger at hun altid må komme ind på værelset til os når vi er hos Jakob, hvis hun er bange eller har brug for at vide hvad, der sker...Hun krammer og falder hen, liggende helt tæt og jeg aer hendes kind og kysser hende på håret, mens hun lige så stille falder til ro, jeg siger til hende vi må tage en snak om hvordan man gørm, hvis Jakob bliver ked, for nogle gange kan det være nødvendigt at både far og mor er hos Jakob hvis vi ikke helt ved hvorfor han har det dårligt.

Så kommer min mand igen, jeg synes ellers jeg har lyttet og ikke hørt gråd, men Jakob er ked igen, Emma sover heldigvis så jeg kan liste ind til Jakob, der igen er ked, så jeg tager ham op og sidder med ham og ligger mig så han nærmest ligger som en lille orangutang baby ovenpå mig :9 og han falder til ro, sådan falder vi i søvn! :)

Han har nok haft mareridt...og så har han brug for ekstra tryghed, men vi er ikke sikre, for hele dagen idag har han ligget i sengen uden at stå op...og bare puttet og klynket lidt og nu har han sovet fra kl 15 til kl 18, så måske er han ved at blive syg?

Det gør ondt at man stadig ikke er helt sikker på hvad, der ligger til grund for når han bliver ked, man er ikke altid helt sikker og han kan ikke fortælle det...

Gid han kunne