søndag den 5. januar 2014

Øv...


Øv, så er søndagen forbi...

Jeg ved bare jeg kommer til at savne min mand og Emma imorgen...Tilbage til rutinerne og eneansvaret for Jakob.

Træning, behandlere...

Jeg bliver trist, men da vi krammede godnat sagde min mand, at sådan er det jo bare...desværre. Danske spil har IKKE ringet med den store gevinst, så vi er lønslaver ligesom alle andre :)

Det er sådan set fint nok...Jeg spekulerer bare sådan på, at savn kan mærkes i kroppen, jeg har trykken for brystet igen og jeg føler mig trist...Det bliver jeg simpelthen nødt til at lære at styre...Jeg kan få det over alt muligt...Da vi så TV Avisen og så hvordan rockerne værger nye bandemedlemmer fik jeg det dårligt...Da jeg læste om den lille Rasmus, hvis mor kvalte ham mens han sad intetanende på hendes skød her i dec, fik jeg det ad h...til...og den stakkels far må ikke engang få ham begravet i Ålborg fremfor KBH hvor den sindssyge mor bor og har fået lov til at bestemme, for sådan er reglerne...forsvinder de regler ikke, når en "mor" myrder sit eget barn...Hvis hun altså er sindssyg...hvis hun er sindssyg er hun da ikke i stand til at tage en ordentlig beslutning på nogen måde og er hun ikke sindssyg og bare ren og koldblodig morder, så burde hun heller ikke have lov til at bestemme noget som helst, fuld forældremyndighed eller ej!

Hvor er det danske retsystem blødsødent, vi har stadig så ondt af de stakkels forbrydere...

Helt ærligt!

Derfor kan man sgu da ikke andet end blive deprimeret engang imellem...

Jeg tror sgu vi flytter til Mosel og bliver vinbønder...

Bye bye...

Nå imorgen er en ny frisk dag...måske kommer Jakob ud af sengen, måske ikke...

Mors lille dejlige puttetrold, hvad mon der er med dig? Er du ved at få influenza? Er du blevet overstimuleret i julen? Har du bare sumpedage? Er det maven?

Er det en kombi?

Vi må se hvad, der sker, jeg bliver ved med at betragte ham, så jeg kommer tættere på et svar, men i det mindste virker han glad, og han tager gerne imod både kys og krammere :) heldigvis, ellers var jeg først rigtigt blevet bange...Nu er jeg kun lidt bange...Mon han har haft en minianfald igen og derfor er så træt, uden vi har opdaget det?

Det håber jeg virkelig ikke...Han har også lov til BARE at være træt, mat og mør...Ligesom vi kan være det...

Det er nok bare det...og mig? Jeg skal bare lige igang igen efter en alt for dejlig ferie ! :)

Jeg elsker bare at være sammen med min lille familie, bare os 4...det er det bedste i verden...Hvor er jeg glad for vi er sammen.

Det er næsten for godt...Så godt at man kan blive bange...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar