Sumpedag....igen

I går aftes hentede Emma og min mand sushi...Det elsker vi, Jakob sov mens vi spiste. Emma spiser faktisk lige så mange stykker som vi gør :) og vi hyggede os og grinede. det er fantstisk at se en pige på 8 år spise krabbekød og rå laks :) hun nyder det virkelig, men Emma og jeg spiser en del hurtigere end min mand, så da vores tallerkner var tomme havde han stadig 9 stykker tilbage!

De havde selvfølgelig købt burgere med hjem til Jakob, men han havde ikke den store appetit igår...

Og idag er ikke meget anderledes, han ligger i sengen og sumper, han har ikke været oppe endnu, om det er eftervirkninger efter alt det han har oplevet i juleferien ved jeg ikke, måske...

Han havde maveproblemer igår, så jeg har sat movicoldosen op, men han er glad og idag har han også spist lidt grød og en gulerodsbolle fra bageren, hans yndlings...og lidt rosiner til dessert :)

Nu er de to andre kørt en tur ned til farfar og farmor, for de har været i sommerhus og en tur forbi Tyskland, så der er selvfølgelig slik til børnene.

Mærkeligt at ferien nu er forbi...Jeg ved jeg kommer til at savne Emma og min mand, så er der så stille, det skal man lige vænne sig til igen.

Og min mand skal tilbage på arbejde, han havde virkelig brug for en pause, han var ved at blive træt af kollegaerne...småsnak og fnidderfnadder...Men heldigvis kommer man ind i det igen, det skal man jo.

Han fortalte at en af hans kollegaer havde fortalt en historie, hun havde hjulpet en chauffør ude ved Bilka, en chauffør i en handicapbus...3 gange havde han rettet hende fordi hun sagde: "Spasserbil", "spasseren sad inde i bussen" osv. men hun hørte ikke efter..."det hedder handicapbil" prøvede han diplomatisk...Men hun blev ved, så tilsidst lyttede han ikke til hvad hun sagde, og de andre som sad omkring dem kiggede på hinanden...

Se...dét kan man godt blive træt af!!!! Nogle gange når folk spørger..."Er det ikke ensomt at gå hjemme alene med Jakob, mangler du ikke kollegaer?"

Så er det sådan nogle historier, der gør, at det jeg roligt kan sige: "NEJ, det gør jeg ikke!"

Han var blevet ked af det, selvfølgelig bliver man det....vi hader det ord, det er et nedsættende ord! hvis man har lidt pli bruger man jo ikke det ord...man siger heller ikke ord som: Fede, Perker og Gong Gong...

Men det er der altså nogen, der gør...Jeg er bare kommet så langt at jeg ikke længere gider have sådan nogle folk omkring mig...Jeg havde en bekendt, en jeg havde lært at kende igennem min mands kollega, men jeg kunne ikke klare hendes måde at tale på...omtale andre på. Og når man så har prøvet at gøre opmærksom på det, og det ikke virker, så kan jeg ikke se hvorfor man skal blive ved. Da jeg så stødte på hende inde i midtbyen og hun fortalte om deres nye bil, hvor hun "lignede en spasser bag rattet"...så tænkte jeg...Det her det gider jeg ikke! Livet er simpelthen for kort.

Min mands kollega kom faktisk hen og tog om ham og sagde undskyld, så det skal man selvfølgelig tage imod, det var jo faktisk flot gjort synes jeg.

Jeg ved godt, der er nogle ord der er indbygget i sproget og hvor folk siger: "Jamen vi mener det jo ikke sådan!" Men hvordan mener de det så? Når de ved det er et ord som bruges i en nedsættende tone, når det er ment til at nedgøre en bestemt gruppe mennesker, hvorfor er det så sjovt og legalt at bruge det ord??

Jeg kommer aldrig til at forstå det, jeg kan forstå at et ord smutter ud, og så kan jeg forstå en undskyldning eller at man ikke siger det igen, at man kan se på personen det var en fejl...

Men man kan ikke refærdiggøre at bruge et ord overfor en, som man ved vil gøre personen ked af det, det kan ikke retfærdiggøres!

Jeg er allerede begyndt at glæde mig til vinterferien, jeg håber min mand kan få fri eller i det mindste en forlænget weekend, vi har talt om at tage i badeland i Tyskland, komme lidt væk...

Vi har lige haft ferie, den er slut imorgen, men jeg ville ønske den begyndte imorgen...