Indtil 2014

Så er den juleferie snart forbi...

Det er simpelthen så mærkeligt med tid, hvordan det bare flyder...Men vi har haft en rigtig dejlig ferie.

Vi har ikke haft planer på nogen måde andet end en julefrokost hos mine forældre den 28 dec. De sidste par år har farmor passet Jakob, men i år holdte de også julefrokost den dag, så vi måtte tage ham med, men det synes vi også var okay, det føles mærkeligt at deltage i en familiejulefrokost, hvor den ene del af vores lille familie ikke er med, men mine forældre inviterer søskende, naboer mm så der er gang i den, så førhen har vi vurderet at det var bedst han blev hjemme.

I år var vi nødt til at tænke: Vi bliver så længe det er forsvarligt med Jakob og så må vi tage hjem.

Og han var ikke videre i hopla, så lige efter middagsmaden kørte vi hjem, der er altså en farlig ballade med 3 hunde, der gør, masser snak og andre børn, så jeg var på mors værelse med Jakob det meste af tiden, og ikke engang der følte han sig tilpas og så gør vi faktisk heller ikke.

Min søster har to hunde, to små hunde...den samme race som mine forældres...de gøer! Og så er den ene af dem ikke videre glad for børn, Emma er utryg ved den og de kan ikke rigtig mønstre nogen form for irrettesættelse og så er det man tænker: Okay skal hunde virkelig styre hvordan børnene skal gebærde sig eller burde det være omvendt? Det har man uden tvivl forskellige opfattelser af...Det kunne være morsomt hvis vores store Golden havde været med, så kunne han måske have sat dem lidt på plads, men vi vælger at lade ham blive hjemme, når der er mange mennesker derovre, eller hvis vi ved min søsters hunde er med, for så er der ikke plads til vores Albert, han ville aldrig finde sig i den måde de opfører sig på...ligesom vi heller ikke ville det. Men igen, man er jo så forskellige og det skal der være plads til...Da den ene af dem tisser op af væggen i mors køkken og mor råber af den siger min søster at det ikke er måden at irrettesætte på, jeg tænker så lidt hvad måden mon er?

Men det er ihvertfald ikke noget som er godt for Jakob, kaos...råberi, gøeri...

Heldigvis kunne både mor og far se at det ikke fungerede og de forsøgte ikke at holde på os, mor skrev senere på sms at de gør det på en anden måde næste år, da inviterer de os alene, så er der pakkespil og hygge stille og roligt...jeg havde lige sagt til min mand, at næste år melder vi afbud til den julefrokost, for det er ikke sundt for nogen af os og vi ønsker ikke altid at lade Jakob blive hjemme...så slap man for at tage den konfrontation...

Jeg bliver vred hvis jeg føler nogen synes vi indretter vores liv for meget efter Jakob, hvis de tror vi får meget mere ud af at lade Jakob være hjemme, hvorfor dog?? Jakob ER vores liv, Emma...Hun sad også det meste af tiden på mormors værelse fordi hun ikke bryder sig om den ene af hundene, selvom bedstefar forsøgte at få hende med ud i fællesrummet, så tror jeg ikke de helt forstår at hun er bange, så er der IKKE noget der hedder etikette! Ikke i vores bog ihvertfald. Da gælder KUN vores regler...Forventninger er ikke noget jeg længere praktiserer, jeg behøver kun at tage stilling til mine egne forventninger.

Ellers har vi bare slappet af...Min mand og jeg var i bio og se Hobitten 2, den kan varmt anbefales!!!!! Vi har ikke haft nogen kærestetur i år, vi plejer at have en enkelt overnatning på hotel, men med Jakobs on and off perioder, har ingen af os følt det var forsvarligt at lade farmor passe ham hen over natten....

Den 29. kiggede farmor forbi fordi hendes forlygte i den ene af deres biler var gået, så spiste vi frokost sammen og min mand fik skiftet lmpen...

Nytårsaftens holdte vi med et vennepar, som vi har holdt nytår med de sidste mange år og det er altid fantastisk...så hyggeligt og afslappende og i år havde de tilbudt at komme her med al maden, så jakob havde en chance for at trække sig tilbage til sit værelse og det var jo super sødt af dem....pæn luksus, at der bliver lavet mad til en i ens egent hus :)

Og selvfølgelig havde vi et fantastisk nytår! Jakob skulle lige afklimatiseres, men der gik ikke mere end nogle timer, så var han okay og med den larm, der var, så klarede han det simpelthen så godt! Emma og de to andre legede og grinede og fjollede rundt og Jakob var med i stuen i det omfang han kunne og ville....Om middagen kom der en sms....de ville spise på Mac inden de kørte mod Odense og ville købe et par burgere med til Jakob og Emma, de burgere fik Jakob til aftensmad, så var hans nytår reddet :)

Vi fik spillet Wii, vi fik drinks, spiste god mad og hyggede os...vi fik ødelagt ovnen og brændt vores trampolin af med en vildfaren raket :) så kan man vist ikke forlange mere af et nytår! Jakob holdte ud til kl 23 til trods for han stod op halv 8 og Emma og de to andre sad stædigt i sofaen og kæmpede om hvem, der gav sig først efter vi var sprunget ind i det nye år....:)

Emma skulle egentlig starte den 2. men vi valgte at give hende fri fordi min mand har fri til den 6. så igår tog vi i IKEA fordi Emma havde fået et gavekort af farfar og farmor...vi spiste der og mens vi sad der i sofaen i cafeteriet, sagde Emma at det var helt fantastisk at vi nu kunne tage i IKEA og spise uden Jakob blev ked af det! uden at man skal føle man skal skynde sig og sluge sin mad...Han hyggede sig, guffede ti mini deller og tussede rundt omkring der hvor vi sad og jeg kan se Emma kigger så blidt på ham, så spørgende på os...ingen af os kan vænne os til at man lige pludselig kan det, man er lidt på vagt...kigger på hans ansigt, lytter til hans lyde, for HVIS nu han bliver ked af det....så skal man være parat...Men min mand bad mig prøve at slappe lidt af :)

Og det må være mit nytårsforsæt...Jeg vil prøve at slappe mere af....og have tillid til at det ER blevet bedre...At han kan klare mere...Han kan have dårlige perioder, men det klarer man jo...nøgleordet er, at man ikke skal være på vagt...Man kan altid handle hvis man kan se det går galt eller man kan gå efter det man tror giver størst mulighed for succes...

Men det er sgu svært fordi vi har været på vagt i 4 år nu...Men han har udviklet sig utrolig meget, han er ved at blive en stor dreng...

Måske tør vi endda bestille sommerferien inden så længe, det gik så godt sidste år, så hvorfor skulle det ikke gå godt i år...."Hvis nu..." skal pakkes væk...

Det skal bare blive godt. 2014...

Fremtiden, den skal bare blive god! igår i TV Avisen så vi noget om en lille dreng på Fyn, der ikke havde fået nok ilt under fødslen...Der var lige et klip under introen og jeg lagde ikke mærke til min mand blev trist, men undrede mig over han blev sur på mig fordi han opdagede det rodede i mit tøjskab, jeg sagde til ham jeg synes ikke han skulle få sit blodtryk op i det røde felt pga det...og lidt efter tog han min hånd og sagde han lige var blevet lidt trist...han har altid haft en angst for om det var manglende ilt, der er skyld i Jakob er som han er...fordi min fødsel var hård...Men lægerne har sagt det er hans gener...

Men bare sådan et lille klip på 30 sek. kan trigge noget i en, men han tog min hånd...og vi fik snakket om det...Og det er vi blevet gode til...Det kan være hårdt, når man lige får en reminder...om hvordan det kunne have været...Som da vi så Emma drøne rundt sammen med vores vennepars mindste, hun er yngre end Jakob men taler selvfølgelig og hun havde forelsket sig i Emma, de to legede og hyggede sig og hang sammen...og man kan se Emma nyder det, hun elsker det....hun kan godt lide at "være den store", hun elsker små børn og derfor vil hun jo også så gerne lege med Jakob, men det er jo ikke altid han kan og vil lege på den måde...Dét kan føles trist...Da følte jeg også et stik, men man kan ikke bruge det til noget....

Vi er hvor vi er...Vores situation er som den er...

Endnu et nytårsforsæt, jeg vil prøve ikke at blive ked af det, når jeg føler det er uretfærdigt...

For Jakob er jo fantastisk, det de har sammen er unikt på en anden måde...Lidt er SÅ meget...Nogle gange når han ser på hende og hun fanger hans blik, når han rækker op efter hende...det er de små øjeblikke man skal lære at sætte pris på.

Da han vågnede imorges så han på mig og smilte og jeg kyssede hans kind, han rystede hovedet i kådhed, morgenfrisk og glad, skubbede mit hoved væk, for nu var det ipad tid....og så lå jeg i mørket og betragtede ham.

Jeg ved bare vi er ment til at være sammen, vores lille familie...vi er ikke som alle de andre, og det behøver vi ikke at være...konformitet er ikke lig med lykke. Vi er et andet sted. Med både sorg og glæde, her er lidt af hvert og her er plads til lidt af hvert. Heldigvis!

Det kunne være lettere hvis man "bare" var som alle andre familier...

Men mindre farverigt måske, og jeg kan godt lide farver :) Nuancer...