Et magisk øjeblik

Så er det dagen derpå...Dagen efter en veloverstået juleaften...

Vi havde indbudt bedsteforældrene til kl 17, de andre år er mine forældre kommet om eftermiddagen fordi de havde ænderne med, men i år købte vi frostænder ( eftersom de vandt i en smagstest over landænderne, så skulle det prøves )...så vi så ingen grund til at de behøvede at komme kl. 14...Men tiden var lidt lang for Emma...Men Jakob vågnede og var i et dårligt humør, så vi tænkte at det var fint med ro inden de gik løs...Men han var ikke i hopla...Vi prøvede at sætte ham ved bordet om aftenen, men han havde det skidt og vendte kroppen væk, så det endte med jeg spiste på Emmas værelse med Jakob, Emma sad lettere anspændt ved siden af Jakob og sagde: "Mor vil du ikke nok gå med ham, han kan ikke lide det" jeg forklarede at han lige skulle have en chance jo..., men efter et minut eller to kan man sagtens afvejre om det bliver en succes og om man kan vende ham, men det kunne vi ikke...Vi fik vores mad derind, så så han Dirty Dancing, der igen er kommet ind i billedet...Og så spiste han gldeligt 3 stykker medisterpølse og kartofler og brunkartofler toppet med bearnaise sauce, han kan IKKE lide den fede tætte andesmag, og eftersom saucen ville bære præg af det så bad jeg mor tage et brev Knorr med :)

Han havde det godt i roen, og både Emma og min mand kiggede ind til os...

Da vi skulle danse om juletræet tog jeg ham også med ind, men så snart skønsangen gik igang skreg han, så måtte jeg gå med ham igen...

Så snart vi kom på værelset var han glad...

Da vi skulle pakke gaver op skiftens vi til at være hos Jakob, mig, min mand og farmor.

Jeg kunne mærke på min mor at det pinte hende at Jakob og jeg ikke var "med"...At han sad der på værelset.

Efter gaveoppakningen ville Jakob skiftes og så bedte han om at komme i bad...og det fik han lov til...Og imens var de andre gået igang med ris a la manden, min mand kom ud med en nisseøl til mig og min ris a la mande, så kiggede vi på hinanden og smilte...et indforstået smil...Flere gange i løbet af aftenens mens Jakob skulle beroliges og var ked af det, så min mand lettere opgivende ud..."Glædelig jul" sagde han ironisk til mig på et tidspunkt...

Men lige i det øjeblik vi så på hinanden, så forsvandt al den frustration...

Og da vi accepterede det, da vi accepterede at han skulle være på værelset, at han hyggede sig i badet osv. så gav man slip på alle de forventninger om hvordan en GOD juleaften skal være...Jeg tænkte hele tiden: Det er trods alt børnenes fest...så hvis Jakob vil være på værelset...så er det jo sådan det er...

Jeg føler ikke jeg misser ud ved ikke at sidde med til bords eller at jeg ikke fik danset om juletræ.

Da Jakob har badet kommer han ind på sit værelse og kl. nærmer sig 22 og til trods for han stod op 8:30 er han rigtig glad nu, nu er det hele stilnet af...Emma er gået glad i seng, hun blev glad for ALLE sine gaver i år, ALLE ligemeget om det var tøj eller ting og sagde pænt tak for det hele!

Så kunne vi voksne sidde ved bordet et øjeblik og snakke henover slikfadet...Og min mand sagde..."Sådan holder vi altså jul her!" Her er det okay at man gør forsk. ting, at man tilpasser sig ud over traditionerne og pludselig kom der en ro over alle, også min mor...

Da gæsterne tog hjem, sad min mand og jeg i den mørke stue og snakkede...først var han blevet ked af at vi manglede ved middagsbordet, at vi ikke dansede rundt om træet...Men da han så hvordan Emma hyggede sig med at synge og danse rundt om træet, så fladt han til ro...hun havde det SJOVT! Hun mangler ikke mor og Jakob rundt om træet, her gør vi ikke altid som alle andre, men det betyder ikke at vi IKKE har det godt!

Han fortæller da han sad med Jakob på værelset og jeg kom ind og puttede dynen om han og han kunne mærke at Jakob synes det var fantastisk, så tænkte han...Hvorfor så ikke? Hvorfor er det så ikke i orden at Jakob ikke bryder sig om at danse om juletræ eller sidde i sofaen og pakke gaver op ligesom os andre...Han kan ikke lide det, så hvorfor skal han, når man har en chance for at gøre det på en måde, der gør ham glad...i stilhed på værelset, så kiggede de ind til ham en og en, farfar, mormor, bedste...Emma og så er det hygge for Jakob!

Og så længe Emma ikke mangler noget, savner noget, så må det være iorden, hun havde en fest igår og jeg bemærkede hvor stiv hun sad ved siden af lille Jakob ved aftensmadsbordet og så hvordan han vred sig...hun hader når han er ked af det! Hun bedte mig gå med ham fordi HUN også ved hvordan han bliver glad! og hun tænker, så hvorfor skal man ikke gøre det! Helt fra om eftermiddagen havde hun sagt at vi måtte låne hendes værelse, hvis Jakob ikke ville være med...hun var forberedt på det!

Og der sad vi i mørket og blev enige om, at trditioner, det kan vi ikke bruge til noget, vi er nødt til at gøre det på vores måde og det må folk acceptere, her er ikke nogen, der mangler noget...Vi tilpasser os og ommøbelerer på traditionerne så det passer til os...om Jakob vil bade juleaften kl 20, så gør han det, hvis Emma vil se lidt TV i soveværelset og geare ned midt i festen, så gør hun det!

Her er en mandel i ris a la manden og en mandel til hver af børnene, sådan gør vi her.

Alt hvad der hedder forventninger er pakket væk, for har man ikke dem, bliver man ikke skuffet!

Jeg ville så gerne have igår skulle være en dejlig dag, først på den traditionelle måde, men det måtte jeg lave om på, og det var befriende, det var magisk, at finde ud af at julehygge er mange ting, det er ikke kun anden og gåsen, julemiddagen sammen, at danse om træet, det drejer sig om noget helt andet...Bare at være sammen, på hver vores præmisser, ikke efter en skabelon af forventninger om hvad JUL bør være...det kan sagtens være et karbad :) ro på værelset og æbleskiver i stedet for ris a la mande...Jakob spiste 4! Han elsker æbleskiver og så får han det! Det var hans juledessert...

Glædelig jul til jer, der læser med på min blog, min familie og jeg har haft en fantastisk jul sammen med vores elskede forældre og vores dejlige børn.

På vores måde.