De små ting

Jeg er gået i seng. Jeg er træt og en smule trist. Idag har ellers været en super dag for første gang i flere måneder gik vi en kæmpe tur med Jakob i klapvognen Emma og mig. Han nød det og vi var endda på en ny legeplads og gik langs vejen hjem så han kunne se alle bilerne. Kæmpe sejr og både Emma og jeg var ret stolte. Men hele aftenen har han pylret og virket rastløs og sur. Jeg var alene for min mand og datter var cyklet på stadion for at se OB spille kamp. De ville køre forbi supermarkedet og købe slik så jeg spurgte min mand om de ville købe to boller til Jakob. Men det sagde han de ikke gad slæbe på og de ville ik have taske med. Men da de kom hjem kunne jeg se Emma havde en taske med. Kl 21 er alle boller selvfølgelig udsolgt og jeg ved ik hvorfor men nu ligger jeg og græder ved siden af Jakob. Jeg er så ked af det...jeg synes det var sådan en lille ting at bede om. Måake burde jeg ikke lade det vælte korthuset men det gør det altså idag. Igår var min mand på Goma med en ven og Emma var hos farfar og farmor så da var Jakob og jeg også selv. Jeg havde rester til Jakob han er ik så vild med købemad men jeg købte take away til mig selv...men jeg når aldrig spise det færdig før Jakob har brug for mig eller kræver min opmærksomhed. Og sådan er det. Jeg er vant til det og gør det gerne...men idag er jeg ked af det. Idag ville jeg bare gerne have min mand havde købt de boller i eftermiddags. Sådan en lille ting...Emma kom ind nu og sagde godnat...Jeg henter boller imorgen mor sagde hun. Jeg er ked af der ikke var flere boller mor. Det er ikke din skyld skat sagde jeg. Hun er en god pige...hun var så lykkelig idag da vores gåtur lykkeds. Så lidt der skal til...til at skabe lykke...og sorg.