Det hjælper

Det hjælper at skrive kan jeg mærke...jeg var lettere anspændt da de kom hjem fra supermarkedet med frugt og sagde kun et lavmælt tak til Emma der havde lavet abemad til mig. De havde købt sodavand og Jesper havde lovet Emma et glas og jeg øffede over at ferien snart er slut og så er der ikke sodavand hver dag mere...og så gik jeg ud på badeværelset og satte mig og tudede. De var gået i soveværelset og jeg kunne høre Emma spørge sin far...hvorfor er mor sur på mig?Min mand kom ud til mig tror han blev overrasket...han aede mig blidt på ryggen og sagde...jamen hvad er der dog. Rigtig blidt og kærligt...og jeg hulkede at jeg er så træt og anspændt at jeg ikke har det ret godt for tiden. At jeg er bange for Jakob vågner og jeg er så træt...og mens jeg hulkede gik det op for mig at jeg jo hele dagen har gået og snakket om det glas sodavand jeg virkelig havde lyst til...har du købt det for min skyld sagde jeg? Ja det havde han og så tudede jeg endnu mere!!! Når man er ked og vred og anspændt ser man ikke de små ting ens partner gør for en...jeg lagde også mærke til idag at min mand flere gange tog over med Jakob og legede med ham. Jesper prøver...vi er begge hængt op...trætte, men vi prøver at gøre ting for hinanden. Vi krammede hinanden ude på det mørke badeværelse og sagde: jeg elsker dig...vi skal klare det her sagde min mand. Og han har ret...han synes jeg skulle forklare Emma det som det er...og jeg kom til at græde da jeg sagde jeg ikke er sur på hende men at mor bare er træt og lidt ked af det for tiden...jeg forklarede at jeg bliver anspændt når Jakobs soverytme driller fordi jeg jo ved det er mig der skal op om natten...og sørge for ham og sørge for han ikke vækker dem. Og det er fair jo for de skal i skole og på job. Men aom min mand sagde vil de hellere end gerne gå i soveværelset hvis Jakob f eks som idag falder i søvn tidligt. Så der kan blive ro i huset...du behøver måske bare ikke sige det så surt sagde han sødt og det er jo rigtigt. For vi ved godt at det er dig der hænger på tjansen...og bare det at han sagde det. Viste forståelse så vågnede jeg lidt op! Jeg elsker virkelig min lille familie...Jesper, Jakob og Emma for vi er der for hinanden. Nogle gange glemmer jeg det...men det må jeg ikke for det der kan få det hele til at vælte er når man føler sig alene...men jeg er ikke alene. Heldigvis...og nu gør det ikke så meget hvordan natten udarter sig for jeg er ikke alene. Vi er jo en familie!