mandag den 1. juli 2013

Vand er til at bade i...og drikke!

For nogle dage siden var mine forældre på besøg...Min mor og jeg fik rydde-op-flip og gik igang med at flytte den store kommode fra gangen ind i soveværelset, hvor der i forvejen står en op ad endevæggen...der stod et tøjstativ ved siden af, men det ser altid rodet ud og bag det gemmer der sig mærkelige ting som papir og andet rod :) så det var skønt at få renset ud...

Kommoden skulle flyttes fra gangen, for der skal være pusleplads til Jakob, han er ved at være for stor til det lille puslebord på badeværelset...

Imens vi gik og flyttede om, holdte vi selvfølgelig øje med Jakob som sad i badekar og holdte øje med al vores flytten-omkring :)

Jeg havde sat en plastiskkop med koldt vand ved siden af karret for det plejer han at synes er sjovt, at plaske i...men pludselig ser jeg hvordan han tager det op og drikker!!! Lige så fint tager han koppen op, holder ved med begge hænder og sætter den op til munden og drikker!!!

Det ser SÅ sødt ud og han gør det flere gange...

Og nu gør han det bare :) man skal lige guide ham lidt, men så holder han selv koppen op til munden og de fleste gange kan han godt sætte koppen/glasset selv...Det er helt vildt fedt. Jeg er ret sikker på at al den her guiding vi er startet på udmunder sig i flere positive ting...bl.a. det her...

Og ikke nok med det...Han er også begyndt at åbne døre selv...

Det ser også helt vildt sødt ud, han kan lige nå op og trykke håndtaget ned og så skubber han døren op og går ind :)

Så der sker rigtig meget godt lige for tiden, det er helt fantastisk...

I går havde vi besøg af fys for sidste gang inden ferien, jeg må ærligt indrømme jeg glæder mig til en sommerferie uden besøg...Han var glad mens hun var her og sagde fra når hun kom for tæt på, men da hun gik kunne man godt se at han igen havde holdt lidt igen, for så bliver han voldsomt ked af det og er svær at få til at falde til ro...Jeg måtte ligge sammen med ham helt tæt...med dynen rundt om ham...Hun spiste frokost sammen med os og som hun selv bemærkede skyldes hans ro og afslappethed ved bordet nok at ipaden hjalp ham til at fokusere på noget andet...

Jeg synes man skal prøve hans grænser af hele tiden, for han udvikler sig jo også...men han kan tolerere en hel del mindre end man måske tror og han er ikke super god til at spise sammen med andre end os, det er en privat ting for Jakob at spise...Dermed ikke sagt, at man ikke kan hygge sig sammen med andre, med familie og venner, men så må man forholde sig til at han evt. gerne vil spise på sit værelse.

I aften får vi et vennepar til middag...Og jeg glæder mig, det er nemlig afslappet og jeg ved jeg ikke skal styrte rundt og gøre rent osv. de tager det hele roligt og jeg ved de ikke vil løfte et øjnbryn, hvis jeg giver Jakob mad på værelset...Og hvis det lykkes at han spiser ved bordet er det jo bare fedt, det må vi tage som det kommer...jeg glæder mig til at være sammen med dem og ønske dem en god sommer...I søndags tog vi ned til min mands lillebror for at ønske ham en god sommer, vi havde mad med og sad i haven og spiste det, solen skinnede og Jakob gik rundt på hans græsplæne og hyggede sig :)

Tænk at sommerferien er kommet...Det er helt vildt...Jeg glæder mig rigtig meget...Inden så længe kører vi til Mosel og mor kommer og passer Albert :) Vi skal på ferie...Albert er på ferie, for der bliver sikkert lidt ekstra hygge med mormor i form af gåture og godbidder og mormor får en ferie fra bedstefar som hun siger :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar