onsdag den 26. juni 2013

Helt rundt på gulvet

Jakob var ked af det i nat...Han vågnede flere gange og kastede sig rundt i sengen og når man selv er halvsovende og en smule difus, så skal man strenge sig an for at lokalisere problemet. Jeg tænkte med det samme maven! Men han trak ikke benene op som han plejer...Pludselig blev hans vejrtrækning mærkelig og jeg var nødt til at vække min mand, jeg blev bange, det lød som om han hyperventilerede!

Min mand stod op og tog Jakob op, satte sig med ham i stuen, men han ville op til mig...så vi satte os ind på værelset med ham og jeg bad min mand blive og lytte, så han satte sig på sengekanten...Jakob faldt til ro i mine arme og lå med hovedet på min mave...sådan faldt vi i søvn indtil han vågnede grædende igen et par timer efter.

Men nu ved jeg godt hvad det er...for det eneste, der hjalp var at han kom til sig selv og så fik tryghed ved at jeg var helt tæt på...

I går havde vi dobbeltbesøg, og det gik så fint, men som altid kommer "regningen" altid senere...

Først var specialpædagogen der for at sige farvel, de må ikke længere komme hos os fra specialrådgivningen...Hun var der halvanden time og bagefter kom ergo og hjælpemiddeldamen for at aflevere en ny klapvogn, den er superfin, den er helt sort og ligner en babyjogger...jeg kan godt lide det ikke ligner en vogn til et handicappet barn, det har jeg ikke behov for at udstråle når vi triller rundt i kvarteret...

Vi talte om løsninger til badeværelset...Jakob er blevet for stor til puslebordet og det er ikke længere behageligt for ham...

Selvom han jo er glad i situationen, så mærker man først den rigtige reaktion senere...så fra nu af er det slut med flere ting på en dag...det er en aftale! Og ikke to...Færdig...

Man bliver helt rundt på gulvet efter sådan en nat...men man skal jo op og jeg skal følge Emma i skole...idag med morgenhår og joggingbukser...I don't care.

Op på formiddagen hørte jeg hans lille bamse og kylling bog "Tihvertifald Bamse" kunne jeg høre kyllings stemme sige og så ved jeg han er vågen og glad, så er han stået op og sidder foran sit store spejl og trykker på knapperne, der "taler" og jeg kunne høre ham grine...

Så ved jeg han er okay igen. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar