Eftervirkninger

I søndags var vi til fødselsdag hos min voksne niece og nevø, de er begge først i 20erne og læser i hver deres by...de havde samlet familien hos min søster, og det var super hyggeligt.

Jakob kommer der ik så tit, selvom jeg er tæt på min søster, ses vi ikke så tit hos hinanden, det er nok afstanden, der gør det...For jeg er rigtig glad for min storesøster.

Han var ikke tryg, han ville ikke spise med ved bordet og jeg måtte gå op ovenpå med ham, men han var meget rastløs. Vi skulle egentlig have spist ude, men vejret var ikke til det. Desværre...Jakob ville ikke have grillmad, jeg ved ellers han kan lide både kylling og spareribs og endda oksesteg, men så jeg spurgte min søster om jeg måtte få et stykke rugbrød til ham, jeg kunne godt se der var mange kerner i, men selvom man er hos familie, så kan det være grænseoverskridende at spørge om de har noget andet fordi Jakob ikke kan klare kernerne...Og så bandede jeg lidt over mig selv, at jeg havde glemt at tage hans eget brød med hjemmefra just in case, men han plejer jo godt at kunne lide grillmad, for jeg havde forhørt mig hos mor omkring menuen...Men da jeg stod og smurte mad, sagde min svoger: "Du har godt set der er mange kerner i?" og så spurgte han min søster om de ikke havde noget andet brød til Jakob...Det var virkelig virkelig sødt...og det havde de. De havde noget franskbrød...noget durum/ciabatta-agtigt ( min søster og svoger elsker Italien :) og det endte med Jakob spiste 4 stykker! Og så blev humøret også bedre...

Efter frokosten og desserten, gik vi en tur ned til fjorden, vi havde trækvogn med til Jakob...Vi havde sådan en i træ, men hjulene blev ved med at punktere, det var rigtig træls, men vi fandt et super godt alternativ, som endda er lettere vægtmæssigt og som kan klappes op og ned i løbet af 20-30 sek. En sammenklappelig trækvogn, som egentlig er ment til bagage, men vi har skåret en juniormadras til og lagt i bunden og sat en stor pude, han kan sidde op af, så er den både mere rummelig og lettere at styre end den gamle i træ, som nu har endt sine dage på lossepladsen!

Da vi kom hjem fra gåturen klarede det op og vi kunne få eftermiddagskaffen på terrassen, det hjalp, de åbne vidder hjælper altid på Jakob, der er simpelthen mere rum udenfor og mindre klaustrofobisk. Så kunne han sidde i trækvognen med sin ipad og endda gå rundt på terrassen mens jeg proppede små stykker drømmekage indenbords...kæmpe hit. han fik også en skål vand at lege med på et tidspunkt.

Til aften grillede de pølser med brød, det elsker Jakob, Emma som havde fornemmet at hendes lillebror ikke hyggede sig helt, gik rundt sammen med ham ude på terrassen, mens de andre sad indenfor, og gav ham pølsestykker og brød og lidt af den pizza, som moster havde varmet til hende ( for Emma kan ikke lide pølser ), jeg var selvfølgelig ude hos dem, selvom Emma siger hun gerne vil være alene med ham, så skal hun jo ikke have ansvaret for Jakob på den måde...

Emma hygger sig på sådan en dag, hun ELSKER når familien er samlet og hun elsker sin kusine og fætter, de er jo store, men på trods af det så tager de sig altid af Emma og også Jakob, min nevø havde fundet et nintendospil og nogle dvder fra dengang han var lille og dem gav han til Emma...Emma sad på en solstol ved siden af sin kusine og tog sol og de to kan grine og hygge sig...og sådan noget bliver Emma jo stolt af :)

Men det er hårdt at feste...for hele denne uge har det været umulig at træne med Jakob, han har været træt og ked af det og selvom jeg har forsøgt hver dag, flere gange om dagen, så skal man ikke presse ham, han bliver let ked af det og magter ikke så meget og hele dagen igår var han bange for lyden af sølvpapir og bagepapir, det knitrer jo...det har han ellers aldrig reageret på, men da jeg skulle smøre madpakker og knitrerede med det, så græd han, og da jeg skulle lave aftensmad og skulle bruge bagepapir reagerede han med det samme. Men sådan er det med Jakob, når han har været under pres, så tager det tid at komme ovenpå...Det er synd for ham, men så må man agere derefter og skåne ham lidt ekstra i den tid det tager...

Igår var ergo der, hun kom så tidligt at Jakob sov, men vi fik en super god snak, og hun lærte mig en øvelse, der skal styrke muskulaturen i Jakobs mund/kæbe...Samarbejdet er blevet SÅ meget bedre siden vi har haft det møde, hvor vi rigtig fik talt ud og det er uden tvivl til alles bedste.

Så heldigvis er der også gode eftervirkninger...