lørdag den 15. juni 2013

Jeg melder pas...

Igår tog vi ned på borgerservice med Jakob...min svigermor og jeg, for hans pas er udløbet, så typisk for min mand og jeg, så kommer vi ud af starthullerne i sidste øjeblik, til trods for at vi har tænkt tanken de sidste to mdr :).

Vi valgte at tage til Assens, selvom vi bor i Odense, for to år siden stod min svigermor og jeg med en panisk Jakob i et overfyldt lokale som nr. 881 og der var omkring 100 foran os...da det endelig blev os, var billedet ikke godt nok, så vi måtte løbe ned i byen for at finde en fotograf og tilbage igen!

Det scenarie ville vi gerne undgå i år med viden om, hvor sensitiv han jo er...Og vi tænkte at der nok ikke var så mange mennesker i Assens og det var rigtigt...

Vi var nr. 2 i køen, super. Men Jakob blev ked af det allerede da vi kom ind, der lugtede sterilt og det lignede måske lidt et hospital, ordentligt og med en lang gang, stilhed og sure miner.

Jakob vred sig og var ked af det, jeg stod med ham og han var utålmodig....damerne bag skranken tog sig god tid med dem de ekspederede, fred med det. Og da de var færdige med dem tog de sig tid til at hyggesnakke og tage en lille break og få slukket tørsten inden de kaldte det næste nr.

Og billederne var igen ikke gode nok...så ned i byen, løbe hen til en fotograf og så tilbage...

Jeg kan simpelthen ikke forstå det system, at man forlader sig på en maskine, der skal godkende et billede, kan man ikke i nogle tilfælde, bare være lempelig??

Og da vi nåede ned til fotografen, sagde hun...Hun var lidt i tvivl, for hans mund stod jo lidt åben, men det må de godtage sagde hun...De kan jo nok se han ikke kan forstå, når man siger til ham han skal lukke munden, så der må gælde de samme regler som for spædbørn...

Og jeg kan ikke finde ud af om jeg blev lettet over den kommentar, eller ked af det.

Jeg melder simpelthen pas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar