Hvad koster en gulerodsbolle?

I går var Emma på udflugt til Madsbyparken i Frederecia, en fin park, uden entre...med legepladser, dyr og natur. Hele indskolingen var afsted i bus og jeg havde varslet lærerne om, at hun har tendens til køresyge, så hun helst skulle sidde i den forreste del af bussen. Hun har køresygearmbånd, hun helt sikkert også skal have på, når vi kører til Mosel i sommerferien...

Da hun kom hjem fra turen var hun så glad...:) hun spiste resten af madpakken, jeg havde sørget for lækkerier, både frugt og slik og kiks og madder...mini salami og juice og saftevand til en lang dag.

Pludselig kommer hun ind i stuen. "Hvad koster en gulerodsbolle mor...dem Jakob elsker fra bageren?"

"7 kr." svarer jeg.

"Hvordan ser det ud i penge?"

Jeg forklarer hende at der er forsk. kombinationer :) en 5er...og en 2 krone. Tre to kroner og en 1 krone...osv.

Og så har hun været i sin sine sparegris og har fundet de 7 kr. og spørger om vi ikke skal cykle en tur til bageren efter en bolle til Jakob. Jeg synes bare det er SÅ sødt....Jeg ved hvordan hun tænker...Hun har haft en dejlig tur, hun har fået godter osv. nu vil hun gerne give Jakob noget. Jeg vil ikke sige, at jeg betaler for bollen, for det er noget hun gerne vil give ham, og det skal hun have lov til!

Så vi cykler en tur i det gode vejr, hen til bageren...Da vi kommer ind og Jakob hører bagerposernes knitren græder han. Han er stadig bange for sølvpapir, bagepapir og poser. Det er en smule belastende og gør det svært at lave mad, skifte skraldepose...ting som man anser for små ting i hverdagen, men som skal gøres, påvirker ham negativt.

Men han klarer det og vi kommer ud af butikken med en bolle og en pizzasnegl...Hun havde taget lidt ekstra penge med, så hun også kunne købe noget til hende og mig. Jeg kommer næsten til at tude da vi cykler hjem, jeg fortæller hende hvor sød jeg synes hun er...hvor flot det er. For det er flot!!!

Vi spiser det på trampolinen, Jakob vandrer sikkert rundt på trampolinen, det er god træning, han klapper og synes det er fantastisk...Emma leger med ham og de to, de sidder i den store badering og guffer...Bagefter lægger hun ham i sansegyngen og vi hjælper med at rydde al legetøjet væk fra græsplænen, for der skal slås græs, alle kløverne lokker bier til og i søndags hvor vi fejrede sankt hans i haven trådt min mand på en, og det gør ondt! Jakob og Emma går jo også rundt i haven og da Jakob ofte nusmer gennem græsset og jo bruger hænderne, så er det vigtigt at græsset ikke er for højt, for han skal ikke stikkes af en bi!

I søndags fejrede vi Sankt Hans med mine søde svigerforældre...Jeg er heldig at jeg har nogle svigerforældre som dem. De sætter pris på alt hvad vi gør og de er der for os, ikke kun for min mand og børnene, men de støtter også mig...Det behøver ikke at være nogen hemmelighed at min mand og jeg var uvenner det meste af weekenden. Sådan er det nogle gange, men hvis det trækker ud for længe, så påvirker det ungerne og det må det ikke. Så hvad der startede som en dårlig søndag, endte som den allerbedste! Og meget af det takket være mine svigerforældre...Det hjalp at de kom, og børnene var så glade...vi grillede og sad udenfor og snakkede og hyggede os. Sjældent har jeg set mine svigerforældre så glade, de nød virkelig den dag...Min tændte op i vores bålsted og vi ristede skumfidusser på pinde som farmor og Emma havde hentet på stien.

Jakob sad i sin nye trækvogn og betragtede ilden og var så glad. Emma fortalte vitser og grinede næsten allerhøjest selv! :) Vi fik lagkage og kaffe med bailey og sad og lyttede til det levende musik ovre fra boldbanen hvor der var bålfest. Jakob lyttede og sad undrende og kiggede i retning af lyden, så vi besluttede os til at gå over og kigge...ganske kort, så han kunne få stillet sin undren :) og det kæmpe bål var jo spændende...:).

Emma sagde flere gange at det var dejligt vi var gode venner igen, jeg tror det påvirker hende mere end vi tror, når vi er uvenner. Hun sagde: "Mor når jeg skændes med mine veninder, kan vi altis lege sammen dagen efter...hvorfor kan dig og far ikke det?" så forklarede jeg hende at så nemt er det ikke altid, når voksne bliver uenige om noget...Men min mand og jeg er blevet enige om, at fra nu af, så kan man råbe: stop! og bare sige: okay vi er uenige, man behøver ikke skulle "vinde" eller overtale hinanden, men blot være ueinge. Som min svigermor sagde, er det nemt nok hvis man bare var sig selv, men når man har børn er man nødt til at gå på kompromis med den måde man skændes på...for børnenes skyld.

På vej over til skolen idag talte Emma og jeg om, at sommerferien starter næste uge..."Jeg glæder mig til vi skal til Mosel...men mor jeg glæder mig ligesåmeget til jeg skal på ferie ovre hos mormor og bedstefar...vi cykler altid ture, og kører tur...vi spiser is og har det så sjovt...".

Det er helt klart hendes fristed...Og det gør mig faktisk rigtig glad, at hun tænker sådan...Emma behøver ikke charterrejser ( det har hun prøvet ) eller dyre hotelophold...for hende er det det nære...det ægte. Som den Sankt Hans vi fejrede...så er hun glad, når familien har det godt og er i balance. En cykeltur til bageren eller en ferie hjemme hos mine forældre, som gør alt for hende! De tilsiddesætter alt mens hun er der, leger med hende, lader hende bestemme menuen, de lytter til hende og forkæler hende og det elsker jeg dem for...At de kan give hende sådan et fristed, for der kan hun lade op...sådan et sted har man brug for, når man har det liv vi har. Vi er under pres...og af og til kan man reagere volsommere på noget end andre måske ville gøre.

Min mand tager ud og spiller golf...

Og jeg er begymdt at bede ham om at tage ungerne med på tur eller ned til farfar og farmor, bare engang imellem...så jeg kan mærke roen og bare se en film...sidde i lænestolen og nyde at være alene.

Nogle gange kan jeg få et "anfald" hvor jeg føler jeg bliver dårlig, hvor jeg får ondt ved hjertet eller føler jeg ikke kan få luft, det ved min mand slet ikke...Hvis jeg kommer til at tænke for langt frem, bliver jeg så bange...Jakob er kun 4 år, men tanken om at han skal i skole og væk fra os gør mig panisk angst, der er jeg slet ikke endnu...Jeg har en kæmpe beskyttertrang...vi aner jo ikke hvad der er med ham eller hvad alt det her ender med...

Socialrådgiveren var på kontrolbesøg i sidste uge, hun er bare så sød...forstående og imødekommende. Hun skal jo sikrer sig at det her er den rigtige ordning for os...og det er det, uden det her ville vi allesammen gå ned. Vi har brug for at passe på Jakob, understøtte ham, være tæt på ham, som familie, det er en fælles opgave...Jeg har al ære og respekt for dem, der vælger at barnet skal i instituition, men vi kunne aldrig gøre det...Aldrig.

Jeg blev så uendligt glad da socialrådgiveren sagde at man kan rykke skolestart til han bliver 7 år eller man kan hjemmeskole eller han kan være ude et par timer og så komme hjem i hjemmetræning bagefter...de kan strikke det sammen så det passer til ham...

Igår fortalte min mand om en kollegas søster, der lige havde vundet 1,4 mio. Tænk hvis det var os...og ja det tænkte jeg...bare det havde været os. Så ville jeg vide at vi kunne sikre Jakobs fremtid, og Emmas...indskud til lejligheder osv. de skal aldrig mangle noget og det kommer de heller ikke til, men det ville da blive nemmere, hvis man lige vandt i Lotto :)

Emma siger tit: Jakob må bo hos mig, hvis det bliver for kedeligt hjemme hos jer, så sørger jeg for at mit hus er så stort at han kan komme hjem til mig...og så vil jeg køre tur med ham i min bil uden tag på :) så han kan mærke vinden i sit hår...Og så kører vi på mac...

Når jeg genlæser det jeg lige har skrevet, så er jeg ret ligeglad med om vi nogensinde bliver millionærer eller ej. Vi har jordens smukkeste og dejligste børn. Jeg ER allerede millionær!

De 7 kr Emma brugte på den gulerodsbolle, det var guld værd for mig.

Jeg er rig.