Den gamle cykel

Igår solgte vi min gamle cykel...

Det er en cykel jeg har haft i over 10 år...Jeg købte den lige efter jeg havde lært min mand at kende, vi sad til min mormors fødselsdag og jeg glædede mig til at komme hjem, for på vej hjem skulle vi hente cyklen, der var på tilbud den weekend. En retro bedstemor cykel i flødefarvet...så fin, men tungt som et ondt år. Det eneste min mand husker, er at han skulle slæbe det store "lokum" op og ned af kældertrappen hver dag, så jeg kunne cykel på arbejde...den første tid inde i midtbyen...senere, helt ude i den anden ende af byen.

Jeg husker noget helt andet, og måske derfor har jeg haft rigtig svært ved at skille mig af med den før nu...Jeg husker da jeg cyklede rundt med en lille mave under min vinterjakke...Jeg husker da jeg cyklede rundt med en stor mave...to gange :)

Jeg husker min mormors fødselsdag...vi fik smørrebrød inden vi skulle hjem, hele familien var samlet på Bogense hotel, og da var mormor ved at være gammel.

Jeg husker alle de ture Jakob og jeg har kørt på den, han elsker jo at cykle...

For et halvt år siden gav vi den til min svigermor, men jeg fik det så skidt at jeg var nødt til at have den tilbage igen, jeg fik ondt i maven...

Og jeg havde det heller ikke godt igår, jeg kom til at tude...ikke kun pga en cykel, men pga alt det den havde "cyklet igennem"...Jeg fik den i den vigtigste fase i en persons liv tror jeg...den fase, hvor man bliver voksen, selvstændig...får job og kæreste, stifter familie og den har fulgt mig indtil nu...Måske er der noget metaforisk i at min mand synes den er tung og grim :) mens jeg synes den er fuldstændig fantastisk...:)

Men nu var det tid til at sige farvel og goddag til noget andet...Min mand var lige ved at få ondt af mig..."Så lad os dog beholde den, så ringer vi og siger vi har fortrudt salget"...Men det ville jeg alligevel ikke...jeg har fået en fin lyseblå cykel, den er noget lettere og kan køre hurtigere...måske er det tid til det nu? :)

Derfor må man vel godt tude lidt...