Super dag

For et par dage siden kom Jakob endelig af med hans puha...det var en hård omgang, hvor han har pylret i flere dage og ærlig talt er det ret hårdt for os som familie...det går ud over humøret all round og det er simpelthen hårdt at se på Jakob har det sådan...men endelig kom den...den hårde "sten" og med det samme den kom ud, så var han som forvandlet...glad og sad og rystede på hovedet og han kiggede så dybt på én, han klappede og bevægede sig igen, kom ind i stuen...vi blev simpelthen så glade og lettede at vi fejrede det med is, Emma var ellers kommet i seng, men hun kom selvfølgelig op og fik is sammen med os...helt skørt, men det gjorde vi og det viser vel bare hvor stor betydning det har for familien generelt...Jakobs humør og overskud afhænger af det...og som ergo sagde idag så er der nok faktorer, der gør Jakob sart, hans puha skal ikke "invalidere" ham ydereligere..."så har du overskud så synes jeg det er tid til at tale med store bogstaver overfor sygehuset, nu skal de undersøge hans tarme!" sagde hun...

Og hun har ret...

Igår var vi i Skejby...Mor og far var med for at give deres støtte og moralske opbakning, det er dejligt...At de gider, at de involvlerer sig...min mand synes ikke de havde behøvet det, men jeg ved et eller andet sted at de også har brug for det...det tror jeg ihvertfald, de vil gerne give os den støtte og de vil gerne være med, når der kommer informationer. Og jeg har brug for dem, jeg synes det er dejligt og det giver mig ro...Min mand er mere sådan: det klarer vi selv-agtigt...men jeg kan jo se på ham han synes det er rart, jeg tror bare ikke han vil ulejlige dem...men det gør vi ikke, det ved jeg.

Mor havde købt slik og for første gang spiste Jakob lakrids...det der pingvin mini mix...og det blev ergo glad for at høre for det er god tyggetræning :)

Jakob var i et vældigt humør og han havde sin ipad med ind til professoren, som glædede sig over at se Jakob kunne betjene den, at han gik rundt og at han ville i kontakt med dem...sygeplejersken kunne endda tage hans hånd og gå lidt med ham...da han skulle måles og vejes...Emma var med og hun sad i rummet og tegnede mens vi talte med lægen, han havde taget en genetiker med som kiggede med på sidelinien...de talte om noget, der hedder Marfan-syndrom, de synes der vare mange lighedspunkter...han tog billeder af Jakob som hun så ville kigge nærmere på, hans ansigt, hans ører...

Hm

"Hvordan har i det egentlig når I skal sådan noget med Jakob?" spurgte Emma i bilen på vej hjem...Vi havde valgt hun skulle med fordi det er godt for hende at se, at det ikke er farligt når Jakob skal undersøges, at menneskerne er rare og at Jakob ligefrem kan lide dem...

Jeg måtte ærligt sige vi ville ønske vi kunne slippe for det...selvfølgelig er det ikke rart...men når det skal være, så er man glad for at de mennesker, man er i kontakt med, er søde og rare...

Mine forældre gav mad på mac på hjemvejen, de er dælme ikke fedtede og der blev købt rigelige mængder af burgere og pommes og is og vi var der vel en time og Jakob nød det virkelig, han spiste to burgere og en sundae med karamel sauce, velbekomme...:)

Vi er så glade for alt det vores forældre gør for os...Da vi kom hjem havde svigermor tømt opvaskemaskine og hun havde gået en lang tur med Albert...Da vi fik vores nye Qashqai i mandags, kørte vi selvfølgelig ned til dem for at vise den frem, de havde købt champagne, chokolade og min svigermor havde lavet æblekage, der var slik til børnene og stjernekastere fordi det elsker Jakob...de fejrede os og glæder sig på vores vegne, vi skålede og jeg synes det er fedt at de ser det som en stor ting...Jeg ved ikke hvordan man får sagt tak på den rigtige måde...Jeg blev meget rørt faktisk...det er vores første spritnye bil og vi havde længe diskuteret om vi skulle køre Focusen i bund og være fornuftige, men det er faktisk takket være Jakob at vi besluttede at gøre det...Livet er så kort...hvorfor altid tænke fornuftigt og tænke hvad man bør og burde gøre??

Så længe man har råd og prioriterer på den måde, jamen så skal man gøre det med god samvittighed...og jeg bliver glad når jeg kigger på min mand, der for 10ende gang ( Emmas observation ) fortæller at det er smart med den fartpilot :) jeg kan se han nyder at køre...og jeg kan se Emma er stolt, hun passer på med ikke at spilde og hun vil nu sidde bagi hos Jakob...og så sidder hun og snakker med ham...Han hygger sig og var tryg ved den fra starten, en super vigtig ting, de var også med ude og prøvekøre den, da vi havde indkredset bilmærket...

Jeg glæder mig til næste sommer...hvor vi skal køre sydpå i vores store dejlige buttede Qashqai...Mig og min dejlige familie...

Idag har været den bedste dag...Jakob og jeg har trænet med ipaden, han er helt med på et lege med de forskellige apps og beder mig ikke længere skrue om så han kan høre musik...og bagefter lavede vi benøvelser, han fik massage og jeg lavede ledkompressioner og så gik vi en tur ude i det dejlige vejr, jeg tvinger ham til at gå selv, vi gik rundt i haven, ude i vænget og på fortovet og tilsidst opdagede han at nattens reng havde lavet en pøl på trailer dugen...det kunne han jo liiiige plaske lidt i :)

Og jeg var glad for jeg havde givet ham regntøj på :) nu skal vi snart have lidt mad og så er det slappe af tid...Jeg har hængt mine nye happy lights op på væggen og nu glæder jeg mig til aftenen kommer så Jakob skal sidde i sofaen og se dem lyse...de fine sorte, grå og beige bolde...så fint...

Gid alle dage kunne være som idag :)