onsdag den 18. september 2013

Prut...

Jakob er stadig ikke helt i hopla...Igår var vi ved lægen for at få hans 4 års vaccine overstået, jeg havde fuldstændig glemt det, men lægen ringede for et par uger siden, super service må man sige...

Mærkeligt nok, så græd han hele tiden mens lægen og jeg talte sammen om maven ( der er igen igen problemer med at komme af med sit halløj ) og da vi gjorde klar til stikket, så græd han også...hun havde egentlig sagt det skulle være armen, men jeg spurgte om det ville være okay med låret7 ballen, for på den måde kunne jeg stå med ham, så han havde ryggen til hende og ikke ville kunne se, hvad der skulle ske...og det var helt fint. Han græd mens jeg knappede bukserne op og tog ham op...så snart hun stak, så blev han stille, han så helt eftertænksom ud, og så var det overstået og Jakob græd ikke mere...så det var næsten helt omvendt af hvad jeg havde forventet ville ske...

Da han havde fået bukserne på igen, så satte lægen sig og skrev på computeren, og ville sige farvel, jeg måtte selv spørge efter et stykke legetøj, han havde jo været dygtig..."Kan han selv vælge?" spurgte hun. "Jeg hjælper ham" sagde jeg bare og blev egentlig ked af at hun ikke bare automatisk henvender sig til ham, det gør man da til små børn, endda til babyer, de får også direkte kontakt og spørgsmål selvom man ved de ikke svarer...eller reagerer, og selvom hun ikke ved om han reagerer eller ej, burde hendes professionalisme vel påbyde hende at henvende sig til ham ligemeget hvad...

Han fik sin lille ting ( som Emma har fået, for det var mest en principsag for mig, jeg ved godt at han ikke bliver specielt glad for den ting...men han skal ved gud have en! )

Idag har været så dejlig...selvom Jakob ikke er i hopla og helst vil være på sit værelse, så har vi leget med kommunikations apps...han smilede endda da alle figurerne var "puttet" i æskerne og der kommer balloner på skærmen og man kan høre klapsalver...

Jeg kan ikke få ham med ud og gå tur, så istedet bruger jeg tid på at massere ham, lave benøvelser og led kompressioner og han nyder det helt vild, den her nærhed og stilhed...Bagefter leger vi: "Her er..." og så rører jeg ved næsen, munden, kinderne, håret osv og han ligger lige så stille og lytter...Det føles rigtig dejligt at kan give ham noget ro og nærhed på den måde...

Jeg håber snart han kommer af med det puha...der må ikke gå en mdr. ligesom sidst, men sygehuset er absolut sidste udvej for os fordi jeg ved det vil være traumatisk for ham, at være indlagt...så det skal bare gå!...Da sundhedsplejersken kom her i huset lærte hun mig nogle zoneterapeut tricks, jeg kan stadig finde de punkter, som får ham til at prutte :) han har jo altid haft maveproblemer, også som baby...og det var en god måde at få ham til at komme af med luften på...

Jeg overvejer seriæst om det skal være mit job, når jeg engang skal genuddannes, for det vil jeg jo skulle...og det er også helt fint, for jeg prioriterer helt klart at det skal være noget jeg kan bruge i forhold til Jakob...altså noget sundhedsfagligt, som fys eller zoneterapeut eller diætist...men det ligger så fjernt, det er heldigvis ikke endnu, så jeg har tid til at tænke over hvad det er jeg skal og kan gøre gavn med...Marketing og økonomi kan jeg ikke bruge til ret meget, slet ikke i forhold til Jakob og så er det ret værdiløst, og det har det egentligt altid været!

PRUT. Punktum...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar