En mærkelig uge

I søndags var jeg sikker på det ville blive en rigtig god uge...

Jeg så frem til Ergoens besøg om mandagen, men allerede da hun trådte ind af døren var det ret tydeligt at Jakob ikke var i hopla...Han vendte ryggen til og reagerede ikke da hun hilste på ham, han ignorerede hende og ville ikke se hende i øjnene. Så vi gik ind i stuen og fik talt om forskellige ting, f eks den nye autostol, eftersom vi snart får vores nye bil var det en god ide at få opdateret autostolene, Emmas var slidt og "ranglet" og Jakob er ved at vokse ud af sin. Men ergo vurderer at han stadig har behov for H-selen, trepunktsselen giver ikke støtte nok til ham og han vil sidde og falde sammen på de længere ture. Han har behov for en specialstol...

Så snart hun var ude af døren gik jeg ind til Jakob, han sad i sengen præcis hvor han sad da hun kom, han kiggede lige op på mig og så kastede han sig ellers baglæns...og det tog 20 minutter at få ham ned på jorden...Han kastede sig rundt i sengen og græd, helt frustreret og til sidst faldt han til ro helt tæt ind til mig, han er begyndt at ae mig på halsen, når han er ked af det og søger tryghed, så putter han hovedet ind til mig og aer mig...Farfar og farmor skulle komme forbi til kaffe, men det måtte jeg aflyse, men eftersom farmor skulle til Berlin torsdag på en miniferie, kunne jeg høre at hun havde behov for liiiige at se børnene inden afrejse :) så hun hentede Emma fra skole og fik en kop kaffe, hun tittede ind til Jakob og fik et smil, men da hun kørte igen, skete nøjagtig det samme, han blev ulykkelig...Jeg ved farmor bliver ked af det, så det er godt hun ikke så det, jeg tror faktisk hun tager det lidt mere personligt end mine forældre, men det bunder nok i at hun altid har været den, der var tættest på  næstefter os..Farmor har altid kunnet håndtere Jakob...men af og til afviser han også hende nu...

Tirsdag kom mor og far på besøg, jeg havde dog forberedt dem på at vi måske måtte aflyse fordi Jakob simpelhen ikke var frisk...Men der er jo også lige en mere at tage hensyn til...Emma...hun havde glædet sig, men min mor havde foreslået, at hun kunne komme selv om onsdagen hvis det var. Men da han vågnede tirsdag virkede han så glad, så jeg tænkte det ville være okay. Vi er begyndt med at de kommer over middagen fremfor om formiddagen, på den måde er der bedre tid til at få ordnet morgenrutinerne...

Men da de kommer er der ingen tvivl om at han ikke magter dem, bare de kigger på ham, så græder han, så det meste af dagen sidder han på værelset med døren på klem, han magter ikke engang Emma. På et tidspunkt da de leger gemme udenfor, så kigger min far ind ad vinduet og vinker til Jakob og så græder han...Men heldigvis er mor og far gode til at respektere når Jakob ikke magter deres nærvær, selvom det nok gør ondt på dem, så holder de sig på afstand og nyder Emma...De var ude det meste af dagen, de legede udenfor og vi fik kaffe udenfor...Og indenfor sad Jakob...Han er begyndt at søge ind på Emmas værelse igen, han ser Dirty Dancing og den DVD hvor Emma er med i det skolestykke..., han sidder i hendes seng og nulrer med hendes bamse...sommerhuset er atter kommet i brug :)

Onsdag kom farfar forbi uanmeldt, vi havde egnetlig budt ham på mad torsdag, men han havde glemt en reception han skulle til...han havde købt et blad til Emma og en lille fin bog til Jakob. Han gik ind til Jakob for at sige hej og det gik fint, men da vi sad og snakkede på sengen rakte Jakob pludselig hænderne op over hovedet...og jeg ved det betyder han ikke magter mere, man kan også se det på hans ansigt, men det kan være svært for andre at fange det...Jeg spurgte min svigerfar om vi skulle sætte os ud lidt fordi jeg kunne se Jakob ikke magtede mere. Emma kom ud i udestuen og så sad vi lige og snakkede sammen en halv time inden han kørte hjem igen.

I går fredag var det Emmas og min hyggedag, den dag hvor vi sover sammen og ser TV og spiser snolder :) Jeg havde bagt kage...bedstefars skæg...:) den får man ikke så tit, men den smager rigtig godt. Og så hentede vi is på mac, mest for Jakobs skyld han elsker Sundae med karamelsauce og han formåede at spise sin hurtigere end Emma :) og far kom stolt ind i soveværelset og viste det tomme bæger :) de to drenge så fodbold og Emma og mig så Crocedile Dundee :) tænk at hun også synes den er sjov...det er lidt sødt, den så jeg selv da jeg var lille kan jeg huske, måske mest mærkeligt at jeg stadig synes den er god!

Vi blev inviteret til brunch på søndag...men vi havde i forvejen talt om, at denne weekend skal stå i roens tegn, vi skal ikke noget for en gangs skyld og eftersom Jakob er ultrasart pt. så er det godt at have et par dage, hvor man ingen planer har...men derfor gør det alligevel en smule ondt at skulle sige nej tak til noget man egentlig gerne vil. Men sådan er det så bare...En anden god gang og jeg ved de forstår det...

Vi har nok været forkælet fordi hele sommeren har været så fantastisk, Jakob har kunne deltage i alting, lige fra ferien i Mosel til strandture og masser af besøg og leg. Så er det øjeblikke som nu, der minder en om, at han har specielle behov, perioder hvor det svinger, fra uge til uge, fra dag til dag og man er nødt til at stoppe op og lytte og tilpasse sig...det er ikke fordi det gør noget...men det skal man lige vænne sig til igen...Og det gør vi selvfølgelig.

I aften køber vi mad fra Bones og spiser det herhjemme, vi vil prøve at se om Jakob vil med på en lille cykeltur senere og søndag skal Emma til pigefødselsdag...lige før sad hun stille og pakkede gaverne ind, hun er sgu så god. Hun tilpasser sig jo også hele tiden...er Jakob til sjov og ballade, så tumler de, er han sart som igår, så trækker hun følehornene til sig og tilpasser sin tilgang til ham. Da han havde været i bad gik hun ind på værelset til ham, hvor han sad med bar mave og blenumse og puttede sig ind til ham, hun kyssede hans lille hånd og lavede pruttelyde på hans bare mave :) og hun lagde sig ned ved siden af ham...og da han fik nok, og lavede brokkelyde, så stoppede hun og trak sig, og vi grinte lidt af den "sure Jakob", det er bedre at grine lidt af det end at blive irriteret på ham eller ked af det fordi han ikke lige gider. Hun har lært, lige så vel som os...at nogle gange...da må man tage det man kan få og bare være glad for at lidt er bedre end ingenting. Et kram og et lille smil fra ham er bedre end ingenting og selvom man gerne ville have mere, så håber man bare på at man får det en anden dag...og det gør vi jo.

Lige nu skal han skærmes. Og det bliver han og så glæder vi os til han kommer ud af skallen igen...som Emma sagde: Mor han ser jo bare så sød ud, man har hele tiden lyst til at tage fat i ham :)

Og det er sgu rigtigt :)

Om lidt vil jeg gå ind og stjæle et kys...når han altså vågner...han sover nemlig også meget for tiden, meget og længe, også et tegn på han ikke er helt i hopla, så bliver søvnbehovet større...Emma og far er cyklet op efter rundstykker, nu vil jeg lukke ned og se Puk og Herman gå i land...Go weekend!