Babyperioden

Min mand og jeg sad lige og snakkede sammen her til morgen..."sikke en hyggelig fredag" sagde han ironisk som det første da han kom ind i stuen og satte sig i lænestolen. Fredag er den aften hvor han sover med Jakob så Emma og jeg kan have pigehygge...vi så teenage Beach Movie på Disney, lige noget for Emma. Om eftermiddagen havde min mand og jeg været i banken og underskrive papirerne med den nye bil. Og bagefter tog vi ind til byen for at ose lidt, for farmor var hjemme hos børnene. Jakobs mave har drillet de sidste par dage, og efter en tidlig morgen, en tur på legepladsen og lidt farmor hygge så faldt han i søvn og selvom vi prøvede flere gange i løbet af aftenen, var han nærmest bevidstløs, mavesmerter dræner ham fuldstændig. Jeg har oppet doserne af mavemedicinen, men vi ved der går nogle dage, nogle gange uger før han bliver lettet...han klager sig og ømmer sig. Nu må lægerne snart indse at der skal ske noget...de må da synes det er relevant at undersøge hans tarm! Vi skulle have været til Skejby i onsdags, men professoren blev syg...Emma havde fået fri fra skole for vi har den politik at hun er en del af det her, og det er godt for hende at have set alle behandlere, lægerne på OUH og altså også Skejby...hun skal vide hvad der foregår...nå men vi skal til Skejby om 14 dage så må vi tale med ham om det igen, jeg har også en tid hos vores egen læge i næste uge...Jakob sov og sov...og vågnede ved midnatstid...kl. 03:30 vågnede Emma og tog min hånd og hviskede: "mor tror du ikke du skal hjælpe far"? Og jo det måtte jeg hellere...men jeg lå oprigtig talt og tænkte på alle de 5-600plus nætter, hvor jeg har håndteret Jakob alene...og jeg tænkte at det var sundt at min mand også tog en tørn...men jo selvfølgelig stod jeg op...Jakob græd kunne jeg høre og da jeg kommer ind på hans værelse ligger han og gemmer sig under dynen...han havde egentlig ikke været ked af det før nu, han havde hygget sig, fået natmad og var blevet skiftet 3-4 gange, men han var først blevet ked nu fordi min mand havde slukket iPaden, men så skiftede vi og jeg gav ham iPaden så gik der ikke mere end halvanden time så sov vi begge to og han sover stadig...nu håber jeg han sover længe, så han ikke falder omkuld hen på aftenen igen. for vi er ikke gode til det her natteroderi. Og som vi jo talte om, normalt er natteroderi noget man har med sit barn i det første leveår...Jakob er over 4 år nu...der er vel ingen grund til at fortænke sig selv i at man bliver lidt træt...en smule ked af det...men vi bliver jo selvfølgelig ved, vi kæmper videre...det gør man jo og det vil vi gøre. Men er det ikke okay at have bare lidt ondt af sig selv, dagen derpå...eller når man ligger der kl. 03 og tænker...Gud hvor er jeg træt! :)