En joke min mand har sagt 100 gange siden jeg mødte ham, sådan ca hver gang vi skal have tarteletter...dog ikke igår.
Igår var min mand til forældremøde på skolen, nu har de endelig fået en fast klasselærer og hun er rigtig sød, hun er lydhør, børnene skal høre og hun er til stede...Emma er rigtig glad for hende og det var også hende, der styrede det 4 ugers læsekursus Emma fik for et par mdr. siden. Lærerne havde forhørt sig på Intra om nogen ville bage og tage kaffe og te med, der var kun to der havde meldt sig på kaffe og te, så min mand mailede hjem og spurgte om jeg ikke ville bage en kage...og mig der altid plejer at være så dårlig til at bage, jeg er faktisk blevet hel ferm til det...så jeg biksede lige en hel bradpande chokoladekage sammen med glasur og krymmel. House-Mommy here I come...:)
Læsning...Vi er en smule bekymrede for Emmas læsning, min mand fortæller at hendes planche med feriefortællinger og billeder var den eneste af klassens billeder, han IKKE kunne læse, hun børnestaver stadig...Ingen tvivl om at Emma har svært ved at læse og skrive...Det er der to årsager til...hun kan ikke stilne sig...og hun HAR bare svært ved det. Hun har svært ved at huske ordene og hun har svært ved at s-t-a-v-e sig gennem ordene. Sige dem højt og lytte efter bogstavlyden, hun giver op på forhånd...normalt har Emma let ved alting, alt...alt har altid været let for hende og med hende, derfor er det svært både for hende og for os, tror jeg, at indse og vedkende sig at det er svært...det her med at læse. Og jeg går i mit stille sind og frygter om hun er en smule ordblind, men jeg håber det er fordi hun ikke kan stilne sig, og derfor skal indsatsen styrkes NU.
Vi skal læse hver dag en halv time og stave ord...og igår ved aftensmaden, mens tarteletterne gled ned, så sad vi og legede med ordene og stavede og fjollede og det er noget af løsningen, det skal være sjovt...hvis hun føler sig presset går det jo slet ikke.
Efter vi andre havde spist gik jeg ind til Jakob, han spiser selv for tiden, da han jo er lidt sart...meget sart. Så jeg havde tænkt, at eftersom han har spist udelukkende flydende mad de sidste 3 uger nærmest, så var chancerne nok ikke så store...men men...han spiste halvanden tartelet! Fedt. Rigtig mad...
Idag kom fys, hun fortalte at de igen skal rokere om, så hun stopper hos os...ØV!!! Nu var vi lige kommet igang med sådan et godt samarbejde, vi havde endelig fundet hinanden...al den udskiftning...
Jakob stod tidligt op idag, vi fulgte Emma i skole og jeg kunne mærke han var glad og havde det godt, han nød morgengåturen i fulde drag og kiggede på alle de ilende skolebørn med cykellygterne, de glade stemmer...vi hilser på mange af dem, mange fordi vi kender dem efterhånden, og andre fordi man bare er høflig og det er de fleste børn også...skønt.
Idag har været en god dag...Jeg har fået spraymalet den lille kommode fra gul til sort, mens Jakob sov eftermiddagslur og jeg har købt tapet så jeg kan tapetsere bryggerset...Min mand er ved at få pip af alle mine ideer, men jeg har brug for at bruge mig selv, holde mig igang, være produktiv. Derfor skriver jeg en masse, jeg skriver for div. blade og indsender alt muligt. Jeg flytter om og laver om...fordi jeg har behov for det...
Jeg elsker her hvor jeg er, jeg elsker at være Jakobs "lærer"...men jeg kan mærke jeg også har behov for at lave ting som giver mig et synligt resultat...Det gør træningen med Jakob også...men der skal være mere i mit liv...Der er plads til alt muligt heldigivs. Igår så jeg i TV at danskerne igen rangerer højest på listen over verdens gladeste forlkefærd.
Jeg tror jeg ved hvorfor. Fordi vi er gode til at finde en balance i livet, i alting, i familielivet, arbejdslivet, kærligheden, selvrealiseringen...vi kan mestre og nå det hele fordi vi giver os selv lov.
Og så kan man nyde de små ting...jeg var oprigtig lykkelig da Jakob spiste den tartelet. Det gjorde mig lykkelig! Virkelig...jeg følte en dyb, dybdeborende lykke...Af "så" lidt.
Og da da han bedte mig hente ipaden med ind i stuen så vi kunne sidde side om side i sofaen, jeg ved præcis hvad han mener når han vil løftes op og ud fra værelset, og vender kroppen ud mod stuen, når han vil hen i sofaen og sidde og rækker armen hen mod værelset, det betyder jeg skal hente ipaden, og så sad vi der...og spiste cheerios og så på ipad og computer, han kiggede op på mig og smilede og lænede sig ind til mig, og jeg kyssede hans lille kind. Da var jeg også lykkelig. Næsten ubeskrivelig lykkelig.
Og lige før da jeg så hvor fin kommoden var blevet...da blev jeg også lykkelig. :)
Lykkelig er et sjovt begreb...at være lykkelig. Det er jeg...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar