Jakob vågnede lidt i 7 imorges, han var ked af det...Mavekneb, igen igen. Altså...Lige for tiden laver han ca 5-10 gange om dagen, små omgange...fordi han af en eller anden grund ikke vil trykke det hele ud på en gang. Og så pyler han jævnt gennem hele dagen...han har været glad de fleste morgener, men omkring kl. 13-14 begynder han at pylre, og det varer til han går i seng, min mand synes ikke han ser andet end en sur Jakob...
Men Jakob er ikke frisk, han er ikke helt sig selv, han kan ikke rigtig komme sig ovenpå vinterens sygdom.
Jeg vidste at det var en dødssejler at tage ham med til den aftalte tandlægetid, så den tid aflyste jeg.
Så det gør vi en anden dag.....
Farmor skulle være kommet for at køre os, men eftersom jeg aflyste spurgte jeg min mand om jeg bare skulle aflyse med hende eller spørge om hun ville komme og hygge. Jeg ved hun har haft travlt de sidste par uger med at hjælpe min mands lillebror, hn skulle flytte...så hun hr virkelig gjort et stort arbejde med at pakke ned og gøre rent osv.
Men min mand mente bare jeg skulle lade hende selv bestemme og ganske rigtigt farmor måtte bare se sine 2 guldklumper, så hun kom som aftalt og spiste frokost sammen med os og jeg fik gået en god tur med Albert og kørte også ned for at handle lidt ind...
Jeg var på værelset med Jakob, da hun kom...pludselig stod hun og kiggede ind gennem vinduet og da Jakob så hende lyste han op i et kæmpe smil! Emma kom løbende, ja selv Albert stod ude ved terrassedøren og pjevsede...de elsker deres farmor...alle 3 :)
Det er helt mærkeligt, her er ro i huset...for eftersom Jakob var tidligt oppe sover han tidligt, uden en lur...nu krydser jeg bare fingre for at han ikke vågner om et par timer og tror han skal op, for han mangler nogle timers søvn fra igår og ofte tror han så bare det er en lur han har taget dagen efter :)
Men jeg er ikke længere god til at være oppe sent, jeg bliver så træt...men man skal jo...heldigvis kan man mande sig op, men det er da ikke altid let. Det er heldigvis noget tid siden han har været natteravn sidst.
Imorgen er det fredag, kan det virkelig være rigtigt? Jeg synes en uge flyver afsted...Tiden flyver afsted...om små to uger bliver Jakob 4 år!!! Jeg fatter det ikke...min store, søde, dejlige dreng...en rigtig lille mors dreng, ofte kan han blot se på mig, række ud efter mig, efter noget og så ved jeg hvad han "tænker". Når han rækker ud i retning af sit klædeskab ved jeg han vil have mig til at tage den store grømme gummibolddims, der kan lyse, den må han nemlig kun lege med, når han er under opsyn fordi den har sådan nogle bløde pigge og eftersom han tager alt i munden skal man holde øje med ham.
Jeg ved når han kigger ned på den sorte kasse, så er han tørstig, ligemeget om vandglasset står der eller ej...Når han kigger op i vindueskarmen ved jeg han vil have tændt sin diskolampe...
Jeg elsker vores symbiotiske forhold, vi er så tæt...
Men jeg ved også hvor svært det vil blive når han en dag skal ud og passes, og her taler jeg ikke i nær fremtid...men bare sådan generelt. Hvis Jakob forsætter med at være så sart er der ingen tvivl om at han vil komme til at bo hos os indtil han er voksen. Og den model jeg bedst kan forestille mig, er en handicaphjælper...Men jeg ved det jo ikke, jeg ved ikke hvordan det hele udvikler sig, jeg ved bare at jeg elsker ham og altid vil kæmpe for at han får de bedste tilbud i sit liv...Min mands kusine er også handicappet, hun er kastebold i systemet...som 30 årig sidder hun på et plejehjem. Moren kommer på besøg og opdager hun sidder i sit eget lort ( ja undskyld mig ) de ville skifte hendes kateter uden at tjekke om de havde et nyt og det havde så ikke, så hun sad i sit eget l... og så er det jeg tænker: "Hvordan fanden kan vi være det bekendt som samfund?"
Det vil jeg ALDRIG acceptere for Jakob, aldrig. Jeg er hans forkæmper, hans stemme, hans far, hans familie passer på ham, man kan ikke stole på samfundet passer på ham. Jeg bliver ked af det hver gang jeg hører om min mands kusine for jeg ved det er sted nr. 4-5 hun er på. Hun er lam fra halsen og ned og en dag moren kommer står der en bøf foran hende på en tallerken, den har de bare sat ind til hende?? Som om hun var et dyr...Hvordan havde de tænkt sig hun skulle spise den? jeg har lyst til at græde og skrige, hvis det er udsigterne for Jakob...
Men jeg kan ikke tænke for meget på det...det kan jeg ikke.
Så det tager vi en anden dag....Jeg er nemlig så glad idag! Og det vil jeg have lov til at være...
Ubekymret. Bare engang imellem...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar