lørdag den 13. april 2013

90erne....

I forgårs, mens Jakob var ved at falde i søvn m aftenen, så kiggede jeg lidt på Utube på min telefon og skrev for sjov bare hits i 90erne :) og så kom der en Billboard liste frem med hits fra 90-99...Okay, totalt freaky, så kom man bare igennem en total tidsrejse, virkeligt mange af sangene havde mejslet sig fast med tilhørende minder om små og store episoder fra "dengang"...vildt mærkeligt...Snows "Informer", Vanilla Ice, Mariah Carey, Boyz2men...Dengang hvor man væltede rundt på sodavandsdiskotek med bumser og puddelkrøller...Så Beverly Hills 90210...Dr. Martens støvler, Ball T shirts og jeg kunne blive ved :)....

Det var sjovt, men det er ret godt det er overstået...

Idag har vi været ude og købe sko til Emma, hun har fået nogle fine nye løbesko i skrigende lilla :) og hun synes selv de er fantastiske, om lidt skal hun og hendes far ud og løbe en tur for at afprøve dem, for den 9. maj skal de løbe et løb, og så må de jo træne lidt.

Hun bruger str. 33 nu, der varer ikke mange år, så kan hun passe mine sko eftersom jeg bruger str. 36 :) lige nu render hun f eks rundt i mine sorte ruskindstøvler selvom hun er ved at skvatte i dem :), så kan vi høre hende skråle i hendes Hello Kitty mikrofon...Det er altså sjovt at være pige :)

Jakob vågnede tidligt imorges...han har ikke sovet mere end 8 timer i nat, men han var simpelthen så glad og tilpas da han stod op og vores morgen og formiddag var såååå hyggelig. Min mand fik endelig oplevet en glad og tilpas lille Jakob, det sidste lange stykke tid har Jakob været træt og utilpas, og selvom jeg har set en glad Jakob om formiddagen, så nåede han at blive halvtræt om eftermiddagen, når min mand kom hjem fra arbejde, så det var rart at de to kunne hygge lidt her til morgen...

Vi kørte med hen efter sko Jakob og jeg, så sov han lidt i bilen og det var godt for ham...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar