søndag den 21. april 2013

Tillykke lille Jakob

Idag fylder vores lille Jakob 4 år! Det er fuldstændig surrealistisk...

Jeg er lige stået op, Jakob sover endnu og nu venter især storesøster på at han skal vågne :)

Min mand er ved at bage gulerodsboller, Jakobs yndlingsbolle :) Emma og jeg dækkede et fint bord igår med fødselsdagsdug og servietter, balloner og flag...Gaverne ligger klar og på Emmas pakke har hun skrevet "Til Jakob fra Emma...Jeg elsker dig" :)

Igår var vi på pigetur ude for at købe gaver til Jakob, hans makeover af værelse var hans "rigtige gave", men selvfølgelig skulle der være gaver til i dag og vi har fundet nogle rigtig fine ting!

Sidste år var vi i Ribe og shoppe i sommerferien...Vi gik i Tiger og børnene fik en del ting bl.a. en bamse hver, Emma fik en strikket kat i pigefarver og Jakob en elefant.

Efter nogle uger gav Emma ham katten og siden er det blevet hans yndlings...Da vi gik i centret igår gik vi forbi Tiger og dér i en kasse, får jeg øje på den strikkede kat...I drengefarver, så sådan en skulle han selvfølgelig have.

Vi kan ikke finde Jakobs solbriller, og da han ikke bryder sig om at få sol i øjnene, låner han et af Emmas utallige par :) et par sølvfarvet med gule og blå blomster, far synes han ligner Dame Edna eller værre endnu Elton John :) så igår fandt vi to par trendy solbriller et par blå og et par klassiske pilotbriller :). jeg tog mig selv i at tænke, de grønne også var fine, men de var meget smalle og jeg ved bare han ville komme til at se mere "handicappet" ud, det lyder fjollet, men jeg gider ikke at det skal fremhæves...han skal se sej ud :) og en del andre småting som en lyskæde i forsk farver...Vi hyggede os og spiste både mad og is i centret, vi gik hånd ig hånd og inde og ud af butikkerne...Hver kan der var et grædende barn sagde Emma: "Så var Jakob gået amok"...og det er rigtigt.

Igår mens vi gik og pyntede bordet, tog jeg mig en øl, jeg lyttede til Ipaden og vi lukkede døren ind til far og Jakob...Jeg drikker ellers aldrig, et glas til en fest, men ellers ikke...men igår havde jeg lyst til en øl...to, tre...Det er sååååååå spøjst stadigvæk...det her. Hvornår stopper man med at tænke: "Tænk hvis det var anderledes?"

Da jeg så på flagene, på pakkerne hvor der står Jakob 4 år....4 år.

Hvis alt havde været "normalt" så ville han have drønet rundt i huset, have snakket og fortalt mig at han glædede sig til imorgen...Tigget om at pakke gaverne ud...

Jeg tænker stadig sådan af og til, men det er mest når man bliver mindet om det...som med hans fødselsdag...Jeg elsker min Jakob, sådan som vi har det...Men af og til...af og til bliver jeg ked af at det ikke bare er "normalt". Jeg havde brug for at lytte til sange jeg engang holdte af...måske fordi de stammer fra en tid hvor alt var ukompliceret? Lige nu elsker jeg Keith Urbans "You'll think of me", Massive attacks "Teardrop" og David Gray's "Sail away"...Og Rascal Flatts "My wish" som passer rigtig godt til hvad jeg ønsker mig for Jakob, og rigtig fint nu hvor de jo er hans fødselsdag...Hvis I har tid og overskud, så prøv og slå nogle af de her sange op på Utube...:)

Her til morgen sagde Emma..."Jakob ved ikke han bliver 4 år, han ved ikke han har fødselsdag"...

Og det er rigtigt...men VI ved det og selvfølgelig skal han fejres og have gaver og have en speciel dag...også selvom han ikke helt ved hvorfor.

Dét gør mig også lidt ked af det...at han ikke ved hvorfor...

Men men selvmedlidenhed kan man ikke bruge til en skid :) så den pakker jeg i en lille gave og lægger væk for nu. Og så vil jeg glæde mig til han vågner og vi går ind i hvisker fødselsdagssangen, henter hans gaver og vifter stille med flagene...til vi skal have brunch, ned til farfar og farmor og i aften skal vi grille...For vejret er godt...her skinner solen, for han er jo en god dreng, han har været en god dreng...

Tillykke lille Jakob, jeg vil altid elske dig, jeg vil altid fejre dig, jeg vil altid være der for dig! Det har været 4 vilde år...dejlige år, sørgelige år, spændende år, blide og milde og sjove år...Vi har følt det hele, og i virkeligheden er det vel en gave i sig selv...? Jeg vil gerne føle en masse...sammen med dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar