Mor

Tirsdag i sidste uge var mine forældre på besøg, Jakob havde det fint da han vågnede om morgenen, men han blev lidt spøjs op på formiddagen og jeg overvejede at aflyse. Han faldt i søvn et par timer inden de kom og jeg aftalte med mor at far bare blev i bilen for så kunne jeg løbe ud til ham, så kunne vi lige nå ud at handle inden Jakob vågnede. Regnede jeg med.

Emma var med for vi skulle også over på skolen og købe biletter til den musical hun spillede med i :) Både Jesper og jeg ville med, det betød helt klart noget for Emma at vi begge to skulle med. Så vi havde fået farmor til at komme om torsdagen hvor forestillingen var.

Jeg havde ikke hørt der tikkede en sms ind, men så den senere, det var mor der skrev hvornår vi kom for Jakob var ked af det.

Da vi kører ned ad vejen kan jeg se dem stå ude i regnen. Jakob har fleecedragt på, men bare tæer og han er ked af det. Jeg fik ham med det samme, han var blevet meget ked af det da han vågnede og opdagede jeg ikke var der...

Det tog mig over en time at få ham til at slappe af og han pylrede faktisk resten af dagen. Om aftenen var jeg nødt til at sige, at nu måtte vi hellere sige tak for idag for jakob havde brug for ro. Det skulle vi have gjort noget før...det ved jeg til næste gang. For så snart der blev stille slappede han af...Og søde, søde Emma fik ham endda til at grine ved at hente hendes pink paraply og tænde alle de børnelamper og lys hun kunne finde og blæse sæbebobler. Vi sad der i sengen Jakob og Emma og jeg, mens min mand gik med Albert og sagde farvel til mor og far. Og så begyndte Emma at græde..."Det er så synd for ham mor...prøv at se hvor glad han ser ud på billedet ( hun pegede på det store billede af jakob som vi havde med ud på specialrådgivningen til vores oplæg, hvor han kigger ind i kameraet og smiler ) og nu har han været så ked af det!"

Og så græd hun.

Man glemmer nogle gange at hun også hører gråden, hun sidder ikke bare og hygger med mormor og bedste og ser TV og leger, hun hører det også i baggrunden og det skærer også i hendes hjerte ligesom det gør i vores. Så jeg krammede begge mine børn og kyssede dem...og sagde til Emma at det er svært, at det kan være rigtig hårdt nogle gange, men at vi har verdens bedste familie, så vi KAN klare det.

Jakob er ikke frisk, han havde småfeber et par dage og har været lidt sløj,han hoster lidt om natten og har ikke rigtig ville ud. men igår skinnede solen og vi fik ham lokket med ud da Jesper skulle slå græs :) først stod han i sengen og kiggede og så blev fristelsen for stor og han måtte med ud og pludselig båede rutchede han og Emma og legede på trampolinen og så sad de der og spiste M&Ms og chips og drak cola. Jakob ville gerne smage colaen for det bruser så sjovt.

Efter halvanden time ville han ind, det synes Emma var lidt øv. "Men det var dejligt" sagde hun.

Hun føler alt det vi gør...nogle gange i stilhed tror jeg. Hun har altid været god til at komme og fortælle hvad hun føler og sige det med ord, men jeg tror der gemmer sig mere. Det overraskede mig nemlig at hun græd over det. men igen jo fantastisk at hun viser det. men jeg tror jeg vil til at spørge hende lidt mere, om hun er okay...når Jakob har en skidt periode, har mavevrøvl osv. For hun hører det...og ser det.

Og så er det vores opgave at hjælpe hende igennem det. Ligesom vi gør med ham.

Når Jakob har oplevet noget som har gjort ham utryg eller han er lidt sløj, så vil han ikke have sin far skal putte ham. Da det blev fredag og Emma og jeg skulle sove sammen gik det helt galt...Jeg kunne godt høre han græd da min mand lagde ham ind, og så har jeg det svært. Skal jeg blande mig? og overtrumfe far? Det har jeg ikke lyst til fordi jeg ikke vil give min mand følelsen af at han "ikke" kan. Men så kom Jesper ind til os. "Det går ikke!" Sagde han og det vidste jeg måske godt lidt...

Jeg gik ind til Jakob mens min mand så Vild med dans sammen med Emma, vi skulle have set en film på Animal Planet, men det nåede vi så ikke...Jeg fik beroliget Jakob og han blev hurtigt glad, han omslyngede mig nærmest og fladt i søvn med armene og benene om mig, da han sov fast nok listede jeg op til min mand. Vi fik os en god snak...han vidste også godt det ikke gik...pludselig er der flere ting ind over. Han ventede på jeg skulle komme og stoppe det, mens jeg ikke ville overtrumfe ham. og så var der jo også lige Emma...Så skulle vi sløjfe vores hyggeaften?

Men vi blev enige om at det går ikke, for man kan ikke tvinge Jakob. I de situationer er man nødt til at forklare Emma at far og Jakob ikke lige kan sove sammen, så må vi nøjes med at se TV sammen og så sove sammen igen når Jakob er frisk, for det nytter ikke. Man kan gøre mere skade end gavn for så kan det være Jakob bliver utryg ved jesper en periode, så hellere lytte til ham. Min mand sagde at Jakob egentlig sagde fra...så skubber han far væk..."banker" ham let på panden med baghånden...

Det er hans måde at sige nej på...

Så er det kun MOR der duer. Heldigvis er de perioder ikke så lange mere, nu er det hvis han har været utryg eller er sløj, nu er det ikke bare sådan generelt. Heldigvis for det svier...siger min mand. det gør da lidt ondt. At det er sådan med en baby, en lille...at de foretrækker mor, det VED faren. Men Jakob er jo 5 nu, så det gør lidt ondt at min mand ikke kan give ham den form for tryghed. Men igen, større børn kan jo også vælge deres mor...måske især hvis de er sløje...

Det vigtigste er at vi taler om det hele, og at vi også taler med Emma om det, min mand sagde at hun var helt okay med det og faldt glad i søvn, hun var for træt til at holde sig vågen...Og så må man tilgodese hende på andre måder.

Som vi snakkede om, så passer vi på begge børnene, der er ikke meget tid til hinanden eller en selv. Men vi er heldigvis gode til at finde næring i de små ting...når min mand ser en fodboldkamp på TV eller på stadion eller tager et spil golf...jeg har ikke de store krav. Nogle gange letter det mig hvis vi får købemad...eller hvis jeg kan få lov at se hele afsnittet af den store bagedyst :) der skal ikke så meget til.

Heldigvis.

Og netop fordi vi kan finde energi i relativt små ting, så ved jeg vi kommer helskindet igennem det og´vores søde datter er ligesådan. En tur op og handle ind til brunch lørdag morgen, hente rundstykker ved bageren og nyde maden. Det er nok for Emma...Hun tog fint tøj på...det er så sjovt. Jeg sagde: "Du behøver da ikke ligne en mio for at hente bagerbrød skat!" Men jo det skal Emma, for hun nyder de små ting!!!!!!!

Og hvor er det fantastisk...som idag hvor vi skal fejre at vores hund Albert fylder 10 år. Emma har brugt 50 kr af hendes egne penge på hundekiks og ben og dem skal hun pakke ind når hun kommer fra skole. Hun skal lave en rugbrødspålægskage til Albert og hun hygger sig med det.

hendes værelse har set frygtelig ud de sidste to uger, hun lover at rydde op, men hun gør det ikke. Vi siger det med dages mellemrum, men idag har jeg ryddet det op, for Jakob er ik til det store...så han hører børnemusik og ser Ipad eller tusser lidt rundt og så har jeg givet hendes værelse den helt store omgang, jeg gider ikke skælde ud over det. Det er småting...

Småting. Og dem tager vi os ikke så meget af.