Hvor er det skønt vejr idag....så jeg spurgte Emma om hun ville med på den sjove legeplads tæt på skoven, det ville hun gerne. Sammen med lille Jakob selvfølgelig og Albert...:)
Vi kom forbi børnehaven hvor hun gik som lille, og der må man gerne gå ind og lege når der ikke er børn, så det besluttede vi os for at gøre, for de har en super sjov rutschebane og Jakob ELSKER at rutsche og det gør Emma også, så der er noget de er enige om!
Den ligger på en stor jordvold, så når man har ham i hånden kan han gå op selv, det er sådan en løsning jeg gerne vil have lavet i vores have...dér hvor vores håbløse staude bed alligevel giver os kvaler! :)
Vi nåede at rutsche 10-12 gange, så kom der nogle store lastbiler og en scooter, så lægger han hovedet mod sin ene skulder og så ved jeg det er ved at være for meget for ham, så vi måtte gå hen på skolens legeplads hvor han også elsker at være, men så var humøret ligesom ødelagt...så vi gik hjem i haven og lagde et tæppe ud og hentede 3 is og han hyggede sig gevaldtigt, indtil en af naboerne begyndte at slå græs, så nu er vi gået ind og udenfor skinner solen og himlen er blå og jeg kan ikke lade være med at blive lidt trist....
Det er ikke altid nemt. Øv sagde Emma....nu var det lige så hyggeligt.
Jeg håber han snart kommer over den periode hvor han er bange for bilernes lyde og græsslåning, ellers bliver det en trist sommer er jeg bange for. Os der nyder vores have, vi elsker at spise uden for...både picnic i haven og grill om aftenen...Jakob er en rigtig udedreng og de sommerdage og aftener hvor vi har lavet noget så simpelt som at hygge i haven, det er noget af det, der gør mig mest glad...Fordi det er så simpelt. Det behøver ikke være gourmetmad, koncerter og rejser, der trigger noget for os....tværtimod, vi kan lide de nære ting, naturen, familielivet, men selv det kan være en udfordring.
Man må tage hvad man kan få...10 rutscheture er bedre end ingenting og 10 min i haven med en is og grin er bedre end ingenting....
Men jeg ville nu ønske det havde varet lidt længere....
Min mand har lige været i Berlin med en kammerat i 4 dage, han kom hjem søndag....børnene og mig har virkelig hygget os og Emma sov på værelset sammen med mig og Jakob...og aftenen faldt han faktisk først i søvn og så lå Emma og mig og holdte i hånd og fnisede lidt af den søde snorkelyd han lavede...:)
Vi fik købemad og mormor og bedste kom til hyggedag...
Det er rart at føle man kan klare tingene selv, men jeg var glad for at få min mand hjem...:)
Man skal være på forkant på en anden måde, endnu mere oppe på mærkerne...være forud med madlavning osv og tilgodese begge børn...Albert skulle ud og gå flere ganbge om dagen og også en aftentur og så måtte ungerne jo med...
Men igen, det er rart at vide kan KAN klare det...
Men det er nu bedst at være to.
Især når der er de her ekstra udfordringer....for det er der altså nu engang.
Og det er okay.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar