tirsdag den 19. november 2013

Pelle

Her går alt stille og roligt...Jakob er lidt sart for tiden, vi er ved at få styr på maven, men han er ikke til det helt store...og med en forkølelese oveni, så er der ikke så meget go i ham.

Men han er ved at komme sig...

I weekenden var vi på besøg hos min mor og far, vi hyggede os med dejlig mad og mor havde købt masser julestads, så Emma og mor og jeg lavede julepynt...julekort osv. rigtig hyggeligt. Og den store slikskål var heller ikke helt af vejen :)

Jakob sad i stuen hos os og mor havde selvfølgelig sørget for der også var slik som Jakob kunne lide, han fik sin egen lille skål med over i loungestolen...

Efter middagsmad og kaffe var han ved at være fyldt op så vi måtte sige nej til aftensmad og istedet komme hjem...så snart han kom ud i bilen slappede han af.

Søndag gik vi en lang tur...hele familien og bagefter tog vi ud for at se på dyr...Jakob havde ikke rigtig lyst, men den varme røde pølse med håndtag hjalp på det.

Emma trives, hun klarer sig godt i skolen og har fået en lille kæreste...det er simpekthen for cute...så laver de små gaver til hinanden :) det er så uskyldigt og fint og man kan mærke det giver hende et boost...så er det lidt sjovere at komme i skole.

Hun er startet til dans, vi har længe "plaget" hende for hun skulle finde en eller anden sportsgren hun ville dyrke, både min mand og jeg er vokset op med sport og det skal Emma også...det giver både noget fysisk, men også noget socialt. Sidste mandag var vi med hendes veninde, som går til det, for at se om det var noget for Emma og mens jeg synes det så vanvittig kaotisk ud med en 15 årig træner, der knapt kunne råbe børnene op, et forstyrrende element, der nærmest ødelagde det for alle de andre, så synes Emma det så skidesjovt ud, så selvfølgelig får hun lov til det :)

Og der er noget andet hun får lov til...hun har flere gange spurgt forsigtigt om hun måtte få en kanin, men eftersom vi har Albert, så havde min mand og jeg lukket af og hun er ikke typen, der plager, hun skaber sig ikke eller brokker sig og forsøger igen og igen...og det skal egentlig belønnes.

Så nu har vi selv bragt det på bane...hvis det skal være, så skal det være nu, mens hun er lille...:) så hun rigtig kan nyde det...

Og det skulle vi ikke spørge om to gange!

Så på tirsdag flytter den lille baby dværgvædder Pelle ind hos os, han er så fin...Sort og hvid...Han skal bo på Emmas værelse hele vinteren...I et stort bur, ikke bare et af de små plastikgitterbure....og vi har gjort det klart for Emma, at når man inviterer sådan et lille væsen indenfor skal man holde af ham og passe på ham. Selvfølgelig bliver han en familiekanin, men han er først og fremmest hendes! :) Han er hendes...Noget hun har...

Jeg vil gerne dele ham med Jakob, siger hun :) han vil garanteret synes det er sjovt når Pelle hopper rundt...:)

De har det så godt sammen igen, efter hans lange sygeperiode, hvor hun fjernede sig fra ham, så er de igen ved at mødes på fælles grund, hun tager fat i ham og krammer ham, løfter ham og snakker med ham. De fjoller sammen...og han vil hende så gerne, hun kan få ham til at grine på den allermest ægte måde og så ser hun så inderligt på ham...

Det gør mig så glad...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar