onsdag den 27. november 2013

Damebesøg

Igår havde Jakob og jeg besøg af min onkels yngste datter og hans kæreste...Hun er på Jakobs alder, et par mdr. yngre så vidt jeg husker og moren og jeg har længe snakket om at de to burde møde hinanden :)

Og det var et ret stort hit. Jakob smilede til dem fra første færd og den lille pige er rigtig stille og sød, hun tullede lidt rundt og de var både på hans værelse sammen og de sad i sofaen sammen. Jakob spiste med uden problemer, han sad og smilede både til pigen og moren og det er rigtig dejligt når hans "anstrengelser" bliver besvaret...både pigen og moren var super gode til at få øjnkontakt med ham og tale til ham, han hyggede sig virkelig! På et tidspunkt kan vi høre pigen går ind på værelset..."Vil du se mine negle?" spørger hun ham..."jeg har nemlig neglelak på idag"og Jakobs små lyde tydede på, at det ville han gerne :)

Det er simpelthen så fedt at se...Jeg bliver så glad, jeg ønsker mig han kan få en god "veninde" :) Vi snakkede og grinede og Jakob tolererede det hele. De var her 3-4 timer og bagefter var han selvfølgelig træt, men glad og det viser mig jo at det var en rigtig god oplevelse for ham...Det skal vi bestemt gøre igen.

Igår kom det nye familiemdlem...Pelle Kanin :) Emma og hendes far hentede ham hos damen, hun havde taget ham med ovre fra jylland af tidligere på dagen og den lille fyr var godt træt...Emma er overhovedet ikke bange, hun løfter ham og sad med ham i bilen og nussede ham...Det ser så sødt ud, når hun kysser ham..."Han r bare helt perfekt" siger hun.

Og vi fik allesammen lov til at nusse ham, og af en eller anden årsag så fik jeg tårer i øjnene, da jeg fik lov at holde ham...Han er virkelig sød...og så smuk. Hans blå øjne ser nærmest helt mennesklige ud...og hans hoved er delt på midten af en sort og hvid farve og så har han en tilsvarende sort og hvis forpote...:)

Her til morgen måtte hun ind på værelset 3 gange for at sige godmorgen til Pelle og kysse ham farvel.

Jeg må indrømme jeg også har været inde og kæle med ham 3 gange her til morgen allerede :) man kan næsten ikke lade være...Vores gamle Albert har ikke opdaget at buret er blevet beboet endnu, men han skal heller ikke møde ham endnu, Pelle skal være helt tryg først...og det bliver altid kun gennem buret de to skal snakke sammen, vi tør simpelthen ikke tage chancen...

Om lidt får Jakob damebesøg igen :) farmor skal passe ham idag for jeg skal ud og købe kalendergaver til børnene fra julemanden, for lige om lidt er det jo dec. Og Emma tror stadig fuldt og fast på ham...

Jeg skal også have købt gaver til min mor og far, for hvert år laver min søster og jeg en gavekalender til dem, jeg ved de synes det er rigtig hyggeligt og jeg synes det er hyggeligt at finde på små sjove gaver, det er ikke dyre ting, det er mere tanken...Jeg ved de lægger nogle gaver på køkkenbordet og så går de og glæder sig til de skal åbne dem, de får en gave hveranden dag her i dec.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar