Det har været påske...Den tilbragte vi i Berlin, vi var ret sikre på at grundet de fine fremskridt Jakob havde gjort og hans øgede stabilitet mentalt, så kunne han fint klare sådan en tur og endda få rigtig meget ud af det!
Det startede rigtigt godt, med en hyggelig køretur og lejligheden var bare så fin, en rigtig "Herreskabslejlighed" med højt til loftet og store hyggelige rum. Jakob og jeg fik Masterbedroom med kæmpe kingsize seng :) og jeg fik det gjort hyggeligt med alle de medbragte ting hjemmefra...puder, lystræ og bamser, vores eget sengetøj oh legetøj i lange baner. Vi havde forhørt os om lejligheden var lydt, men det forsikrede damen i rejsebureauet os om, at der ikke var. Men det var der....
Vores første dag gik så fint med en lang gåtur ind til Kurfürstendamm, vi fik besøgt Dunkin Donuts og vi tog UBahn hjem, det var en super dag...anden dagen ville vi ud og se Brandenburger Tor...Emma er meget historieinteresseret og selvom man tænker en 10 årig ikke vil få så meget ud af en storbyferie, så passer det ikke på Emma, for hun husker alt hvad man fortæller hende og hun synes det er spændende og hun kan gengive det vi oplevede ned til sidste detalje! Jakob var ved at få nok, vi besluttede os for at køre derhen, for ikke at belaste ham for meget, men i bilen tog han min hånd og jeg kunne se han var ved at blive ked af det...når han græder uden lyd, så er det alvorligt.
Og det endte også med at Jakob og jeg var i lejligheden de sidste 3 dage! Det er bare så svært at gardere sig, at forudse...at gøre det helt rigtige. Vi troede han var stærkt nok, men han er blevet overstimuleret i en sådan grad at vi stadig kæmper med eftervirkningerne! Han er igen bange for babygråd, han skal igen falde i søvn med ipaden tændt og han skal have bruseren til at køre når han bader, han kan ikke tolerere så lang tid i nye omgivelser og med nye indtryk. Så vi har helt klart taget nogle skridt tilbage OG det har virkelig overrasket os! At vi stadig er der...
Men det er vi og nu kæmper med med at genoprette balancen og stabiliteten og taler meget om om det var det værd! Og hvad vi gør til sommer...
For Emma var det det værd, det vi viste hende og lod hende opleve, det var bestemt det værd, men for Jakob...så var det ikke det værd..at 5 dage kan ødelægge et års arbejde med at stabilisere ham og få ham op på et niveau så vores hverdag er nogenlunde normal...det er nu tabt. Han vil heller ikke spise ude ved bordet lige nu, noget vi havde fået opbygget vi kunne gøre ihvertfald en gang på en dag!
Men så dykkede vi og nu rejser vi os igen, igen. Selvfølgelig gør vi det.
Lille Jakob er fyldt 6 år nu, tiden flyver...Hans fødselsdag i år skulle være stille, så vi inviterede bedsteforældrene til grill...vi skulle have alle Jakobs livretter, lige fra kylling og favoritsauce og kartofler til middag og Brunsviger til kaffen. Han nød sin dag og sad i sofaen og fik sin mad, han magtede ikke at sidde ved bordet, men blot det at han var i rummet glædede os. Og han var så sød da der skulle pakkes gaver op, han satte sig på gulvet foran Emma som var "pakke-op-damen" og kiggede på alt det han fik. Den bedste gave kom fra lille Emma der havde brugt tid på at finde billeder af de to sammen i forsk. situationer..."Så kan han huske det vi har lavet sammen mor" sagde hun.
Så det var en fantastisk dag, lige netop den dag var så vigtig synes jeg. Det var vigtigt at den dag var god for ham især ovenpå Berlin, og det var en god dag for ham...
Og meget sigende for os...tur/retur. Vi kommer altid tilbage til det gode...Heldigvis :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar