Skolebesøg

Så har Jakob været på skolebesøg for første gang...vi forventede egentlig ikke rigtig noget. Det kunne gå på flere måder...han kunne have valgt at sidde i trækvognen. Han kunne drøne rundt. Han kunne virke modig eller reserveret. Min svigermor kom og hentede Jakob og mig og så ville Jesper møde os på skolen og køre hjem sammen med os.
Vi bliver mødt af en mega sød pædagog og Jakobs kontaktperson og lærer i klassen. Og inde i afdelingen møder vi den mandlige lærer. Jakob vil hurtigt gerne op og gå og stormer rundt og undersøger alt! Og jeg mener virkelig ALT. Han vil ind i alle rum og virker mega nysgerrig! Vi har ikke troet han ville løbe så frit omkring og især den mandlige lærer får god kontakt med Jakob. Det er rigtig dejligt at se men jeg vil stadig gerne høre hvordan vi gør med indkøring og de er meget sådan: vi tager det som det kommer...prøver ham af...
Jeg er bare ikke sikker på det er en god strategi. At prøve Jakob af kan have store konsekvenser for forløbet og det er som om de ikke vil lytte til de erfaringer vi jo har når han presses for ofte ser folk kun det pålydende...altså den nysgerrige Jakob. Men ofte inviterer han til ting han ikke kan håndtere og strækker man noget for langt så kommer regningen efterfølgende. Jeg hørte godt de snakkede i uger...de første uger er det et par gange om ugen af kort varighed hvor jeg er med og så ser vi...de tænker i uger...jeg tænker i mdr. Ligesom OUH. Fordi de også godt ved det er bedre at gøre det langsomt end gøre Jakob til en prøveklud blot fordi det normalt er sådan man gør...

Bevares de mener det vel...deres intentioner ER gode. De gør jo som de plejer. Men Jakob er ikke sådan en dreng der skal have en "sådan plejer vi at gøre løsning" hvis han gentagne gange får overskredet sine grænser er der en regning at betale...en regning for utryghed og overstimulation.

Manden sagde dog at de jo ofte har forældre med deadlines...så de er nødtil at lave hurtigere forløb end hvad der er godt for barnet men vi har ingen deadline. OUH er super klar i mæglet om nødvendigheden af et langt indkøringsforløb OG socialrådgiveren ved det også.

Psykologen kiggede også forbi og glædede sig over Jakobs frie opførsel og det provokerer mig med tanken om at så tror de de har opskriften på Jakob. Det har de ikke...

Da vi nåede hjem skreg Jakob i 20 min. Så faldt han i søvn af udmattelse og måtte vækkes efter 2 timer...han faldt først til ro kl 3 i nat og vågnede kl 6 da jeg skulle op og tisse så holdt han fat i min bluse fordi han var bange for jeg skulle gå fra ham. Han skreg så Emma og Jesper kom ind. Vi måtte gå rundt i alle rum med ham så han kunne se han var hjemme og han faldt først ned da både jeg og hans far lå omkring ham...

Jeg har fået 3 timers søvn i nat. Jeg er træt...den søde lærer sagde de vil os de bedste...de vil finde den bedste løsning til Jakob og lytte...have dialog med os hun mindede mig om at huske det gode fra dagen...så glad Jakob var og den gode kontakt og det gør jeg! Jeg glædes over det...

Men samtidig beder jeg til de vil lytte til os og OUH og lade os gøre det langsomt...langsommere end de er vant til men det er det Jakob har brug for.

Det VED vi. Alle siger vi ikke kan vide hvordan han tager det men jo det KAN vi for vi har ALT at måle med! Vi har gang på gang set hvad der sker når man presser Jakob!

Og vi vil gerne se det her virke...vi ønsker han skal være der. I det omfang han kan...måske få timer hver dag...eller hveranden dag. Jeg tror på han vil have brug for pauser og jeg frygter hvad børnelarmen vil gøre ved ham på sigt...for igen lagde de mærke til at han ikke reagerede på børnenes lyde. Ikke åbenlyst nej...men hvad med om 14 dage? Om en mdr. Og jo der kom en reaktion da vi kom hjem og i nat som kun vi ser...som kun vi skal håndtere...

Han skal have et langt indkøringsforløb!

Det er det jeg tror på og det jeg ved om Jakob.

For jeg kender ham trods alt bedst.