2016

Så skriver vi pludselig 2016.

Virkelig surrealistisk. Tiden flyver bare afsted. Pludselig forsvandt december...pludselig forsvandt uskylden...i den forstand at julemanden ikke længere eksisterer. Emma fandt endelig ud af at julemanden er lig med mor...og man kan sige at hun blev mere ked af illusionens død...magiens forsvinden end skuffet. Hun blev ked af at den slags magi ikke længere er mulig og det synes jeg faktisk var ret hjerteskærende. Hun kunne godt lide den her tanke om et magisk væsen. Om en der er større end os. End det bare og umiddelbare menneske. Hun elskede drømmen om tanken om det magiske og givende væsen. Det gør jeg egentlig også...derfor har jeg ladet en nisse være. En der bare skal stå fremme året rundt som et symbol på den smule magi vi selv kan skabe. Vi kan trods alt selv skabe hygge...og vores jul var hyggelig. Vi vendte julen om i år således at vi startede til middag kl 13 med den lækre and osv. Emma var nervøs for om julen ville vare længe nok og om det ville være mørkt når vi dansede om træet og vi forsikrede hende om at julen nok ville vare længere end hvis vi startede kl 18. Og vi fik ret...det gik bare så godt og bedsteforældrene tog ik hjem før ved 21 tiden. Og i år gik lille Jakob med rundt om træet med Emma og Jesper i hånden til tonerne af Oisters reklamesang...man må gøre det der virker 😀 efterfulgt af Mester Jakob sangen så blev det til 6 hele omgange!! Halleluja!
Jakob kunne ikke rigtig klare alt julepapirets knitren så næste år skal hans gaver ikke pakkes ind i gavepapir men måske puttes i en smuk pose...hvert år finder vi flere og flere måder hvorpå vi kan perfektionere vores jul så den passer til vores lille familie...det gør mig glad at vi kommer tættere og tættere på.
Vores nytår i år blev stille. Det par vi plejer at holde nytår med drog til Sverige. Det var sværest for Emma. Men den stille atmosfære gjorde at vi sad ved bordet alle 4. Vi fik sushi...mens jeg havde lavet en hel kyllingsteg til Jakob med kartofler og grønt og en god brun sauce. Det er tæt på at være hans yndlingsret og vi skulle jo alle have hver  vores yndlingsmad. Vi havde købt lidt krudt og sjovt nok synes Jakob det var skægt at sidde i sofaen og kigge på de fine farver på himlen og lyden generede ham ikke. Sjovt at man bare ikke aner hvad det er der gør han bliver bange for f eks grønsagshakkerens snurren men ikke fyrværkeribom. Det viser bare hvor uforudsigelig vores lille skat er!
Ved midnatstid stod vi alle 3 på Jakobs sengekant og hoppede ind i det nye år. Jakob var vågen og det føltes dejligt at vi alle 4 delte det øjeblik. Emma og Jesper gik ud i vænget hvor flere naboer og deres børn stod og de hyggede en times tid det var rigtig godt for hende. En god afslutning og Jakob var vågen 10 min ind i det nye år før han gav sig.
Og hvad bringer det her nye år mon så?? Det helt store bliver nok at Jakob skal starte i et form for skoletilbud. Han skal i skole og vi afventer nu at brevet med skolenavnet som kommunen foreslår skal lande i vore postkasse. Jeg er ængstelig og bange. Spændt og nervøs for hvad der skal ske. Jeg ved i mit hjerte at Jakob inke kan klare ret meget. Jwg ved hvis han presses og overstimuleres så får han affektionsanfald. Anfald der minder om epileptiske anfald...jeg ved hans maveture vil forhindre kontinuitet. Hans sarthed. Manglende søvn...vil gøre det svært og jeg frygter at ikke lærer noget fordi han ikke fungerer godt under pres og jeg ved at jeg ikke vil have han bare skal ind på en såkaldt holdeplads fordi det "bare" er sådan man gør. Jeg hører skrækhistorier på FB hvor chauffører sætter børnene af forkerte steder. Taler i mobil mens de kører så det sarte barn får angstanfald. Jeg hører om forældre som må kæmpe for TA. Men jeg ved at de skal finde individuelle løsninger. De må IKKE bare skære alle over en kam. Jeg vil forsætte med hjemmetræningen. For jeg ved at Jakob er så afhængig af det trygge for at lære. Han kræver konstant opsyn. Og han er mere ekstrem sart end hvad vores behandlere ellers ser så de kan ikke bare sætte ham i en højstol og regne med han sidder der og lærer.

Jeg vil gerne glæde mig til et nyt kapitel men jeg vil gerne have styr på det FØR jeg kan glæde mig. Sådan er jeg bygget. Jeg ved vi kan få hjælp af OUH og jeg ved at den søde chefpsykolog som kender både Jesper og mig vil og kan hjælpe os. Men jeg er bare stadig nervøs for jeg frygter de ser på Jakob og sætter ham i den frygtede bås. Og det ønsker jeg ikke...Jakob er Jakob.
Og han har brug for os...at vi er der for ham og kæmper for ham og det vil vi altid gøre...så 2016 står for noget nyt...for kampe og kærlighed. For ønsker og drømme. For fremtid og nutid og alt det indimellem.

Og vi er klar.