lørdag den 27. august 2016

Skolestart...og vængefest

Så er Jakob startet i skole...den store elefant i rummet er endelig ikke længere så farlig og nu tør vi godt snakke om det, fremfor at skubbe det fra os og tænke: "hvordan skal det dog gå??"

Han startede en uge efter de andre og faktisk to...for jeg var nødt til at aflyse den første uge pga sygdom...ikke Jakobs, men min. Jeg har i lang tid gået og følt mig underlig tilpas, træt, uoplagt og om aftenen på min fødselsdag her midt i august fik jeg de vildeste mavesmerter...jeg tog til lægen om mandagen, regnede med det var blærebetændelse, men det var det ikke.

Jeg havde sukker i min urin og jeg har fået konstateret diabetes...Hm...Og hvor andre måske ville sætte sig ned og klynke lidt eller tænke: "Shit mand"...så synes jeg egentlig selv jeg tog det med ophøjet ro, det er som om der ikke længere er ret meget der kan vælte mig, ihvertfald ikke hvis det er noget man kan klare og leve med og det kan man trods alt med diabetes og nu ved jeg hvorfor jeg har haft det så spøjst, jeg troede det var søvnmangel, det er det nok også lidt...4-5 timer hver nat er for lidt og jeg er rigtig rigtig træt når fredagen kommer og lørdagen går med at sumpe og sove længe.

Men nå nu har jeg altså diabetes og sådan er det så.

Videre i teksten...

Jakob er startet i skole, han går to dage om ugen...onsdag og fredag. En time ad gangen max og jeg er med. Hans primære lærer/pædagog er opfindsom og lydhør og forsigtig, han rejser sig forsigtigt, går forsigtigt omkring Jakob og jeg kan se det er rigtig godt at gøre det på den måde, det gør mig glad at de lytter til det man siger og at de har taget så godt imod os! Han er i et seperat rum her i starten og de har fundet på så fine ting til ham, lavet en rutine til ham...vi starter inde i rummet og læreren synger en goddag-sang for Jakob, Jakob sidder i vores medbragte trækvogn for der er han tryg og så tager jeg ham op når jeg tænker det er okay og så har han fundet på lidt små aktiviteter og når Jakob ikke magter mere og skal have en pause så går han hen til trækvognen og så kommer han op og sidde lidt i den.

Bagefter gik vi en tur på deres sansesti udenfor, et dejligt grønt område der er omkranset af træer og der er legeplads, hængekøjer og sanseting, spejle og meget mere...

Det er så fint og så gør vi det sådan de næste mange gange...Anden dag var Jakob ikke helt i hopla, men han klarede det og jeg passer på med han ikke bliver overstimuleret, jeg skal jo også lige have overstået køreturen hjem og det stresser mig lidt hvis Jakob er ked, jeg er så bange for han skal få et anfald ( ligner epileptisk anfald ) så derfor vil jeg ikke presse ham og den er han med på, samtidig vil han gerne se når Jakob ikke kun er i hopla fordi de jo så lærer hvordan de skal håndtere ham.

Jeg synes det fine ligger i de små ting...da vi gik forbi nogle grene gjorde vi stop og han rislede med bladene, det er sådan nogle små ting Jakob reagerer positivt på, nye lyde osv. Han havde en vandforstøver med og da Jakob på et tispunkt blev ked fik han ham faktisk selv vendt ved at sprøjte op i luften med den...jeg havde tidligere fortalt at Jakob elsker vand og så havde han fundet på det...super.

Så nu har vi prøvet det, nu ved vi hvad det er, hvad det vil sige: "At Jakob går i skole!" Og det er ikke farligt, de er ikke slemme, de har ingen skjulte dagsordner, de er super søde, lydhør og empatiske.

Til andre forældre...Jeg kan både sig godt og skidt om Facebookgrupper for forældre til handicappede børn, det er et fint forum at få viden i, men nogle gange skal man også danne sig sit eget billede! Vi var farvede. både af psykologens billede af hvor svært det ville være at få "særordninger", men også af kommentarer på FB som har vist sig ikke at holde stik!!! Så lyt nu allermest til jer selv og få en god dialog med skolen jeres barn skal i...som udgangspunkt er alle interesseret i at barnet skal have en dejlig skolegang og ikke kun at barnet skal tilpasses skolen. Det er skolen der tilpasser sig barnet så godt som muligt. Det mærker vi ihvertfald nu...

Så..."Jakobs første skoledag veloverstået?" Tjek!

Idag vængefest..."Veloverstået?"...Nope...!

Jakob ville ikke være i det opstillede telt i vænget, ej heller selvom vi havde placeret os så han kunne være ude i det fri lige ved siden af vores bord, jeg kan se det i hans ansigt og de stille tårer og så er vi væk...så vi gik hjem i huset og det er helt okay, jeg er hverken ked eller skuffet for sådan er det her hos os og det ved vi. Nogle gange lykkes ting og andre gange gør de ikke! Så Jesper og Emma hygger sig og det skal de have lov til...Jakob og mig hygger os her i vores lille hus...

Sidste weekend var vi til bryllup hos Jespers kusine og min mor kom for at passe børnene...Emma havde dig gjort det klart at mormor ikke måtte skifte Jakob, bade ham, made ham osv. det ville hun gøre som den "Guld-storesøster" hun er...hun ved Jakob er tryg ved hende og han vil søge hende fremfor mormor, derfor vidste jeg også at det ikke ville blive en sen fest for mig for det ville være urimeligt overfor Emma som nok kunne lade mormor tage over, men jeg ved hun ikke ville gøre det, så kl 20:30 kom den første sms om at hun var træt og glædede sig til jeg kom hjem...jeg fik desserten spist og så drønede jeg, heldigvis bor de kun 15 min fra os så jeg var hurtigt hjemme. Og alt åndede fred og ro og jeg kan ikke fortælle jer hvor dejligt det føles, at have været afsted og vide de har haft det godt og hyggeligt...Emma havde givet ham rugbrødshapsere til middag og dansk bøf til aften...de havde leget og hun havde badet ham og skiftet ham og jeg er så stolt af min store datter!

Hun havde fået en stor Disneybamse som babysitterløn selvom hun mente det ikke var nødvendigt, men den fortjente hun sørme!

Jo vi har så meget at være glade for her hos os! Så lidt diabetes eller en mislykket deltagelse i en vængefest kan på ingen måde gøre mig ked eller skuffet eller irriteret.

Jeg er bare glad for det jeg har og jeg tager intet for givet! Intet...Og det tror jeg er en god start til et glad og sundt liv!

Hav en dejlig lørdag allesammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar