Jeg kom til at tænke på noget jeg skrev igår...at Emma skal lære at nærme sig Jakob igen efter et sygeforløb, at hun fjerner sig fra ham når han er skidt...Det skal hun have lov til, det er ikke ment som om at jeg tvinger hende til at "være sammen med ham"...Min mand og jeg har snakket om at det jo nok er meget naturligt hun trækker sig lidt, når han er ked af det hele tiden...at det gør lidt ondt i mig er mit problem. Men samtidig er det vigtigt at man fortæller hende at han jo ikke brokker sig over hende...! Og at han stadig har brug for hun krammer ham, at hun ser ham...også selvom han er dårlig, for da vi lukkede op for den dialog viste det sig jo at hun ( for hun er jo kun 8 ) følte han afviste hende, når han græd hele tiden, når hun forsøgte at sidde hos ham og snakke med ham...
Og så er der basale regler...ligesom Emma forventer respons, når hun taler til os, så skal hun vænne sig til at Jakob ikke længere bare er en "baby", han vil også gerne have kontakt til hende og det er vigtigt hun "svarer" ham...f eks pludrer han nu med ved middagsbordet og kigger på én, for han har jo også behov for at blive hørt og talt til, men det er ikke noget han har vist så tydligt som han gør nu...Men det er jo kun godt...
Og det opdagede Emma igår, da Jakob gik rundt på stuegulvet og hun var ved at danse en eller andet serie for mig...:) pludselig kommer han hen og stiller sig foran hende, så hun stopper med at danse...og så går han helt tæt hen til hende så deres kroppe står tæt, og så kigger han op på hende med det sødeste blik og så slår han ellers armene rundt om hende! Og så kigger hun på mig i total forbløffelse, men lægger armene om ham og så er både Emma og jeg ved at tude..."Mor...det her har han aldrig gjort før"
Og nej det har han ikke...men jeg er ret sikker på det bliver hverdagskost fra nu af...og Gud hvor har vi ventet længe på det...
Her til morgen snakkede Emma og jeg...der var noget på animal planet med slemme dyr..."Jakob er sådan en dér" siger hun og peger...( en abe, der rev i hår ) "det gør Jakob også når han bliver bange og ked af det og SUR!"
"Nej Emma det gør han slet ikke mere..." sagde jeg...Hun har slet ikke opdaget at han ikke længere har behov for at udtrykke sig så fysisk mere...
"Nu krammer han en" og det gør han, han er også begyndt at åbne munden og kysse en, når han er rigtig ked af det, så har han brug for nærvær og kærlighed fra en og han reagerer ikke længere så negativt fordi han ikke hvad hvad han ellers skal...
Jakob er ved at udvikle sig og komme til en anden fase i hans udvikling, det er helt tydeligt...
Igår da jeg stod ude i køkkenet, så sagde jeg noget til min mand som var i stuen, men han svarede ikke, så jeg gentog og fik stadig ikke noget svar, så jeg kiggede ind og skulle lige til at sige: "Hvorfor svarer du ikke?"
Men da så jeg hvorfor...Jakob og far sad på legetæppet og Jakob krammede sin far og min mand ville simpelthen ikke ødelægge det øjeblik ved at forstyrre det med et svar til mig...:) Det er noget af det smukkeste jeg har set...en far og hans søn, og den kærlighed...:) Det er derfor jeg ved at vi er en god familie, vi elsker hinanden...og hvor er det skønt at det yngste medlem er begyndt at vise det også...
Igår stod min mand og jeg og krammede i køkkenet, da Emma kommer ind, så skal hun med i krammeren :)
Se det giver god energi...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar