Det hjemmelavede er det bedste........

Inden vinterferien var vi på sygehuset med Jakob for at få tjekket hans hofter, et rutinetjek med røngent og konsultation bagefter...Min mand havde taget et par timer før fri, så han kunne tage med os derud og eftersom vi ikke kunne nå at hente Emma fra skole, så fik hun fri et par timer før og kom med. Min svigermor har nok at se til pt. med at køre min svigerfar til og fra sygehuset så jeg spørger hende ikke ret gerne lige for tiden...

Han brød sig ikke om at få taget røngent, jeg tror det har noget at gøre med han skal være afklædt, han må føle sig sårbar...men vi fik det overstået og der var ikke ret lang ventetid. Emm fik lov at trykke på knappen inde ved radiografen :) og hende og far fik lige set Jakobs pøller inde i tarmen...

Det var en ny ortopæd denne gang...Han fortalte at alt så fint ud...altså ud fra Jakobs synspunkt. "Han kommer aldrig til at løbe et marathon" sagde han. ( Det havde jeg nu heller ikke regnet med, men hvad mente han egentlig med det? ) Så forsatte han med at forklare, at Jakobs hofter IKKE er som de skal være...De er ikke ligesom "vores"..."Storesøsters eller jeres" sagde han. Fordi han har så lav muskelkraft, så er der en risiko for at hans hofter vil kræve en operation. Knoglen er simpelthen i risiko for at smutte ud af hofteskålen fordi musklerne ikke er ret gode til at holde den fast...Der er intet man kan gøre, sker det så sker det...

Det er selvfølgelig godt at han er kommet op og gå, men jeg blev alligevel skuffet, hvorfor siger de først det nu...når de sagde "normal" frklarer ham her, så mener de ud fra Jakobs udgangspunkt, men ikke ud fra et normalt menneskes! Aha...??

Den forklaring ville jeg da gerne have haft fra starten.

Hvis der ikke er sket noget inden han bliver teenager, så går han fri, sagde han...

Aha, jamen så venter vi da bare igen....

Vinterferien fik mig til at glemme det, det er faktisk først nu jeg lige tænkte på det igen, for jeg blev ked af det, min mand kan bedre fase det ude...så længe en operation kan gøre det godt igen, så er han ikke så bekymret.

Mens vi var i sommerhus fik jeg en sms fra et vennepar...om en invitation til fastalavnsfest hos dem. det havde de nævnt i dec da vi så dem. Jeg aner ikke hvem der læser med på min blog...den er primært ment til jer forældre som igennem min bog har fået kendskab til den...jer som kender de her prekære situationer man kan komme til at stå i. Men jeg ved at også andre læser med her...og det er fint, jeg er glad for der er flere som læser med...Og jeg fortæller ret ærligt her hvad jeg føler om alt muligt...også private ting og det er det her vel.

I smsen stod at det var for Emma og 1 eller to forældre. Jakob var altså ikke inviteret med, og så kunne vi enten komme en, eller to hvis vi kunne få ham passet, for længere nede i smsen stod at det nok ville være for meget for Jakob.

Den stak. Jeg vil gerne selv afgøre hvad, der er for meget for Jakob...min mand sagde: Måske vil de ikke have ham med fordi de ved der kan blive noget jo...Men hvad er det "noget?" hvis han bliver ked, så ville den ene af os gå hjem med ham...Men hvis han slet ikke får chancen ved man det jo ikke. selvfølgelig må man vælge ham fra, men så tager vi så stilling ud fra det.

Jeg viste min mand smsen, og det så Emma...her har vi ingen hemmeligheder, så hun hørte hvad det drejede sig om. det resulterede i at hun brugte flere dage da vi kom hjem, på at arrangere en fastalavnsfest for Jakob og vores lille familie...hun lavede en tønde ud af papir, med pynt osv. Hun lavede to kroner, en til Jakob og en til hende :) Hun lavede en kølle ud af en gren med sølvpapir og tape på...og dagen før bagte hun fastalavnsboller, jeg måtte KUN læse højt, hun ordnede det hele...fandt kostumer og søndag morgen stod den lille prins og den store cow girl klar. Jakob synes det var fantastisk!!!!

Tønden hængte vi op der hvor sansegyngen hænger midt i stuen og far og jeg var blevet placeret på to stole henne ved sofaen...tønden var fyldt med godter og så gik det løs! :) Hun løftede Jakob op og svingede køllen...Bang sagde det og min mand og jeg så på hinanden, gad vide om han ville blive ked af det, men næeh nej, han synes det var fedt...og så skifteds de til at slå indtil tønden brast :) Og ud væltede yogurette og kinder, skumfidusser og snørrer og de delte fangsten lige imellem sig. og så var der fastalavnsboller med pink glasur ( et tip...put alm jordbærsyltetøj i flormelisglasuren istedet for det dyre frugtfarve, det farver rigtig fint og smager jo godt ) og krymmel og lille Jakob fik sin krone på og sad på legetæppet i sit prinsekostume og guffede.

Og mig?

Jeg gik rundt og tudede ude i køkkenet...Emma er fantastisk...Hvor mange gør sådan noget?

"Det er for hele vores familie" sagde hun.

"Det er et helt fantastisk arrangement skat, du er så dygtig og Jakob er vild med det, det er meget specielt det du har gjort" sagde vi...og det er det.

"Det er min præmie...at I sætter pris på det jeg gør" sagde hun

Hvor mange siger sådan??

Fra nu af er det her en familietradition, vi har vores egen fastalavn...

Vi har en helt speciel familie, det tænker jeg nogen gange...Vi tænker på hinanden, og nogle ville tænke: Jamen dog er det nu sundt for en lille pige at hun SÅ omsorgsfuld? det er ikke noget jakob har fået frem i hende, fremtvunget...gjort hende ældre hurtigt, mere omsorgsfuld, sådan ER hun. Hun var ikke mere end halvandet da hun kom rendende med en pude til bedstefar hver gang han kom, fordi hun vidste han havde ondt i ryggen! Det ligger dynt i hende....

I fredags havde Emma og jeg købt en is vaffel til fredagsslik...Da min mand så dem sagde han, sådan en kunne han også godt spise ( han plejer aldrig at ville have slik, men havde hans lakridspiber :) så jeg sagde at han gerne måtte få min.

Da vi så gik ind i soveværelset, sagde Emma: "Mor må jeg spørge dig om noget...ville du gerne selv have haft den is?"

"Ja men far siger ikke ret tit at der er noget han gerne vil have" sagde jeg

"Det skulle du da ikke have gjort mor" sagde hun. Og spiste lidt af sin is...

"Jeg spiser det halve af min, så får du resten..." sagde hun. "Jeg kan alligevel ikke spise mere"

Men det ved jeg hun kunne, men hun er en god pige...og forhåbentlig er det noget jeg og min mand har givet videre til hende :) for min mand spiste ikke isen, han skrev på mail lige før at den stadig lå i fryseren og når Emma kommer fra skole, så synes han vi skal dele den og give Jakob lidt trefarvet is :)

Så selvom man "ofrer" sig og gør noget uselvisk for hinanden, så får man også noget igen og det er da sådan det skal være :)

Jeg kan ikke bede om mere...

Jeg besluttede mig for at være ærlig og skrev til min veninde at jeg gerne selv vil afgøre hvad Jakob kan klare...så skrev hun undskyld og at alle selvfølgelig var velkomne. Jeg ved hun ikke gjorde det med bagtanker, sådan er de ikke, selv hvis...så er det vel også legalt. Så må man bekende kulør, det vil jeg ihvertfald gøre fremover istedet for at tie...det kommer der intet godt ud af. Og der kom jo noget fantastisk ud af det...vi fik en hjemmelavet fastalavn, der slår alle andre med flere længder!!!!!!!!!!!!!!!!